Johannes Juul

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Johannes Juul (27. oktober 1887 i Ormslev5. november 1969 i Haslev) var en dansk opfinder og vindmøllepioner. Han betragtes som en af pionererne inden for moderne vindmølle teknologi.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Juul blev udlært som landlig elektriker i 1904Askov Højskole hvor Poul la Cour afholdt det første ”vindelektriker” kursus. Johannes Juul blev i 1914 autoriseret el-installatør, og han drev selvstændig installatørvirksomhed i Køge fra 1915 – 1926.

SEAS[redigér | redigér wikikode]

I 1926 blev han ansat af elselskabet SEAS med den betingelse, at han skulle have lov til at foretage uafhængig forskning inden for de rammer, som SEAS kunne tilbyde ham.

Opfindelser[redigér | redigér wikikode]

I begyndelsen af 1930'erne arbejdede han med at forbedre elektriske kogeapparater, det førte frem til opfindelsen af et egentligt lavvoltskomfur, som blev fabrikeret hos firmaet LK. Hans opfindelse af bl.a. lavvoltskomfuret i 1934 gjorde at han i 1940 blev optaget i Ingeniør-Sammenslutningen og dermed kunne kalde sig ingeniør på trods af at han var selvlært.

Anden verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Under 2. verdenskrig opstod der forsyningsproblemer med kul og olie.

Selv efter afslutningen på krigen var der stadig knaphed på disse ressourcer.

Vindmøller[redigér | redigér wikikode]

Johannes Juul foreslog SEAS, at han begyndte at eksperiementere med el-genererende vindmøller. Den første blev opstillet ved Vester Egesborg i 1950 og havde en generatoreffekt på 10 kW. Den næste blev opstillet i 1952Bogø og havde en generatoreffekt på 45 kW.

På baggrund af Juuls erfaringer blev der i regi af Danske Elværkers Forening men under Juuls ledelse i 1957 færdigstillet en tredje forsøgsmølle ved Gedser på 200 kW generatoreffekt.

Gedsermøllen kørte i 10 år og viste sig i 1970'erne, at være verdens eneste store vekselstrømsvindmølle, der havde kørt i 10 år uden at rive sig selv i stykker.

Møllehatten samt to restaurerede vinger fra Gedsermøllen er i dag opstillet på Elmuseet ved Tange, hvor tilblivelseshistorien bag er en del af museets formidling. Den tredje vinge er opbevaret på museets magasin.