Matador (tv-serie)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For andre betydninger af ordet Matador, se Matador.
Matador
Matador text logo.svg
Information
Genre Drama
Skabt af Lise Nørgaard
Erik Balling
Paul Hammerich
Jens Louis Petersen
Karen Smith
Medvirkende Jørgen Buckhøj
Ghita Nørby
Buster Larsen
Malene Schwartz
Holger Juul Hansen
Spilletid 41 - 86 minutter
Sprog Dansk
Sæsoner og afsnit
Antal sæsoner 4
Antal afsnit 24
Produktion
Produktionsselskab Nordisk Film
Location Nordisk Film,Valby
Hillerød
Køge
Gedser
Holte
Produktionsår 1978-1981
Produktionsland Danmark
Produktionsleder Bo Christensen
Teknisk information
Billedformat 1.33:1 (4:3) (farve)
Lydformat mono
Udsendt
Oprindelig kanal Danmarks Radio
Først sendt 11. november 1978
Sidst sendt i DK 2020
Musik
Komponist bag
kendingsmelodi
Bent Fabricius-Bjerre
Links
Dansk hjemmeside
MatadorIMDb (engelsk)

Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit produceret i 1978-1981. Den er instrueret af Erik Balling efter en idé af Lise Nørgaard, der sammen med Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen skrev manuskriptet,[a] mens tegneren Arne Ungermann stod for de vignetter, der indleder og afslutter hvert af de 24 afsnit. Seriens musikalske tema er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre.

Serien følger livet i en dansk provinsby fra 1929 til 1947. Hovedpersonen Mads Andersen-Skjern kommer i 1929 som handelsrejsende til den søvnige stationsby Korsbæk. Han opfatter hurtigt, at byens næringsliv stagnerer og grundlægger en tøjforretning, der udkonkurrerer byens enerådende Damernes Magasin.

Serien tegner et portræt af tiden under 1930'ernes depression og Danmark under besættelsen. Seeren følger familiernes liv og får samtidig en ganske præcis beskrivelse af tiden. Inspirationen fra for eksempel den engelske tv-serie Herskab og tjenestefolk er tydelig,[2] men serien er alligevel meget dansk i sit udtryk og blev en succes på grund af fine præstationer af en række af landets bedste skuespillere. Mange af de medvirkende måtte i årevis finde sig i at blive identificeret med den rolle, de havde i Matador.[3]

Handling[redigér | redigér wikikode]

Lise Nørgaard er hovedforfatter til Matador

I begyndelsen møder Mads Skjern, der har åbnet en tøjforretning i provinsbyen Korsbæk, modstand fra byens fine gamle familier, primært familien Varnæs. Bankdirektør Hans Christian Varnæs nægter for at beskytte sin ven Albert Arnesen, der ejer Damernes Magasin, at låne Mads Skjern kapital. Mads Skjern har andre ressourcer, og det lykkes ham at udkonkurrere Damernes Magasin ved skarp og kompetent forretningsdrift.

Omkring denne hovedhistorie følger vi livet hos høj og lav i Korsbæk. Der er grisehandler Oluf Larsen, der bliver Mads Skjerns svigerfar, tjener Boldt, der på Jernbanerestauranten serverer for stamgæsterne, der ud over grisehandleren består af kommunisten Lauritz "Røde" Jensen og maleren Frede "Fede" Hansen. Vi følger tjenestefolkene hos familien Varnæs; den tro kokkepige Laura og den ambitiøse Agnes, der ender med at eje sin egen virksomhed – og blive ansat hos Skjern. Der er romancen mellem Kristen Skjern og Elisabeth Friis (Maude Varnæs' søster), og i alle husene og på tværs af sociale skel og ven- og fjendskaber aflægger dr. Hansen sine sygebesøg. Hertil en masse roller, der alle har deres historie. Da det blev klart, at serien skulle fortsætte efter de første 6 afsnit, blev serien udbygget med forholdet mellem "Røde" og Agnes, således at den kunne tilføjes et nuanceret billede af arbejderklassen.[4]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

"Ja, må jeg bede om Agnes Slott-Møller", - Fru Konsulinde Holms replik hvor hun lufter sin kritik af moderne kunst under Ernst Nyborgs fernisering i afsnit 8. Agnes Slott-Møllers maleri af den riddende Niels Ebbesen fra 1890'erne viser hendes mere naturalistiske stil.

Historien om to familier i en provinsby var oprindeligt stof til en roman, som Lise Nørgaard ikke kunne finde tid til at færdiggøre. DR var på udkig efter en afløser til Huset på Christianshavn, og ved Erik Ballings mellemkomst[b] blev projektet nævnt for den nye chef for DR's underholdningsafdeling, Jørgen Ifversen, der så et potentiale.[6] Der var kun planlagt seks episoder, hvor hver episode skulle spænde over et årti, men efter at Balling og Ifversen havde læst synopsen til første episode, mente de, at der var rigeligt stof til seks episoder i den alene.

Oprindeligt var det planen, at serien skulle have samme forfatterteam som Huset på Christianshavn, hvilket dog viste sig at være besværligt at gennemføre. Modsat arketyperne i Huset på Christianshavn udviklede[7] personerne i Matador sig i løbet af serien, og kun Lise Nørgaard havde en klar forestilling om, hvilken retning serien skulle tage. Hun har selv udtalt, at den skulle vise "rigtige mennesker", hvis liv påvirkes af "overgangen fra bonde- og håndværkersamfundet til industrisamfundet, som for alvor slog igennem i mellemkrigsårene"[8] Det blev derfor i høj grad Lise Nørgaard, der som hovedforfatter sørgede for, at alle manuskripter var i overensstemmelse med hendes forestilling om personerne og sammen med Balling rettede medforfatternes bidrag til. Nørgaard omskrev store dele af de øvriges manuskripter for at få en ensartet sprogtone og troværdige replikker.[9] Lise Nørgaard var særlig kritisk overfor Hammerichs afsnit, som hun har omtalt som "uden hverken hoved og hale",[10], men krediterede ham dog for det store arbejde, det var at udarbejde en komplet rolleliste og en oversigt over de væsentligste danske og internationale begivenheder i perioden.[11] Jens Louis Petersen savnede ved sin gennemlæsning af synopsen en kritisk kommenterende person, der ikke var involveret i konflikterne, og således blev Doktor Louis Hansen en del af personkredsen. Dette indfriede samtidig Erik Ballings ønske om at finde en passende rolle til Ove Sprogøe.[12]

Inspiration[redigér | redigér wikikode]

Bertolt Brecht, der nævnes som inspiration til figuren Herbert Schmidt.[13]

Lise Nørgaard byggede sine figurer på iagttagelser af sine omgivelser, men har udtalt, at de fleste er fiktive personer, som blot er inspireret af personer og begivenheder. Derfor var hun irriteret over ofte at blive stillet spørgsmålet: "Hvem er det i virkeligheden".[14] Hun voksede op i et grossererhjem i Roskilde og skabte Mads Skjern på baggrund af hendes fars store respekt for handelsrejsende, som ofte blev behandlet dårligt af andre handlende i byen.[15] Roskilde Bank har været nævnt som hendes inspiration til Varnæs' Korsbæk Bank.[16] Anden inspiration kommer fra Nørgaards tid som journalistelev og journalist i den sjællandske provins.[17] Som 18-årig journalistelev på Roskilde Dagblad[18] oplevede hun at indtægter fra årlige basarer, der skulle have været brugt på et opholdssted for "kirtelsvage" børn, blev brugt på en strandkirke, efter at sommerhusejere ved hendes forældres strand havde protesteret over at skulle være naboer til opholdsstedet. Denne sag brugte Lise Nørgaard i ændret form i 16. episode, Lauras store dag, hvor Korsbæks socialdemokratiske borgmester foreslår en folkepark ved de velstillede familiers sommerhusområde.[19] Dr. Hansens kronik i Politiken om forurening i Korsbæk Fjord var inspireret af en kronik af virkelighedens Margrete Glud, der virkede som kredslæge i Roskilde, da Nørgaard var barn. Glud havde skrevet kronikken i Politiken om sundhedsfaren i Roskilde Fjord. Matadors replik: "Det er en dårlig fugl, der tilsviner sine egen rede," som Nørgaard lader rette mod dr. Hansen, var taget fra responset til Glud fra virkelighedens myndigheder.[19]

Et par personer var direkte inspireret af virkeligheden: Forstanderinden på Regitzes husholdningsskole er modeleret over forstanderinden på virkelighedens Sorø Husholdningsskole, hvor Nørgaard gik, da hun var sytten år. Inspirationen til Varnæs' barneplejerske, frøken Hollenberg ("Av, min arm"), var hentet fra en barnepige, der var ansat hos Nørgaard.[20][21] To "yderst krævende" fruer fra Roskilde, der var arbejdsgivere for tjenestepigen Anna Larsen, kom til at virke som modeller for to fruer i Matador.[22]

Oprindelig havde Nørgaard brugt navnet Lillehavn i sit oplæg, men Hammerich foreslog i et brev til Balling at ombenævne byen Korsbæk,[5] der er en sammentrækning af Korsør og Holbæk.[23] Ved en tredje sjællandsk by, Præstø, ligger halvøen Feddet, der kan have været inspiration til sommerhusområdet af samme navn i Matador.[24]

Bertolt Brecht er nævnt som inspiration til figuren Herbert Schmidt, den tyske digter og politiske flygtning.[25][13] Nørgaard har imidlertid udtalt, at det var en jødisk skuespiller og flygtning ved navn Strauss, som hendes søster kendte fra Universitetet, hun baserede figuren på.[26]

Buster Larsens "Det er en tysker"-hundetrick er inspireret af Lise Nørgaards hundeejende morfar, Martin Nielsen, der boede i grænselandet. Nørgaards egen puddelhund under Besættelsen var også trænet til at udføre tricket og kunne gøre lykke med det på restaurant.[27]

Figuren Mads Skjern har stærke lighedspunkter med Skjerns Svendsen i Hans Scherfigs roman Idealister fra 1941.[28]

Ægteparret Albert Arnesen[29] og Victoria "Vicki" Hackel[30] er opkaldt efter den britiske[31] dronning Victoria[32] og prinsgemalen[33] Albert, hvis ægteskab varede fra 1840-61.[33]

Casting[redigér | redigér wikikode]

Balling havde en grundstamme fra Huset på Christianshavn og Olsen-banden i tankerne til nogle af de centrale roller. For at kunne supplere med dem, han skønnede var de bedste, tog han rundt på teatrene for at få et førstehåndsindtryk af unge talenter. Dette førte blandt andre til engagementerne med Sonja Oppenhagen, Kirsten Olesen, Kurt Ravn og Per Pallesen.[34]

Balling havde det afgørende ord vedrørende rollebesætningen, men rådførte sig med Lise Nørgaard. Sidstnævnte har selv fortalt, at hun foreslog Virkner som Maude og Schwartz som Elisabeth, hvortil Balling svarede, at de begge skulle have en hovedrolle, men den modsatte af det foreslåede.[35]

Produktion[redigér | redigér wikikode]

Matador blev produceret af Nordisk Film.

De første seks afsnit havde et budget på omkring 3 millioner kroner til produktionen som Nordisk Film skulle have udbetalt fra DR.[36][c] Budgettet blev betydeligt overskredet, formentlig med ca. en million kr., som Nordisk film måtte dække.[36] DR stod for aflønningen af de medvirkende. Den centrale skuespiller Jørgen Buckhøj, som var højest lønnet af alle medvirkende, modtog i første omgang 240.000 kroner (899.198 DKK omregnet til 2017-niveau)[38] for sin samlede indsats i de 24 afsnit.[39] DR aflønnede efter antallet af replikker (linjebetaling) og Per Pallesen, der medvirkede i 22 afsnit, men havde relativt få replikker fik oprindeligt i alt 90.000 kroner. Den oprindelige aflønning fik nogle af skuespillerne til at klage. Axel Strøbye forhandlede en særaftale, hvor han fik ca. 50% mere, men gav afkald på honorar ved genudsendelser. Han erkendte senere, da serien var genudsendt flere gange, at han havde dummet sig.[40] Arthur Jensen stillede ekstra lønkrav for at fortsætte efter de første 6 afsnit, og dette irriterede Erik Balling i sådan en grad, at han i en telefonsamtale fik Lise Nørgaard til at skrive Jensens rolle, hr. Schwann, ud af serien.[41] Afsnit 12 var hans sidste afsnit. I et senere afsnit omtales han som død.[42]

Optagelserne foregik, mens mange af skuespillerne var med i andre produktioner. Derfor begyndte optagelserne klokken 8 om morgenen og sluttede ca. 11.30, så de medvirkende, der havde teaterroller, kunne passe disse.[43] Jesper Langberg og Holger Juul Hansen var under indspilningen i Jylland, hvor de spillede Indenfor murene. For at nå over til Nordisk Films studier i København til indspilningerne, blev de fragtet i ambulance, hvor de kunne ligge og sove.[42]

Helge Kjærulff-Schmidt var i en periode indlagt på hospitalet, mens optagelserne stod på. Han blev fragtet frem og tilbage mellem hospitalet og optagelserne.[44]

Da DR havde bestilt en fortsættelse af serien efter udsendelsen af de første seks afsnit, udviklede der sig et endnu tættere samarbejde mellem Nørgaard og Balling, mens medforfatterne gled mere i baggrunden. De sidste afsnit skrev Nørgaard alene.[45]

Filmlokationer[redigér | redigér wikikode]

Hillerød Politistation som Korsbæk rådhus.

Visse udendørs scener blev optaget i Gedser, Hillerød, Holte og Køge.[46]

Således fungerede en privatejet ejendom på Dronninggårds Allé 80A/B i Holte som Skjern-familiens bolig.[47][48][49] En anden privat villa i udkanten af Holte blev brugt som godset Brydesø.[50] På Azaleavej på Frederiksberg ligger et hus, som blev brugt til en scene under befrielsen, hvor der bliver knust en rude.[51]

Interiøret i Odd Fellow Palæet i Frederiksstaden, København blev brugt til at filme danse- og mødesalen i de første seks afsnit af serien. Herefter blev der opført en kopi af rummet i Nordisk Films studier til at filme de øvrige sæsoner.[52] Eksteriøret til Postgaarden blev filmet i Ringsted på Hotel Postgården.[53]

Som Korsbæks Vor Frue kirke blev Sankt Nicolai Kirke i Køge benyttet.

Sankt Nicolai Kirke i Køge blev benyttet som Korsbæks Vor Frue kirke og Gedser Station som Korsbæk Station.[54] Skævinge Station blev dog også brugt iblandt som Korsbæk Station.[55] Ved Hillerød Politistation optoges scener for Korsbæk rådhus, mens grisehandler Larsens hus var en gård i Hedehusene.[56]

Scenen hvor Agnes søn Aksel falder i dammen blev optaget ved gadekæret i Store MaglebyAmager.[57] Scenen i første afsnit, hvor Mads Skjerns søn Daniel bliver sat på en trappesten blev inspireret af et hus Nærum,[58] som senere blev brugt af komikerkvartettet Ørkenens Sønner til at indspille deres parodi på Matador.[59]

Scenen hvor Laura får sin medalje for 25 års tro tjeneste er optaget i og udenfor Holmens Kirke i København.[60]

Musik[redigér | redigér wikikode]

Temaet til Matador, der spilles ved hver afsnits intro og afslutning, og som også bruges under selve afsnittene, er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre. Klaverstemmen spilles af Elvi Henriksen,[61] der desuden selv medvirker i 11. episode som pianist ved Kagls Teaterselskab.

Ud over de gennemgående temaer indgår der flere musikstykker og sange diegetisk: Musikken opstår enten ved at rollerne spiller og synger musikken, eller ved at rollerne hører musikken i radioen eller på grammofonplade. Der er tale om datidens musik såvel som tidligere tiders musik, både klassisk og populærmusik. Blandt sangene er "Hot, hot" med Marguerite Viby fra filmen Mille, Marie og mig (1937), "Hvorfor er lykken så lunefuld" med Karen Jønsson fra filmen En fuldendt gentleman (1937) og "Å, jeg er så glad idag" med Ib Schønberg fra filmen Panserbasse (1936).[62]

Af sange fremført af de medvirkende, er for eksempel "Rødes" såkaldte Møjdal-vise. De tre musikanter med tekst af Oskar Hansen og musik af Arnold Ringsted synges også af "Røde" i serien. Sammenhængen den forekommer i er anakronistisk, da virkelighedens sang er fra 1939, mens afsnittet skal forestille at foregå i 1935.[39] I sidste afsnit afsynger festselskabet Varnæs' sølvbryllupssang til H.P. Danks melodi Sølvstænk i dit gyldne hår.

Elisabeth-motivet[redigér | redigér wikikode]

"Elisabeth-motivet", et musikalsk tema der knyttes til rollen Elisabeth Friis, er fra den langsomme sats af Mozarts klaverkoncert nr. 23 i A Dur, KV 488. I denne sats indleder klaveret solo med motivet, og orkesteret tager over efter 11 takter. Klaverets første fire takter lyder:

Musical scores are temporarily disabled.

Lise Nørgaard har forklaret:[63]

Den langsomme sats i koncerten jo den, som vi kaldte Elisabeth-motivet, da vi lavede »Matador«. Hver gang det går godt eller sørgeligt for Elisabeth i serien, hører man noget af denne sats, og netop nr. 23 er vel næsten den skønneste af alle dem, Mozart har skrevet. Man kan blive helt andægtig af at høre den.

Elisabeth-motivet høres blandt andet i første afsnit, "Den rejsende",[64] hvor man ser Elisabeth Friis spille klaver alene i det varnæske hjem, og som sådan indgår musikken diegetisk. Da orkesteret tager over efter 11 takter, brydes det diegetiske form, og musikken fortsætter som underlægningsmusik, mens Elisabeth Friis rejser sig og går rundt i Varnæs' stue, kigger ud af vinduet og får øje på Daniel Andersen-Skjern, der sidder overfor. Musikken afbrydes, da Maude Varnæs kommer ind ad døren. Efter et klip til en gadescene genoptages musikken diegetisk med Elisabeth ved klaveret, og Maude Varnæs ved bordet i baggrunden. Igen afbrydes musikken af Maude Varnæs, da hun spørger "Hør, Elisabeth. Hvad er der egentlig i vejen med dig?" og den efterfølgende dialog afslører, at Elisabeth har haft et forhold til "Arne", en mand familien ikke anså for et passende parti.

"Elisabeth-motivet" er ikke første gang man ser en præcision mellem handling og musik i et Balling-værk. Få år før indspilningen af Matador havde Olsen-banden ser rødt haft premiere. Det er i denne spillefilm, den klassiske scene fra Det Kongelige Teater forekommer, hvor Olsen-banden benytter Kuhlaus Elverhøjsouverture til deres tyveri. Bent Mejding knytter en yderlig sammenhæng mellem Elverhøjscenen og Elisabeth-motivet: Han spiller rollen som dirigent i Det Kongelige Kapel i Olsen-bandenfilmen, mens han i Matador kommer til at kontrastere: I scenen før første afsnits scene med Elisabeth-motivet antyder han Jørgen Varnæs' udenomsægteskabelige københavnske eskapader overfor den uforstående bror Hans Christian. Ved klippet til Elisabeth-motivet hviler kameraet på familiebillederne med Hans Christian Varnæs, før der panoreres til den klaverspillende Elisabeth Friis.

I Den 11. time (afsnit 20) benyttes et andet stykke klassisk musik i et samspil med replikkerne. Johannes Brahms' 1. klavertrio afspilles på Elisabeth Friis pladespiller, mens Kristen Skjern og Friis taler sammen. Musikken skifter karakter i det øjeblik, telefonen ringer med nyheden om frihedskæmperens død.[65]

Det er heller ikke første gang, man ser en langsom sats fra en af Mozarts klaverkoncerter benyttet som underlægningsmusik. Omtrent 10 år før Matador havde Bo Widerberg benyttet den langsomme sats fra nummer 21 i filmen Elvira Madigan.

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

Der findes lister over medvirkende, fx[66]

Jørgen Buckhøj spiller seriens hovedrolle Mads Skjern.
Holger Juul Hansen ses i rollen som bankdirektør Hans Christian Varnæs.
Malene Schwartz spiller fru bankdirektør Maude Varnæs.
Ghita Nørby (her sammen med manuskriptforfatter Lise Nørgaard) spiller Mads Skjerns hustru Ingeborg Larsen.
Se også Se også: Figurer i Matador.

Hovedroller[redigér | redigér wikikode]

Rolle Sæson
Sæson 1 Sæson 2 Sæson 3 Sæson 4
Mads Skjern
Ingeborg Larsen, gift Skjern
Hans Christian Varnæs
Maude Varnæs, født Friis
John Hahn-Petersen ses i rollen som Hr. Stein.

Tilbagevendende karakterer[redigér | redigér wikikode]

Rolle Sæson Karakterbeskrivelse
Sæson 1 Sæson 2 Sæson 3 Sæson 4
Kristen Skjern Bankdirektør og bror til Mads Skjern
Elisabeth Friis, gift Skjern Søster til Maude Varnæs og Gustav Friis
Oluf Larsen Grisehandler
Kathrine Larsen Mor til Ingeborg, gift med Oluf Larsen
Jørgen Varnæs Advokat og bror til Hans Christian Varnæs
Daniel Skjern Søn af Mads Skjern, adopteret af Ingeborg
Ellen Skjern, gift Lamborg Datter af Ingeborg og Holger, adopteret af Mads Skjern
Ulrik Varnæs Søn af Maude og Hans Christian
Regitze Varnæs Datter af Maude og Hans Christian
Agnes Jensen, født Rud Tidligere stuepige hos familien Varnæs
Laura Larsine Sørensen Kokkepige hos familien Varnæs
Lauritz "Røde" Jensen Jernbanearbejder og kommunist, gift med Agnes
Dr. Louis Hansen Læge i Korsbæk, ven af Varnæs familien, og nær ven til Elisabeth Friis
Misse Møhge, gift Andersen Datter af Fru Fernando Møhge
Fru Fernando Møhge Enkefrue efter Fernando Møhge
Viggo Skjold Hansen Sagfører
Musse Skjold Hansen Gift med Viggo Skjold Hansen
Iben Skjold Hansen, gift Skjern Datter af Viggo og Musse
Oberst Hackel
Vicki Hackel, gift Arnesen Datter af Oberst Hackel
Tjener Boldt Ejer af Jernbanerestauranten
Frede "Fede" Hansen Maler
Hr. Schwann Ekspedient i Damernes Magasin, senere opkræver
Violet Vinter Leder af danseskole og eget pensionat
Arnold Vinter Førstemand hos Skjern
Inger Jørgensen Ansat i Damernes Magasin
Hr. Stein Bankfunktionær hos Korsbæk Bank

Øvrige medvirkende[redigér | redigér wikikode]

Varnæs' omgangskreds

Skjerns omgangskreds

Ansatte hos Varnæs eller Skjern

Andre medvirkende


Ole Ernst var oprindeligt tiltænkt rollen som Røde, men hans daværende kontrovers med Danmarks Radio efter en udeblivelse fra tv-optagelser til P.O. Enquists Tribadernes nat førte til at Balling og Nørgaard valgte den da ukendte Kurt Ravn til rollen.[67]

Afsnit[redigér | redigér wikikode]

Sæson 1 Titel Periode Manuskript Original sendedato
1. Den rejsende 1929 Lise Nørgaard 1978
2. Genboen 1929 Jens Louis Petersen 1978
3. Skiftedag 1930 Karen Smith 1978
4. Skyggetanten 1931 Lise Nørgaard 1978
5. Den enes død 1932 Paul Hammerich 1978
6. Opmarch 1932 Lise Nørgaard 1978
Sæson 2 Titel Periode Manuskript Original sendedato
7. Fødselsdagen 1933 Lise Nørgaard 1979
8. Komme fremmede 1934 Karen Smith og Lise Nørgaard 1979
9. Hen til kommoden 1935 Paul Hammerich 1979
10. I disse tider 1935 Lise Nørgaard 1979
11. I klemme 1936 Jens Louis Petersen 1979
12. I lyst og nød 1936-1937 Lise Nørgaard 1979
Sæson 3 Titel Periode Manuskript Original sendedato
13. Et nyt liv 1937-1938 Lise Nørgaard 1980
14. Brikkerne 1938-1939 Lise Nørgaard 1980
15. At tænke og tro 1939 Karen Smith 1980
16. Lauras store dag 1940 Lise Nørgaard 1980
17. De voksnes rækker 1941-1942 Paul Hammerich 1980
18. Hr. Stein 1943 Lise Nørgaard 1980
Sæson 4 Titel Periode Manuskript Original sendedato
19. Handel og vandel 1944 Lise Nørgaard 1981
20. Den 11. time 1945 Lise Nørgaard 1981
21. Vi vil fred her til lands 1945 Lise Nørgaard 1981
22. Det går jo godt 1945-1946 Lise Nørgaard 1981
23. Mellem brødre 1946 Lise Nørgaard 1981
24. New Look 1947 Lise Nørgaard 1981

Udsendelser[redigér | redigér wikikode]

Serien fik premiere 11. november 1978 og det sidste afsnit blev vist i 1981. Efterfølgende er serien genudsendt i 1984/85, 1989/90, 1997/1998, 2006/07, 2012/2013, 2017 og 2020. I alt er serien blevet sendt otte gange på DR.[68][69]

Den 6. maj 2017 sendtes første afsnit af en restaureret udgave i HD af Matador på DR1. Serien, der oprindeligt blev optaget på 16 mm film, er blevet indskannet og renset digitalt af Nordisk Film ShortCut. Restaureringsprocessen er sket i samarbejde med Peter Klitgaard, der var cheffotograf under den originale indspilning, og som har sikret, at den nye udgave er i overensstemmelse med instruktør Erik Ballings oprindelige udtryk og stemning. For at imødekomme moderne tv-skærme er negativet blevet beskåret anderledes (14:9) end det oprindelige 4:3-format, hvilket betyder smallere sorte bjælker i siderne pga. en større beskæring i top og bund i forhold til det originale format. Til gengæld kan man nu se dele af billedet i siderne, som tidligere har været skåret væk.[70][71][72]

Gedser Station, der fungerede som Korsbæk Station for udendørsscenerne.

Modtagelse[redigér | redigér wikikode]

Mens seerne hurtigt tog serien til sig, var bl.a. Radiorådet utilfreds med den dyre serie, der kostede en million kr. pr. afsnit. Internt i DR var der også spændinger, idet Matador var den hidtil største produktion, der blev produceret eksternt hos Nordisk Film og ikke af DR's egne folk. Seriens fortsættelse udover de seks afsnit, der blev produceret ad gangen, var derfor usikker, hvilket er årsagen til, at afsnit 6, 12 og 18 har en afsluttende karakter – forfatterne vidste simpelthen ikke, om serien skulle fortsætte.

Serien er blevet en dansk klassiker og en af Danmarks Radios største tv-succeser nogensinde, der bogstaveligt talt lagde gaderne øde. Ved genudsendelsen i 1986 blev et enkelt afsnit set af 3,6 mio. seere, hvilket er det højeste seertal målt i Danmark nogensinde. Selv ved den sjette genudsendelse i 2006/2007, hvor DR ikke længere var den eneste danske tv-kanal, trak hvert afsnit stadig over en million seere. Da serien blev genudsendt i 2012/13, trak første afsnit 967.000 seere til.[73]

Serien er solgt til en lang række lande og udkom desuden i 2001 på 12 dvd'er, hvoraf der er solgt over 3 millioner eksemplarer (pr. primo 2011), hvilket gør det til den bedst sælgende dvd i Danmark.

Som et af 15 værker er Matador i kategorien "film" i Kulturministeriets Kulturkanon fra 2006. I udvalgets begrundelse hed det, at Matador var "uomgængelig", "den største danske filmfortælling, der til dato er lavet" og "en unik præstation".[74]

Flere seere er blevet dybt påvirket af serien; det ses af at flere skuespillere kan berette om møder med kritiske seere. For eksempel oplevede John Martinus, der spillede nazisten Holger Jørgensen, at blive spyttet på af en mand.[75] Pga. sin rolles utroskab oplevede Holger Juul Hansen at blive overfuset af en kvinde.[39]

Anakronismer og andre fejl[redigér | redigér wikikode]

Interiør fra Holmens Kirke med tavle med salmenumre.

Med den store bevågenhed som tv-serien fik var mange seere opmærksomme på fejl, hvor den fiktive historie refererer forkert til virkelighedens verden. En ofte fremdraget anakronisme er fra den 16. episode med titlen "Lauras store dag", hvor salmenumrene, der vises i få sekunder under en scene fra Holmens Kirke, er fra en for moderne version af Den Danske Salmebog. Nørgaard havde selv været opmærksom på at nye salmebøger var indført, men en tjenstvillig kordegn gjorde en bjørnetjeneste ved at slå de moderne salmenumre op på kirkens tavle.[76]

I 7. episode siger Maude til Hans Christian, at Fru Fernando Møhge har fødselsdag den 27., på kagen i slutningen af episoden står "6. november 1933".[77] En avisartikel i sammen afsnit der beskriver Møghes fødselsdag er en tekst om Johannes V. Jensens roman Dr. Renaults Fristelser, og den er ydermere benyttet anakronistisk da bogen udkom i 1935, mens afsnittets handling er lagt i 1933.[78]

Et par diegetiske sange, der indgår i handlingen er også anakronistiske. Foruden Rødes sang af Oskar Hansens De tre musikanter,[39] så spiller en spilledåse melodien Edelweiss fra musicalen The Sound of Music, der er fra 1959.[79]

Fuglelyde fra gulspurve er brugt forkert efter årstiden.[80]

I afsnittet "Lauras store dag" er skilderhuseneAmalienborg forsynet med Dronning Margrethes monogram. I virkeligheden var Christian X konge på det tidspunkt.[81]

Det er de samme heste, der ses i gadebilledet gennem hele serien.

I seriens sidste afsnit, der foregår i 1947, hævder Gustav Friis, at han har fået ansættelse i Forsvarsministeriet. Dette navn indførtes først i 1950, tre år senere, efter sammenlægning af Krigsministeriet og Marineministeriet.

Allerede i 1903 skiftede latinskolerne navn til gymnasier,[82] men betegnelsen latinskole overlevede i folkemunde, så der er formentlig tale om en bevidst anakronisme, ligesom omtalen af konservative som "højrefolk".[83]

En mere korrekt betegnelse for Regiment Nordland er Frikorps Danmark[84][85] eller SS Division Wiking.[86]

I afsnittet "Fødselsdagen" - ses en gadescene, hvor det tydeligt kan observeres, at det sidste hus på højre side ikke har noget tag. Endelig er skiltene på Korsbæk Jernbanestation forkerte: "udgang" / "rejsegods" er skrevet med forkert skrifttype - og i øvrigt var der aldrig punktum efter tekst på DSB's skiltning.[kilde mangler]

Hans-Christian omtaler i et afsnit, at Fru Graa gerne vil en tur til Amerika med det “nye skib, Queen Mary”. Afsnittets handling foregår i 1932 og RMS Queen Mary sejlede først på sin jomfrurejse i 1936.[87]

Ikke-fejl[redigér | redigér wikikode]

Der er gennem tiden blevet udpeget fejl, som ikke er fejl. Et meget udbredt eksempel stammer fra den 4. episode, hvor de to Møgher står på en træbro og lurer på Elisabeth Friis og Kristen Skjern. Her hævdes det gerne, at der i baggrunden kan anes et motorvejsskilt, som jo ikke fandtes i 1931.[88] Der er dog ikke tale om et motorvejsskilt, men en kran-lignende konstruktion. I den pågældende scene spadserer Elisabeth og Kristen langs nordsiden af Køge Å, hvor de gående mod øst kommer til den hvide træbro, Høllingers Bro, som fører over åen ved Åvænget og Å-grunden. Kameraet panorerer fra syd mod sydøst og henover broen, og i baggrunden ses den gamle kran-lignende konstruktion.[89] Den findes ikke længere, men kan ses på ældre flyfotos, hvor den er placeret ved nuværende adresse Toldbodvej 20 i Køge.[90] Danmarks Radio har også tidligere kommenteret, at der er tale om en kran og ikke et motorvejsskilt.[91] Nærmeste motorvej ligger mere end 3,5 km væk, og stort set i den modsatte retning af kameravinklen mod den kran-lignende konstruktion.

I populærkulturen[redigér | redigér wikikode]

Matador franchise: en kopi af Skjerns Magasin opført på Dyrehavsbakken.

Grundet seriens store popularitet har den været dannet grundlag andre underholdningsprogrammer, parodier og spil.

I 1979-1980 havde den danske rockgruppe Shu-bi-dua indspillet en parodi på tv-serien kaldet Metadon, som blev vist mellem første og anden akt af deres koncerter.[92] Den blev instrueret af Ole Roos, og DR blev så begejstrede for produktionen, at de viste den i bedste sendetid, mens bandet var på turné.[93]

I Anders Thomas Jensens film Blinkende Lygter ser de fire hærderede kriminelle Matador, da deres leder mener at de skal have noget "dansk kultur", mens de gemmer sig for en gangsterboss i et gammelt hus i en skov ved Fredericia.[94]

I 2005 blev brætspillet MATADOR – et spørgsmålsspil om Korsbæk lanceret i et samarbejde mellem BRIO og DR.[95]

Komikerkvartetten Ørkenens Sønner indspillede en parodi på samme serie, kaldet Metadon, til deres show En sang fra de varme lande fra 2007, som blev vist i mindre klip i showet.[59] Ligeledes i 2007 havde musicalen Matador premiere den 12. juni i Operaen i København.[96] Allerede før premieren havde 62.000 personer købt billet.[97] Matador Musical gik i to sæsoner og solgte 85.000 billetter.[98] Den fik repremiere i 2013 i Silkeborg.

I 2015 åbnede Korsbæk på Bakken som en del af forlystelsesparken Dyrehavsbakken. Her blev vigtige lokationer i serien genopført, og området dækker omkring 2.500 m2.[99] Det er primært et restaurationsområde og kostede omkring 100 mio. kr. at opføre.[100]

I 2017 og 2018 producerede DR to sæsoner af podcasten Meget mere Matador, hvor værten Cecilie Nielsen sammen med forskellige gæster diskuterede de 24 episoder i Matador. Podcasten blev meget populær, og de to første afsnit blev de mest downloadede podcasts i Danmark. I serien medvirker en lang rækker mennesker, der ligesom Nielsen selv er begejstrede for serien. Disse tæller bl.a. daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, professor i filosofi Vincent F. Hendricks, komiker Nikolaj Stokholm og Morten Mejdahl.[101][102]

I 2018 lavede James og Adam Price et julespecial-afsnit til 10. sæson af deres madprogram Spise med Price kaldet "Jul i Lauras køkken", hvor de lavede julemad som de forestillede sig at Laura ville lave den. Afsnittet blev optaget i Korsbæk på Bakken.

Noter og referencer[redigér | redigér wikikode]

Noter
  1. ^ Det endte med, at Lise Nørgaard skrev 16 afsnit alene, idet det blev for omstændeligt at tilrette de andres manuskripter til hendes ideer om hovedlinjen i forløbet[1]
  2. ^ Balling havde købt filmrettighederne, men foreslog i en samtale med Nørgaard ved en fødselsdagsfest, at hun i stedet udarbejdede en synops til en tv-serie.[5]
  3. ^ Mange kilder nævner beløbet seks millioner kroner, men dette er formentlig inklusive de udgifter DR skulle afholde selv.[37]
Referencer
  1. ^ Monggard og Jensen 2020, s. kapitael 2.
  2. ^ Matador – tv-føljeton | lex.dk – Den Store Danske
  3. ^ https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/ghita-noerby-jeg-bliver-stadig-forvekslet-med-ingeborg-og-jeg-elsker-det
  4. ^ Monggard og Jensen 2020, s. 96.
  5. ^ a b Monggard og Jensen 2020, s. 57.
  6. ^ Jørgen Ifversen på gravsted.dk hentet 4. september 2020
  7. ^ Nye afsløringer om Matador - Kendte.dk
  8. ^ Monggard og Jensen 2020, s. 17.
  9. ^ Monggard og Jensen 2020, s. 24.
  10. ^ Monggard og Jensen 2020, s. 27.
  11. ^ Monggard og Jensen 2020, s. 31.
  12. ^ Monggard og Jensen 2020, s. 30.
  13. ^ a b Henrik Palle (18. juni 2017). "Sexscenen: Der er sgutte meget sex i 'Matador'". Politiken. 
  14. ^ Monggard og Jensen 2020, s. 168.
  15. ^ Monggard og Jensen 2020, s. 168-169.
  16. ^ Rikke Danielsen & Jens Aagaard (2008-08-31). "Med hang til grådighed". Søndagsavisen. s. 7. 
  17. ^ Kasper Iversen (2. marts 2013). "Lise Nørgaard forsvarer 'Matador': »Jeg prøvede at fortælle det, som det var«". Politiken. 
  18. ^ Lise Nørgaard: Jeg har ikke noget imod at være alene - Kristeligt Dagblad
  19. ^ a b Nørgaard 2003, s. 105.
  20. ^ Nørgaard 2003, s. 82-83.
  21. ^ Monggard og Jensen 2020, s. 177.
  22. ^ Eva Tønnesen (2014). "Stærke kvinder i Roskilde fra enevælde til matadortid: Indledning". Historisk Årbog for Roskilde Amt. 
  23. ^ Her er det rigtige Korsbæk
  24. ^ Roskilde Mesterskaber
  25. ^ Bent Vinn Nielsen (9. februar 2008). "Næste gang verdenssituationen". Information. 
  26. ^ Monggard og Jensen 2020, s. 176.
  27. ^ Anna-Lise Bjerager (februar 2016), "Lise Nørgaard: "Det er kun morsomt ment"", Grænsen (1). Wikidata Q104380659
  28. ^ Poul Malmkjær (9. november 2004). "Alt fortsætter med plagiering". Dagbladet Information. 
  29. ^ Arnesen, Albert – Matadoronline
  30. ^ Vicki Hackel | Matador Wikia | Fandom
  31. ^ Queen Victoria & Prince Albert: A Marriage Of Misery? - HistoryExtra
  32. ^ Victoria – dronning af Storbritannien og Irland og kejserinde af Indien | lex.dk – Den Store Danske
  33. ^ a b Albert – tysk prins | lex.dk – Den Store Danske
  34. ^ Monggard og Jensen 2020, s. 93.
  35. ^ Monggard og Jensen 2020, s. 98.
  36. ^ a b Monggard og Jensen 2020, s. 84.
  37. ^ Monggard og Jensen 2020, s. 84-85.
  38. ^ oldmoney.dk, hentet 25-04-2017
  39. ^ a b c d Nikoline Vestergaard (16. september 2011). "30 ting, du ikke vidste om Matador". Søndagsavisen. 
  40. ^ Monggard og Jensen 2020, s. 79.
  41. ^ Monggard og Jensen 2020, s. 78-79.
  42. ^ a b Helle Kastholm Hansen (8. oktober 2012). "Se de mange hemmeligheder i 'Matador'". Ekstra Bladet. 
  43. ^ Monggard og Jensen 2020, s. 92.
  44. ^ Sarah Haagerup og Bent Albøge (19. januar 2013). ""Matador"'s Lærer Andersen: Syg under optagelserne". Se og Hør. 
  45. ^ Monggard og Jensen 2020, s. 41.
  46. ^ "Filming locations for "Matador"". IMDb. 
  47. ^ Steen Valgreen-Voight (28. december 2011). "Årets dyreste boliger". Søndagsavisen. 
  48. ^ Kendt Matador-villa sat til salg. TV 2. Hentet 14/3-2019
  49. ^ Dronninggårds Allé 80, Holte. Danskefilm.dk. Hentet 12/11-2020
  50. ^ Villa Østerlide. Danskefilm.dk. Henett 12/11-2020
  51. ^ Azaleavej 27, Frederiksberg. Danskefilm.dk. Hentet 12/11-2020
  52. ^ Odd Fellow Palæet. Danskefilm.dk. Hentet 12/11-2020
  53. ^ Postgården i Ringsted. Danskefilm.dk. Hentet 12/11-2020
  54. ^ Gedser Banegård. Danskefilm.dk. Hentet 12/11-2020
  55. ^ Skævinge Station. Danskefilm.dk. Hene 12/11-2020
  56. ^ Katrine og Oluf Larsens gård. Danskefilm.dk. Hentet 12/11-2020
  57. ^ Store Magleby Gadekær. Danskefilm.dk. Hentet 12/11-2020
  58. ^ Fra Matadors “Tøjhuset” til eksklusiv genbrugsbutik. Rudersdal Avis. Hentet 29/8-2016
  59. ^ a b Schepelern, Peter; Ørkenens Sønner – Bogen. Side 142-146. Gyldendal, 2008. ISBN 978-87-02-07313-3
  60. ^ Falkeøjne, røntgenblik og ridser i lakken. Matadoronline.dk. Hentet 16/12-2020
  61. ^ Danmarks kendteste kendingsmelodi Arkiveret 23. oktober 2018 hos Wayback Machine. optakt.com. Hentet 23/10-2018
  62. ^ Matador. Danskefilm.dk. Hentet 12/11-2020
  63. ^ "Mig og Mozart". Berlingske. 27. januar 2006. 
  64. ^ Matador - Den rejsende, Omtrent 18. minutter in
  65. ^ "Matador - Den 11. time (20)". DR. 
  66. ^ Øvrige medvirkende – Matadoronline
  67. ^ Rikke Bjerge (2. september 2013). "Lise Nørgaard afslører: Derfor blev Ole Ernst droppet som 'Røde' i Matador". BT. 
  68. ^ https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/kanalchef-derfor-sender-vi-matador-syvende-gang
  69. ^ Visningsoversigt – Matadoronline
  70. ^ ’Matador’ vender tilbage – og står knivskarpt | Nyheder | DR
  71. ^ Matador næsten klar i helt ny udgave | BILLED-BLADET
  72. ^ Egmont - Matador ryster støvet af sig
  73. ^ Helene Navne (10. september 2012). "Igen, igen, igen, igen, igen, igen: Knap en million danskere så Matador". Politiken. 
  74. ^ "Kulturkanonen" (PDF). (s. 96-97 af 239). kum.dk, Kulturministeriet. Arkiveret (PDF) fra originalen 4. marts 2016. Hentet 3. marts 2013. 
  75. ^ "Matador"-Holger: Sådan gik det John Martinus | SE og HØR
  76. ^ Nørgaard 2003, s. 101-103.
  77. ^ "'Matador' er fyldt med fejl". TV 2. 15. sep. 2012. 
  78. ^ Silas Bay Nielsen (27. maj 2017). "Opdagede du fejlene? 5 gange, hvor holdet bag 'Matador' klokkede i det". DR. 
  79. ^ anakronisme | Gyldendal - Den Store Danske
  80. ^ Christian Ingemann og Mette Mørk (17. oktober 2012). "Matadors skuespillere var på linjebetaling". Fredericia Dagblad. 
  81. ^ Matador, episode 16 Lauras store dag (scenen på Amalienborg slotsplads)
  82. ^ https://uddannelseshistorie.dk/wp-content/uploads/2020/08/a-2003-skovgaard-petersen-og-tortzen.pdf
  83. ^ Partiet - Det Konservative Folkeparti
  84. ^ De danske østfrontsfrivillige 1940-1945
  85. ^ Frikorps Danmark | lex.dk – Den Store Danske
  86. ^ Massakrer i Vestukraine | Folkedrab.dk
  87. ^ "Remarkable things you didn't know about the Queen Mary ocean liner". The Telegraph (engelsk). Hentet 14 August 2017. 
  88. ^ Julie Laurs Bundgaard (28. maj 2017). "5 brølere i Matador som du helt sikkert ikke har lagt mærke til". BT. Hentet 14. april 2018. 
  89. ^ DR Bonanza: Matador 4. episode, hentet 22. juni 2019. Scenen begynder med 22.24 tilbage.
  90. ^ Det Kongelige Bibliotek, hentet 22. juni 2019. Fotoet er taget fra nordvest, og konstruktionen lige ovenover den hvide træbro og jernbanen.
  91. ^ DR-artikel fra 27. maj 3017, men rettelse 29. maj 2017: Opdagede du fejlene? 5 gange, hvor holdet bag ’Matador’ klokkede i det, hentet 22. juni 2019.
  92. ^ "Legendariske Metadon". Shu-bi-dua. 10. juni 2010. Arkiveret fra originalen 2. september 2016. Hentet 21. maj 2019. 
  93. ^ Christensen, Bosse Hall (2014). Gokkelajser. Bogkompagniet. s. 161. ISBN 9788792984296.
  94. ^ Hegnsvad, Kristoffer (2020-11-05). "Dengang vi lavede Danmarks store psykopatkomedie". Politiken. JP/Politikens Hus. Hentet 2020-11-10. 
  95. ^ Korsbæk på spil. Matadoonline.dk. Hentet 11(11-20202
  96. ^ "Matador" som musical. Fyens Stiftstidende. Hentet 4/10-2019
  97. ^ Stress var tæt på at lægge Matador ned. Avisen.dk. Hentet 4/10-2019
  98. ^ Matadormusical på dvd. matadoronline.dk. Hentet 4/10-2019
  99. ^ Korsbæk bliver genskabt nord for København. Politiken. Hentet 2/5-2015
  100. ^ Reportage: Korsbæk på Bakken er sindssygt godt gennemført. Politiken. Hentet 2/5-2015
  101. ^ Nye podcasts om Matador er blevet et ungt lytterhit. Politiken. Hentet 19/1-2018
  102. ^ Lars Løkke om Mads Skjern fra Matador: Han er vaskeægte disruption. DR. Hentet 19/1-2018
Literatur

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information: