Matador (tv-serie)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Matador
Information
Genre Drama
Skrevet af Lise Nørgaard
Erik Balling
Paul Hammerich
Jens Louis Petersen
Karen Smith
Medvirkende Jørgen Buckhøj
Ghita Nørby
Buster Larsen
Malene Schwartz
Holger Juul Hansen
Spilletid 41 - 126 minutter
Sprog Dansk
Sæsoner og afsnit
Antal afsnit 24
Produktion
Produktionsselskab Nordisk Film
Location Nordisk Film,Valby
Hillerød
Køge
Gedser
Holte
Produktionsår 1978-1981
Produktionsland Danmark
Produktionsleder Bo Christensen
Teknisk information
Billedformat 1.33:1 (4:3) (farve)
Lydformat mono
Udsendt
Oprindelig kanal Danmarks Radio
Først sendt 11. november 1978
Sidst sendt i DK 2017
Musik
Komponist bag
kendingsmelodi
Bent Fabricius-Bjerre, Mozart
Links
Dansk hjemmeside
MatadorIMDb (Engelsk)
Disambig bordered fade.svg For andre betydninger af ordet Matador, se Matador.

Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit produceret i 1978-1981. Den er instrueret af Erik Balling efter en idé af Lise Nørgaard, der sammen med Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen skrev manuskriptet, mens tegneren Arne Ungermann stod for de vignetter, der indleder og afslutter hvert af de 24 afsnit. Seriens musikalske tema er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre.

Serien følger livet i en dansk provinsby fra 1929 til 1947. Hovedpersonen Mads Andersen-Skjern kommer i 1929 som handelsrejsende til den søvnige stationsby Korsbæk. Han opfatter hurtigt, at byens næringsliv stagnerer og grundlægger en tøjforretning, der udkonkurrerer byens enerådende Damernes Magasin.

Serien tegner et fint portræt af tiden under 1930'ernes depression og Danmark under besættelsen. Seeren følger familiernes liv og får samtidig en ganske præcis beskrivelse af tiden. Inspirationen fra for eksempel den engelske tv-serie Herskab og tjenestefolk er tydelig, men serien er alligevel meget dansk i sit udtryk og blev en succes på grund af fine præstationer af en række af landets bedste skuespillere. Mange af de medvirkende må i dag, mange år senere, stadig finde sig i at blive identificeret med den rolle, de havde i Matador.

Handling[redigér | redigér wikikode]

Hillerød Politistation som Korsbæk rådhus.
"Ja, må jeg bede om Agnes Slott-Møller", - Fru Konsulinde Holms replik hvor hun lufter sin kritik af moderne kunst under Ernst Nyborgs fernisering i afsnit 8. Agnes Slott-Møllers maleri af den riddende Niels Ebbesen fra 1890'erne viser hendes mere naturalistiske stil.
Foto: Randers Kunstmuseum.

I begyndelsen møder Mads Skjern, der har åbnet en tøjforretning i provinsbyen Korsbæk, modstand fra byens fine gamle familier, primært familien Varnæs. Bankdirektør Hans Chr. Varnæs nægter for at beskytte sin ven Albert Arnesen, der ejer Damernes Magasin, at låne Mads Skjern kapital. Mads Skjern har andre ressourcer, og det lykkes ham at udkonkurrere Damernes Magasin ved skarp og kompetent forretningsdrift.

Omkring denne hovedhistorie følger vi livet hos høj og lav i Korsbæk. Der er grisehandler Oluf Larsen, der bliver Mads Skjerns svigerfar, tjener Boldt, der på Jernbanerestauranten serverer for stamgæsterne, der ud over grisehandleren består af kommunisten Lauritz "Røde" Jensen og maleren Frede "Fede" Hansen. Vi følger tjenestefolkene hos familien Varnæs; den tro kokkepige Laura og den ambitiøse Agnes, der ender med at eje sin egen virksomhed – og blive ansat hos Skjern. Der er romancen mellem Kristen Skjern og Elisabeth Friis (Maude Varnæs' søster), og i alle husene og på tværs af sociale skel og ven- og fjendskaber aflægger dr. Hansen sine sygebesøg. Hertil en masse roller, der alle har deres historie.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Lise Nørgaard er hovedforfatter til Matador

Historien om to familier i en provinsby var oprindeligt stof til en roman, som Lise Nørgaard ikke kunne finde tid til at færdiggøre. DR var på udkig efter en afløser til Huset på Christianshavn, og ved Erik Ballings mellemkomst blev projektet nævnt for den nye chef for DR's underholdningsafdeling, Poul Ifversen, der så et potentiale. Der var kun planlagt seks episoder, hvor hver episode skulle spænde over et årti, men efter at Balling og Ifversen havde læst synopsen til første episode, mente de, at der var rigeligt stof til seks episoder i den alene.

Oprindeligt var det planen, at serien skulle have samme forfatterteam som Huset på Christianshavn, hvilket dog viste sig at være besværligt at gennemføre. Modsat arketyperne i Huset på Christianshavn udviklede personerne i Matador sig i seriens løb, og kun Lise Nørgaard havde en klar forestilling om, hvilken retning serien skulle tage. Det blev derfor et mindre forfatterhold med Lise Nørgaard som hovedforfatter, der sørgede for, at alle manuskripter var i overensstemmelse med hendes forestilling om personerne.

Inspiration[redigér | redigér wikikode]

Bertolt Brecht, vel nok inspiration til figuren Herbert Schmidt.[1]

Lise Nørgaard voksede op i et grossererhjem i Roskilde, hvor Roskilde Bank har været hendes inspiration til Varnæs' Korsbæk Bank.[2] Anden inspiration kommer fra Nørgaards tid som journalistelev og journalist i den sjællandske provins.[3] Som 18-årig journalistelev på Roskilde Dagblad oplevede hun at indtægter fra årlige basarer, der skulle have været brugt på et opholdssted for "kirtelsvage" børn, blev brugt på en strandkirke, efter at sommerhusejere ved hendes forældres strand havde protesteret over at skulle være naboer til opholdsstedet. Denne sag brugte Lise Nørgaard i ændret form i 16. episode, Lauras store dag, hvor Korsbæks socialdemokratiske borgmester foreslår en folkepark ved de velstillede familiers sommerhusområde.[4] Dr. Hansens kronik i Politiken om forurening i Korsbæk Fjord var inspireret af en kronik af virkelighedens Margrete Glud, der virkede som kredslæge i Roskilde, da Nørgaard var barn. Glud havde skrevet kronikken i Politiken om sundhedsfaren i Roskilde Fjord. Matadors replik: "Det er en dårlig fugl, der tilsviner sine egen rede," som Nørgaard lader rette mod dr. Hansen, var taget fra responset til Glud fra virkelighedens myndigheder.[5]

Et par personer var direkte inspireret af virkeligheden: Forstanderinden på Regitzes husholdningsskole er modeleret over forstanderinden på virkelighedens Sorø Husholdningsskole, hvor Nørgaard gik, da hun var sytten år. Inspirationen til Varnæs' barneplejerske, frøken Hollenberg ("Av, min arm"), var hentet fra barnepigen i Nørgaards barndomshjem.[6][7]

Selve navnet Korsbæk er en sammentrækning af to andre sjællandske provinsbyer: Korsør og Holbæk.[8] Ved en tredje sjællandsk by, Præstø, ligger halvøen Feddet, der kan have været inspiration til det samme navn i Matador.

Bertolt Brecht er nævnt som inspiration til figuren Herbert Schmidt, den tyske digter og politiske flygtning.[9][1]

Visse dele af Matadors handling følger handlingen i Hans Scherfigs roman Idealister fra 1941.[10]

Produktion[redigér | redigér wikikode]

Som Korsbæks Vor Frue kirke blev Sankt Nicolai Kirke i Køge benyttet.

Matador blev produceret af Nordisk Film. Visse udendørs scener blev optaget i Gedser, Hillerød, Holte og Køge.[11] Således fungerede en privatejet ejendom på Dronninggårds Allé 80A/B i Holte som Skjern-familiens bolig.[12] Sankt Nicolai Kirke i Køge blev benyttet som Korsbæks Vor Frue kirke og Gedser Station som Korsbæk Station. Skævinge Station blev dog også brugt af og til som Korsbæk Station. Ved Hillerød Politistation optoges scener for Korsbæk rådhus.

De første seks afsnit havde et budget på seks millioner kroner, men budgettet blev betydeligt overskredet. Den centrale skuespiller Jørgen Buckhøj modtog i første omgang 240.000 kroner (899.198 DKK omregnet til 2017 niveau)[13] for sin samlede indsats i de 24 afsnit.[14] Per Pallesen, der medvirkede i 22 afsnit, fik oprindeligt 90.000 kroner. Den oprindelige aflønning var ikke stor og fik skuespillerne til at klage. Arthur Jensens lønkrav irriterede Erik Balling i sådan en grad at han fik Lise Nørgaard til at skrive Jensens rolle, Hr. Schwann, ud af serien. Afsnit 12 var det sidste afsnit hvor han medvirkede. I et senere afsnit omtales han som død.[15]

Optagelserne foregik mens skuespillerene var involveret i andre produktioner. Jesper Langberg og Holger Juul Hansen var under indspilningen engageret i Jylland hvor de spillede Inden for murene. For at nå over til Nordisk Films studier i København til indspilningerne som begyndte om morgenen blev de fragtet i ambulance hvor de kunne ligge og sove.[15]

Musik[redigér | redigér wikikode]

Temaet til Matador, der spilles ved hver afsnits intro og afslutning, og som også bruges under selve afsnittene, er komponeret og spillet af Bent Fabricius-Bjerre.

Ud over de gennemgående temaer indgår der flere musikstykker og sange diegetisk: Musikken opstår enten ved at rollerne spiller og synger musikken eller ved at rollerne hører musikken i radioen eller på grammofonplade. Der er tale om datidens musik såvel som tidligere tiders musik, både klassisk og populærmusik.

Af sange som figurerne synger er for eksempel "Rødes" såkaldte Møjdal-vise. De tre musikanter, der har tekst af Oskar Hansen og musik af Arnold Ringsted, bliver også sunget af "Røde" i serien. Sammenhængen den forekommer i er anakronistisk, da virkelighedens sang er fra 1939, mens afsnittet skal forestille at foregå i 1935.[14]

Elisabeth-motivet[redigér | redigér wikikode]

"Elisabeth-motivet", et musikalsk tema der knyttes til rollen Elisabeth Friis, er fra den langsomme sats af Mozarts klaverkoncert nr. 23. I denne sats indleder klaveret solo med motivet, og orkesteret tager over efter 11 takter. Klaverets første fire takter lyder:


{
  \new PianoStaff <<
    \new Staff {
      \key a \major 
      \time 6/8
      \tempo "Andante"
      \tempo 4. = 37
      \relative c'' {
        cis8. d16 cis8 cis (fis a) |
        a ( b, ) gis' r  b,4~  ( |
        b16 a ) fis'4~ fis8 ( gis, d' ) |
        fis,4 ( eis32 fis gis fis eis8 ) r8 r |
      }
    }
    \new Staff {
      \clef "bass"
     \key a \major
     \time 6/8 
     \relative c {
        <fis a>4 q8 q4 <fis cis'>8 | 
        <fis d'>4. eis,8 r <eis' cis'>
        <fis cis'>4 <a, cis>8 << { b4. } { d4 b'8 } >>
        << { cis,4.~ cis8 } { a'4. (gis8) } >> r8 r |
      }
    }
  >>
}

Lise Nørgaard har forklaret:[16]

Den langsomme sats i koncerten jo den, som vi kaldte Elisabeth-motivet, da vi lavede »Matador«. Hver gang det går godt eller sørgeligt for Elisabeth i serien, hører man noget af denne sats, og netop nr. 23 er vel næsten den skønneste af alle dem, Mozart har skrevet. Man kan blive helt andægtig af at høre den.

Elisabeth-motivet høres blandt andet i første afsnit, Den rejsende,[17] hvor man ser Elisabeth Friis spille klaver alene i det varnæske hjem, og som sådan indgår musikken diegetisk. Da orkesteret tager over efter 11 takter brydes det diegetiske form og musikken fortsætter som underlægningsmusik, mens Elisabeth Friis rejser sig og går rundt i Varnæs' stue, kigger ud af vinduet og får øje på Daniel Skjern-Andersen der sidder overfor. Musikken afbrydes da Maude Varnæs kommer ind ad døren. Efter et klip til en gadescene genoptages musikken diegetisk med Elisabeth ved klaveret og Maude Varnæs ved bordet i baggrunden. Igen afbrydes musikken af Maude Varnæs da hun spørger "Hør, Elisabeth. Hvad er der egentlig i vejen med dig?" og den efterfølgende dialog afslører at Elisabeth har haft et forhold til "Arne", en mand som familien ikke billigede som et parti for Elisabeth.

"Elisabeth-motivet" er ikke første gang man ser en præcision mellem handling og musik i et Balling-værk. Få år før indspilningen af Matador havde Olsen-banden ser rødt haft premiere. Det er i denne spillefilm, at den klassiske scene fra Det Kongelige Teater forekommer, hvor Olsen-banden benytter Kuhlaus Elverhøjsouverture til deres tyveri. Bent Mejding knytter en yderlig sammenhæng mellem Elverhøjscenen og Elisabeth-motivet: Han spiller rollen som dirigent i Det Kongelige Kapel i Olsen-bandefilmen, mens han i Matador kommer til at kontrastere: I scenen før første afsnits scene med Elisabeth-motivet antyder han i rollen som Jørgen Varnæs udenomsægteskabelige københavnske eskapader overfor sin uforstående bror Hans Christian Varnæs. Ved klippet til Elisabeth-motivet hviler kameraet på familiebillederne med Hans Christian Varnæs, før der panoreres til den klaverspillende Elisabeth Friis.

Det er heller ikke første gang at man ser en langsom sats fra en Mozarts klaverkoncert benyttet som underlægningsmusik. Omtrent 10 år før Matador havde Bo Widerberg benyttet den langsomme sats fra nummer 21 i filmen Elvira Madigan.

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

Se også Se også: Figurer i Matador.


Ole Ernst var oprindeligt tiltænkt rollen som Røde, men hans daværende kontrovers med Danmarks Radio efter en udeblivelse fra tv-optagelser til P.O. Enquists Tribadernes nat førte til at Balling og Nørgaard valgte den da ukendte Kurt Ravn til rollen.[18]

Oversigt over de enkelte afsnit[redigér | redigér wikikode]

Sæson 1 Afsnittets titel Afsnittets tid Manuskript Original sendedato
1. Den rejsende 1929 Lise Nørgaard 1978
2. Genboen 1929 Jens Louis Petersen 1978
3. Skiftedag 1930 Karen Smith 1978
4. Skyggetanten 1931 Lise Nørgaard 1978
5. Den enes død 1932 Paul Hammerich 1978
6. Opmarch 1932 Lise Nørgaard 1978
Sæson 2 Afsnittets titel Afsnittets tid Manuskript Original sendedato
7. Fødselsdagen 1933 Lise Nørgaard 1979
8. Komme fremmede 1934 Karen Smith og Lise Nørgaard 1979
9. Hen til kommoden 1935 Paul Hammerich 1979
10. I disse tider 1935 Lise Nørgaard 1979
11. I klemme 1936 Jens Louis Petersen 1979
12. I lyst og nød 1936-1937 Lise Nørgaard 1979
Sæson 3 Afsnittets titel Afsnittets tid Manuskript Original sendedato
13. Et nyt liv 1937-1938 Lise Nørgaard 1980
14. Brikkerne 1938-1939 Lise Nørgaard 1980
15. At tænke og tro 1939 Karen Smith 1980
16. Lauras store dag 1940 Lise Nørgaard 1980
17. De voksnes rækker 1941-1942 Paul Hammerich 1980
18. Hr. Stein 1943 Lise Nørgaard 1980
Sæson 4 Afsnittets titel Afsnittets tid Manuskript Original sendedato
19. Handel og vandel 1944 Lise Nørgaard 1981
20. Den 11. time 1945 Lise Nørgaard 1981
21. Vi vil fred her til lands 1945 Lise Nørgaard 1981
22. Det går jo godt 1945-1946 Lise Nørgaard 1981
23. Mellem brødre 1946 Lise Nørgaard 1981
24. New Look 1947 Lise Nørgaard 1981

Udsendelser[redigér | redigér wikikode]

Serien fik premiere 11. november 1978 og det sidste afsnit blev vist i 1981. Efterfølgende er serien genudsendt i 1984/85, 1989/90, 1997/1998, 2006/07, 2012/2013 og 2017. I alt er serien blevet sendt otte gange på DR.

Den 6. maj 2017 sendtes første afsnit af en restaureret udgave i HD af Matador på DR1. Serien, der oprindeligt blev optaget på 16 mm film, er blevet indskannet og renset digitalt af Nordisk Film ShortCut. Restaureringsprocessen er sket i samarbejde med Peter Klitgaard, der var cheffotograf under den originale indspilning, og som har sikret, at den nye udgave er i overensstemmelse med instruktør Erik Ballings oprindelige udtryk og stemning. For at imødekomme moderne tv-skærme er negativet blevet beskåret anderledes (14:9) end det oprindelige 4:3-format, hvilket betyder smallere sorte bjælker i siderne pga. en større beskæring i top og bund i forhold til det originale format. Til gengæld kan man nu se dele af billedet i siderne, som tidligere har været skåret væk.[19][20][21]

Gedser Station, der fungerede som Korsbæk Station for udendørsscenerne.

Modtagelse[redigér | redigér wikikode]

Matador franchise: en kopi af Skjerns Magasin opført på Dyrehavsbakken.

Mens seerne hurtigt tog serien til sig, var bl.a. Radiorådet utilfreds med den dyre serie, der kostede en million kr. pr. afsnit. Også internt i DR var der spændinger, idet Matador var den hidtil største produktion, der blev produceret eksternt hos Nordisk Film og ikke af DR's egne folk. Seriens fortsættelse udover de seks afsnit, der blev produceret ad gangen, var derfor usikker, hvilket er årsagen til, at afsnit 6, 12 og 18 har en afsluttende karakter – forfatterne vidste simpelthen ikke, om serien skulle fortsætte.

Serien er blevet en dansk klassiker og en af Danmarks Radios største tv-succeser nogensinde, der bogstaveligt talt lagde gaderne øde. Ved genudsendelsen i 1986 blev et enkelt afsnit set af 3,6 mio. seere, hvilket er det højeste seertal målt i Danmark nogensinde. Selv ved den sjette genudsendelse i 2006/2007, hvor DR ikke længere var den eneste danske tv-kanal, trak hvert afsnit stadig over en million seere. Da serien blev genudsendt i 2012/2013 trak første afsnit 967.000 seere til.[22]

Serien er solgt til en lang række lande og udkom desuden i 2001 på 12 dvd'er, hvoraf der er solgt over 3 millioner eksemplarer (pr. primo 2011), hvilket gør det til den bedst sælgende dvd i Danmark.

Som et af 15 værker er Matador i kategorien "film" i Kulturministeriets Kulturkanon fra 2006. I udvalgets begrundelse hed det at Matador var "uomgængelig", "den største danske filmfortælling, der til dato er lavet" og "en unik præstation".[23]

Flere seere er blevet dybt påvirket af serien; det ses af at flere skuespillere kan berette om møder med kritiske seere. For eksempel oplevede John Martinus, der spillede nazisten Holger Jørgensen, at blive spyttet på af en mand. Pga. sin persons utroskab oplevede Holger Juul Hansen at blive overfuset af en kvinde.[14]

Anakronismer og andre fejl[redigér | redigér wikikode]

Interiør fra Holmens Kirke med tavle med salmenumre.

Med den store bevågenhed som tv-serien fik var mange seere opmærksomme på fejl, hvor den fiktive historie refererer forkert til virkelighedens verden. En ofte fremdraget anakronisme er fra den 16. episode med titlen Lauras store dag, hvor salmenumrene, der vises i få sekunder under en scene fra Holmens Kirke, er fra en for moderne version af Den Danske Salmebog. Nørgaard havde selv været opmærksom på at nye salmebøger var indført, men en tjenstvillig kordegn gjorde en bjørnetjeneste ved at slå de moderne salmenumre op på kirkens tavle.[24]

I 7. episode siger Maude til Hans Kristian at Fru Fernando Møhge har fødselsdag den 27., på kagen i slutningen af episoden står "6. november 1933".[25]

Et par diegetiske sange, der indgår i handlingen er også anakronistiske. Foruden Rødes sang af Oskar Hansens De tre musikanter,[14] så spiller en spilledåse melodien Edelweiss fra musicalen The Sound of Music, der er fra 1959.[26]

Fuglelyde fra gulspurve er brugt forkert efter årstiden.[27]

I afsnittet Lauras store dag er skilderhusene på Amalienborg forsynet med Dronning Margrethes monogram. I serien er Christian X konge.[28]

Det er de samme heste, der ses i gadebilledet gennem hele serien.

I seriens sidste afsnit, der foregår i 1947, hævder Gustav Friis, at han har fået ansættelse i Forsvarsministeriet. Dette navn indførtes først i 1950, tre år senere, efter sammenlægning af Krigs- og Marineministerierne.

I afsnittet "Fødselsdagen" - ses en gadescene, hvor det tydeligt kan observeres, at det sidste hus på højre side ikke har noget tag. Endelig er skiltene på Korsbæk Jernbanestation forkerte: "udgang" / "rejsegods" er skrevet med forkert skrifttype - og i øvrigt var der aldrig punktum efter tekst på DSB's skiltning.[Kilde mangler]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Henrik Palle (18. juni 2017). Sexscenen: Der er sgutte meget sex i 'Matador'. Politiken. 
  2. ^ Rikke Danielsen & Jens Aagaard (2008-08-31). Med hang til grådighed. Søndagsavisen. s. 7. 
  3. ^ Kasper Iversen (2. marts 2013). Lise Nørgaard forsvarer 'Matador': »Jeg prøvede at fortælle det, som det var«. Politiken. 
  4. ^ Nørgaard (2003) side 105+
  5. ^ Nørgaard (2003) side 115+
  6. ^ Lise Nørgaard (2003). Et liv med Matador. DR. 
  7. ^ siderne 82-83.
  8. ^ Korsbæksagaen - Del I. matadoronline.dk. 
  9. ^ Bent Vinn Nielsen (9. februar 2008). Næste gang verdenssituationen. Information. 
  10. ^ Poul Malmkjær (9. november 2004). Alt fortsætter med plagiering. Dagbladet Information. 
  11. ^ Filming locations for "Matador". IMDb. 
  12. ^ Steen Valgreen-Voight (28. december 2011). Årets dyreste boliger. Søndagsavisen. 
  13. ^ oldmoney.dk, hentet 25-04-2017
  14. ^ a b c d Nikoline Vestergaard (16. september 2011). 30 ting, du ikke vidste om Matador. Søndagsavisen. 
  15. ^ a b Helle Kastholm Hansen (8. oktober 2012). Se de mange hemmeligheder i 'Matador'. Ekstra Bladet. 
  16. ^ Mig og Mozart. Berlingske. 27. Januar 2006. 
  17. ^ Matador - Den rejsende, Omtrent 18. minutter in
  18. ^ Rikke Bjerge (2. september 2013). Lise Nørgaard afslører: Derfor blev Ole Ernst droppet som 'Røde' i Matador. BT. 
  19. ^ ’Matador’ vender tilbage – og står knivskarpt | Nyheder | DR
  20. ^ Matador næsten klar i helt ny udgave | BILLED-BLADET
  21. ^ Egmont - Matador ryster støvet af sig
  22. ^ Helene Navne (10. september 2012). Igen, igen, igen, igen, igen, igen: Knap en million danskere så Matador. Politiken. 
  23. ^ Kulturkanonen. (s. 96-97 af 239). kum.dk, Kulturministeriet. Hentet 3. marts 2013. 
  24. ^ Lise Nørgaard (2003). Et liv med Matador. DR. ISBN 8779534279.  Siderne 101–103
  25. ^ 'Matador' er fyldt med fejl. TV 2. 15. sep. 2012. 
  26. ^ anakronisme | Gyldendal - Den Store Danske
  27. ^ Christian Ingemann og Mette Mørk (17. oktober 2012). Matadors skuespillere var på linjebetaling. Fredericia Dagblad. 
  28. ^ Matador, episode 16 Lauras store dag (scenen på Amalienborg slotsplads)

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
  • Per Kuskner, Matador – mennesker, myter og minder, People's Press, 2011. ISBN 978-87-7108-450-4.
  • Søren Pind. Lise Nørgaard. Et portræt. 2005.
  • Lise Nørgaard, Et liv med Matador, DR, 2003 (2. udgave 2007). ISBN 978-87-7680-308-7.
  • DR's program: Mer Matador viser de Dronning Margrethe's monogram

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]