Kåring

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Kåring var en valgmetode ved folketingsvalg i Danmark til valg af folketingsmedlemmer i enkeltmandskredse hvor valget skete ved håndsoprækning. Kåring blev anvendt fra 1849 til 1901. Metoden blev afskaffet i valgloven af 1. februar 1901, hvor man også indførte hemmelige skriftlige valg.[1]

Scene fra valgmødet i Skælskør for Sorø Amts 4. valgkreds ved folketingsvalget 4. juni 1866. Ved dette valgmøde blev lensgreve Ludvig Holstein-Holsteinborg valgt ved afstemning. Han blev kåret i kredsen ved de næste folketingvalg 12. oktober 1866 og 22. september 1869.[2][3]

Folketingsvalgene indtil 1901 skete på offentlige valgmøder, typisk på torvet i valgkredsens største by.[4] Ved valgmødet blev kandidaterne først præsenteret af valgbestyrelsens formand, hvorefter de hver holdt en valgtale og svarede på spørgsmål fra forsamlingen under ledelse af valgbestyrelsens formand.[4][5] Herefter gik man til kåringen, som bestod i at de tilstedeværende ved håndsoprækning tilkendegav hvem de stemte på. Man stemte på kandidaterne i alfabetisk rækkefølge. Valgbestyrelsen erklærede den kandidat valgt som efter deres skøn havde fået flest stemmer.[6]

Efter kåringen var der 15 minutter til at gøre indsigelse. Hvis en anden kandidat end den kårede forlangte det, gik man til mundtlig afstemning. Her gik de tilstedeværende vælgere efter tur til valgbordet og fortalte hvem de stemte på. Stemmen blev noteret ud for vælgerens navn på valglisten med de stemmeberettigede vælgere. Man kunne kun stemme på den kårede og de kandidater som havde tilkendegivet at de ønskede at deltage ved det mundtlige valg.[7] Afstemningen var således offentlig. Der blev først indført hemmelige valg til Folketinget i 1901.[4]

Valg med kun 1 kandidat[redigér | rediger kildetekst]

Hvis kun 1 kandidat havde stillet op i valgkredsen, stemte man i stedet for eller imod pågældende kandidat. Kandidaten blev valgt ved kåring hvis han ved håndsoprækningen efter valgbestyrelsens skøn fik flere stemmer for sig end imod sig. Også i dette tilfælde kunne en vraget kandidat kræve mundtlig afstemning. Hvis kandidaten ikke opnåede flertal, skulle der holdes et nyt valgmøde ugen efter. Hvis der ved det nye valgmøde ikke var andre kandidater, blev den første betragtet som valgt ved kåring uden ny afstemning.[8] I 1867 blev valgloven ændret så også 50 vælgere kunne kræve mundtlig afstemning for eller imod en kandidat som var kåret uden modkandidater.[9]

Anvendelse af kåring[redigér | rediger kildetekst]

Foruden til folketingsvalg blev der også anvendt kåring ved valgene til Den Grundlovgivende Rigsforsamling 5. oktober 1848. Her fandt kåring sted i 28 ud af 114 valgdistrikter.[10] Valgene til Rigsrådets Folketing i 1864 og 1865 foregik efter de samme regler som valg til Rigsdagens Folketing,[11] så også her anvendtes kåring. De to valg til Rigsrådets Folketing er medtaget i tabellen over anvendelse af kåring herunder.

Antallet af folketingsvalgkredse hvor der blev anvendt kåring for hvert valg[12]
Folketingsvalg Antal kredse med kåring
4. december 1849 43 valgkredse
4. august 1852 38 valgkredse
26. februar 1853 36 valgkredse
27. maj 1853 57 valgkredse
1. december 1854 77 valgkredse
14. august 1855 84 valgkredse
14. august 1858 46 valgkredse
14. august 1861 44 valgkredse
5. marts 1864
(valg til Rigsrådets Folketing)
53 valgkredse
7. juni 1864 Statistik mangler[a]
30. maj 1865
(valg til Rigsrådets Folketing)
42 valgkredse
4. juni 1866 53 valgkredse
12. oktober 1866 56 valgkredse
22. september 1869 48 valgkredse
20. september 1872 24 valgkredse
14. november 1873 17 valgkredse
25. april 1876 32 valgkredse
3. januar 1879 21 valgkredse
24. maj 1881 21 valgkredse
26. juli 1881 30 valgkredse
25. juni 1884 27 valgkredse
28. januar 1887 4 valgkredse
21. januar 1890 8 valgkredse
20. april 1892 12 valgkredse
9. april 1895 6 valgkredse
5. april 1898 12 valgkredse

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ På grund af 2. slesvigske krig fik Det statistiske Bureau ikke tilsendt materiale om valget.[11]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Folkethingsvalgene den 3. April 1901 med Supplerings- og Omvalg 1898-1901", Statistiske Meddelelser, København: Statens statistiske Bureau, vol. tredje Række, 13de Bind, s. 34, 1901
  2. ^ Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 223
  3. ^ "Folkethingsvalgene i Aarene 1869, 1872 og 1873", Statistiske Meddelelser, København: Det statistiske Bureau, vol. tolvte Bind, s. 203, 1875
  4. ^ a b c Kristian Hvidt (28. februar 2012), "Valgreglerne", Danmarkshistorien – via lex.dk
  5. ^ Lov angaaende Valgene til Rigsdagen af 16de Juni 1849, § 29
  6. ^ Lov angaaende Valgene til Rigsdagen af 16de Juni 1849, § 30
  7. ^ Lov angaaende Valgene til Rigsdagen af 16de Juni 1849, § 32-33
  8. ^ Lov angaaende Valgene til Rigsdagen af 16de Juni 1849, § 31
  9. ^ "Folkethingsvalgene i Aarene 1869, 1873 og 1873", Statistiske Meddelelser, København: Det statistiske Bureau, vol. tolvte Bind, s. 202, 1875
  10. ^ Statistisk Tabelværk. Ny Række, niende Bind, indeholdende tabellariske Oversigter over de Valgberettigede samt over Valgrettens Afbenyttelse ved Folkethingsvalgene i Kongeriget Danmark i Aarene 1852 og 1853., København: Det statistiske Bureau, 1854, s. XXVIII-XXIX
  11. ^ a b "Folkethingsvalgene i Aarene 1869, 1872 og 1873", Statistiske Meddelelser, København: Det statistiske Bureau, vol. tolvte Bind, s. 187, 1875
  12. ^
    • 1849-1861: "Folkethingsvalgene i Aarene 1854 til 1861", Statistiske Meddelelser, København: Det statistiske Bureau, vol. første Bind, s. 189-190, 1862
    • 1864-1873: "Folkethingsvalgene i Aarene 1869, 1872 og 1873", Statistiske Meddelelser, København: Det statistiske Bureau, vol. tolvte Bind, s. 202, 1875
    • 1876-1879: "Folkethingsvalgene i Aarene 1876 og 1879", Statistiske Meddelelser, København: Det statistiske Bureau, vol. tredje Række, tredje Bind, s. 201-202, 1880
    • 1881-1884: "Folkethingsvalgene i Aarene 1881 og 1884", Statistiske Meddelelser, København: Det statistiske Bureau, vol. tredje Række, 8de Bind, s. 112, 1886
    • 1887-1892: "Folkethingsvalgene i Aarene 1887 og 1892", Statistiske Meddelelser, København: Det statistiske Bureau, vol. tredje Række, 13de Bind, s. 115, 1894
    • 1895-1898: "Folkethingsvalgene 9. April 1895 og 5. April 1898 med Supplerings- og Omvalg 1892-1897", Statistiske Meddelelser, København: Statens statistiske Bureau, vol. tredje Række, 13de Bind, s. 19, 1898