John Erhard Areschoug

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
John Erhard Areschoug

Johan Areschoug x Hildegard Norberg.jpg

Personlig information
Født 16. september 1811 Rediger på Wikidata
Göteborgs stad Rediger på Wikidata
Død 7. maj 1887 (75 år) Rediger på Wikidata
Stockholms stad Rediger på Wikidata
Gravsted Uppsala gamle kirkegård Rediger på Wikidata
Nationalitet Sverige Svensk
Søskende Sophia Åkermark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Lunds Universitet Rediger på Wikidata
Medlem af Kungliga Vetenskapsakademien Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Botaniker Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Uppsala Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Johan Erhard Areschoug (født 16. september 1811 i Göteborg, død 7. maj 1887 i Stockholm) var en svensk algolog.

Han blev student i Lund 1829, docent i botanik 1839 og var 1859-76 professor ved Uppsala Universitet. Oprindelig var han bestemt for handelen, men kom i stedet ind på den lærde bane og fik interesse for algerne, idet han i Lund studerede dem hos den tids berømteste algolog, C.A. Agardh. Han interesserede sig ikke alene for algernes systematik, men endnu mere for deres anatomiske bygning og fysiologiske ejendommeligheder. Han var en dygtig mikroskopiker og en skarp iagttager, og man kan gerne sige, at Areschoug indførte brugen af mikroskopet ved det botaniske studium i Upsala og således dér grundlagde den nyere metode for botaniske undersøgelser. Det var ikke alene ved sine udgivelser og sin undervisning, at han bidrog til at skabe interesse for algologien, men han spredte den også i vide kredse ved udmærkede og smukke ekssikatværker (samlinger af tørrede eksemplarer med trykte navne og forklaringer), som han udgav. Ved sine lærebøger i botanik, som udkom 1860 og 1863, udøvede han også en ikke ringe indflydelse, da disse i sin tid blev meget benyttede.

Udvalgte udgivelser[redigér | redigér wikikode]

Hans vigtigste udgivelser er:

  • Phyceæ Scandinavicæ marinæ I, II i Acta reg. soc. scient. Ups. Bd 13, 14 (1847-50)
  • Phyceæ novæ et minus cognitæ i Acta Ups. Ser. 3, Bd l (1855)
  • Observationes phycologicæ P. I-V i Acta Ups. Ser. 3, Bd VI-XII (1866-84)

Kilder[redigér | redigér wikikode]