Jonathan Leunbach

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Jonathan Høegh von Leunbach ['lɔjnbɑk] (født 16. december 1884, død 24. september 1955)[1] var en dansk læge, der i mellemkrigstiden ydede en betydelig, men omstridt social indsats for at bistå mindrebemidlede med seksualoplysning, prævention og provokeret abort.[2]

Liv og virke[redigér | redigér wikikode]

Jonathan Leunbach var søn af Jørgen Høegh Leunbach (1842-1903) og Cassandra Wilhelmine Hjardemaal (1845-1925).[3] Han tog kandidateksamen i medicin 1912 og arbejdede som alment praktiserende læge i Brønderslev 1915-1917. Efter nogle års hospitalsansættelse i København nedsatte han sig her i 1922 som alment praktiserende læge.[4]

Leunbach var erklæret socialist, tilsluttede sig Wilhelm Reichs seksualpolitiske idéer og betragtede sig som racehygiejniker. Han blev i 1920-erne kendt i offentligheden gennem sin agitation for bedre seksualoplysning, sikker og billig prævention og og senere også adgang til abort, især i relation til fattige familier med store børneflokke.[4] I 1924 tog han sammen med forfatteren Thit Jensen initiativ til dannelsen af Foreningen for seksuel Oplysning, som bl.a. virkede for kvinders ret til at anvende prævention. Thit Jensen afbrød i 1928 samarbejdet med Leunbach, da hun ikke støttede hans arbejde for provokeret abort.[5] Internationalt var Leunbach et respekteret navn, bl.a. som medstifter af Verdensligaen for Seksualreform i København i 1927,[6] mens han i Danmark mødte massiv modstand fra de fleste politiske partier, lægelige og kirkelige kredse samt Dansk Kvindesamfund.

I begyndelsen af 1930-erne udførte Leunbach illegalt ca. 300 provokerede aborter,[4] og to gange blev han sigtet for medvirken til illegal abort. Han blev frikendt i 1935, men året efter idømt tre måneders fængsel[7] og tab af de borgerlige rettigheder i fem år. Han selv og en del samtidige opfattede dette som en politisk domfældelse. Leunbachs virke var dog med til at starte en debat om abort, som i 1937 fik Rigsdagen til at vedtage Danmarks første svangerskabslov, som nedsatte straffen for illegale aborter og gav bedre muligheder for at lade en kvinde få en abort af sundhedsmæssige grunde. I 1939 blev Mødrehjælpen, som var oprettet i 1924 for at hjælpe kvinder til at gennemføre en graviditet, uanset om de var gifte eller enlige, gjort til en del af det offentlige socialsystem.[8] Som led i den seksuelle frigørelse gjordes provokeret abort lovlig i Danmark i 1973, og meget af det, som Leunbach i sin tid kæmpede for, opfattes nu som selvfølgelige rettigheder.[2]

Leunbach omkom ved en drukneulykke i Italien og er begravet på Hellerup Kirkegård.[4]

Diverse[redigér | redigér wikikode]

Leunbach omtales i 10. episode I disse tider af tv-serien Matador, hvor Elisabeth Friis i 1935 skaber postyr i Korsbæk ved at støtte hans tanker om provokeret abort, eller fosterfordrivelse.[9][8][10]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Christian Graugaard (2007): Frisindets fortrop - Jonathan Leunbach og kampen om kroppen. Ugeskrift for Læger 2007, 169(35)2880

Noter[redigér | redigér wikikode]