Johann Joseph Fux

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Johann Joseph Fux

Johann Joseph Fux.jpg

Personlig information
Født 1660Rediger på Wikidata
Langegg bei GrazRediger på Wikidata
Død 13. februar 1741Rediger på Wikidata
WienRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Musikolog, dirigent, musikteoretiker, komponist, organistRediger på Wikidata
Genre OperaRediger på Wikidata
Bevægelse BarokmusikRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Johann Joseph Fux (166013. februar 1741) var en østrigsk komponist, musikteoretiker og pædagog i slutningen af ​​barokperioden. Han er mest kendt som forfatter til "Gradus ad Parnassum", (1725) – en lærebog om grundlaget for komposition, der er blevet den mest indflydelsesrige bog om Palestrinastil renæssancepolyfoni. Næsten alle moderne kurser om renæssancens kontrapunkt, en grundpille af musiklæseplaner, står i nogen grad i gæld til Fuxs arbejde.

Liv og virke[redigér | redigér wikikode]

Johann Joseph Fux var ældste søn af Andreas og Ursula Fux. Forældrene var bønder og Fux voksede op i enkle kår. Om hans tidlige liv er ikke stort mere kendt end at han omkring 1680 studerede ved universitetet i Graz, og mellem 1683 og 1687 i Ingolstadt.

I 1696 blev Fux udnævnt til organist ved Schottenstift i Wien og denne stilling beholdt han frem til 1702, da det kejserlige hof udnævnte ham til hofkomponist. Fra 1701 blev han kapelmester ved Stefansdomen i Wien og i 1711 musikdirektør ved hoffet, en af de vigtigste embeder i det europæiske musikliv. Som musikdirektør skrev han talrige operaer og oratorier.

Hans mest kendte opera Costanza e Fortezza ble oppført i Praha i anledning af kroningen af Kejser Karl VI til konge af Böhmen.

Fux underviste i komposition, og blandt hans mest kendte elever var Georg Christoph Wagenseil, Gottlieb Muffat og Jan Dismas Zelenka.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Fux' mest indflydelsesrgke værk var kompositionslærebogen Gradus ad Parnassum (1725). Bogen var skrevet på latin og blev i 1742 oversat til tysk af Lorenz Christoph Mizler, en af Bachs elever. Bogen tjente som lærebog i kontrapunkt frem til 1900-tallet.

Fux komponerede 18 operaer, 50 messer, tre requiemer, 57 vespere og salmer, 10 oratorier og 29 partitas. Musikken af Fux gik snart i glemmebogen, men i slutningen af 1800-tallet "genopdaget" Ludwig von Köchel ham, og udgav en biografi og en værkfortegnelse.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]