Folketingsvalg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Danmark

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Danmark



Andre lande • Politik

Folketingsvalg er valg til Kongeriget Danmarks parlament Folketinget. Der vælges 179 medlemmer for op til 4 år, heraf 2 i Grønland og 2 på Færøerne.

Det første folketingsvalg fandt sted 4. december 1849 efter udstedelsen af den demokratiske forfatning Grundloven 5. juni samme år. I den forbindelse oprettedes parlamentet Rigsdagen bestående af andetkammeret Folketinget og førstekammeret Landstinget med hver deres valgregler. I tidens løb ændredes valgreglerne for de to ting flere gange, bl.a. med de nye grundlove i 1866 og 1915. Med grundloven af 1953 gik man imidlertid over til etkammersystem, hvilket betød at Landstinget sløjfedes, og at Folketinget derefter var og er Kongeriget Danmarks parlament.

Seneste folketingsvalg foregik d. 1. november 2022.

Folketingets mandater fordeles ud fra vælgernes stemmer ved proportional repræsentation: 135 kredsmandater i de ti storkredse fordeles ved hjælp af D'Hondts metode, og 40 tillægsmandater udligner resultatet, så de 175 mandater samlet set er fordelt efter den største brøks metode.

Lovgrundlag[redigér | rediger kildetekst]

Det danske valgsystem er reguleret i lov om valg til Folketinget, i 2024 i henhold til seneste Lovbekendtgørelse [1]. En række af de grundlæggende principper om valgret, valgbarhed og valgmåde er fastlagt i grundloven fra 1953.

Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 fastslår i kapitel 4 bl.a. følgende:

  • Folketinget består af højst 179 medlemmer, heraf 2 valgt på Færøerne og 2 valgt på Grønland.
  • Folketinget vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg
  • Valgmetoden skal sikre en lige repræsentation af anskuelserne blandt vælgerne og ske ved benyttelse af forholdstalsvalgmetoden eventuelt i kombination med valg i enkeltmandskredse.
  • Der skal ved den stedlige mandatfordeling tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.
  • Folketinget vælges for 4 år.
  • Mandaterne bortfalder ikke, før nyvalg har fundet sted.
  • Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg.
  • Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg, hvorved de bestående mandater bortfalder, når valget har fundet sted. (Kongen/dronningens rolle er kun formel. Reelt er det statsministeren, der bestemmer, hvornår der skal være folketingsvalg.)

I ét tilfælde skal regeringen træde tilbage: Hvis den får et mistillidsvotum fra Folketinget. Hvis den ikke kan få finansloven vedtaget i Folketinget, er det almindeligt, at det medfører regeringens fald. I disse tilfælde skal der enten udskrives nyvalg eller (efter en dronningerunde) findes en ny forhandlingsleder med henblik på at finde en statsministerkandidat, der ikke er i mindretal i Folketinget.[2]

Grundloven overlader til Folketinget at fastsætte de nærmere regler for valgrettens udøvelse og selve valgmåden. Det sker i lov om valg til Folketinget.

Normalt regnes med at et folketingsvalg kan udskrives med tre ugers varsel regnet ud fra fristerne i valgloven. Bestemmelsen om, at kongen til enhver tid kan udskrive nyvalg, indebærer imidlertid, at visse af valglovens tidsfrister må vige for grundlovens ord, såfremt valget udskrives med kort varsel. Minimumstiden mellem valgets udskrivelse og dets afholdelse bestemmes således alene af praktiske hensyn. I praksis er der da også set både kortere og længere perioder før valget.

Valgkredse i Kongeriget[redigér | rediger kildetekst]

Folketingsvalgkredsene i Danmark.
Uddybende Uddybende artikler: Valgkreds i Danmark, Færøerne og Grønland

Kongeriget Danmark er efter kommunalreformen 2007 og lovene om Folketingsvalg i både Grønland og på Færøerne, opdelt i tre landsdele og valgområder.

Danmark er opdelt i 10 storkredse med i alt 92 opstillingskredse.

Færøerne og Grønland er opdelt som valgområder.

For at afgøre fordelingen af mandater benytter folketingsvalget en kombination af forholdstalsvalg i såkaldte storkredse (kredsmandater) og landsdækkende tillægsmandater, der udjævner resultatet, så det afspejler partiernes styrkeforhold på landsplan.[3]

Afstemning[redigér | rediger kildetekst]

Ved Folketingsvalget anvendes stemmesedler af hvidt karton, hvor vælgeren skal sætte ét kryds til højre for enten et partinavn eller et kandidatnavn.[4]

Er vælgeren forhindret i at møde ved valgstedet på valgdagen, kan man stemme pr. brevstemme på et vilkårligt rådhus. Her er stemmesedlen i hvidt karton i størrelsen A6. Der er 3 felter til udfyldelse: Partibogstav, partinavn og evt. kandidatnavn. I stemmeboksen er der kandidatlister over de nærmeste valgkredse til rådighed. Stemmesedlen forsegles i konvolut og foranlediges fremsendt til vælgerens valgsted.

Berettigelse til opstilling[redigér | rediger kildetekst]

Danmark[redigér | rediger kildetekst]

De partier, der blev valgt ind i Folketinget ved sidste valg og fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage i folketingsvalget, det vil sige de er automatisk opstillingsberettigede.

Nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg, skal anmeldes for indenrigsministeren senest kl. 12 femten dage før folketingsvalget. Sammen med anmeldelsen skal partiet indlevere et antal vælgererklæringer, der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer, der blev afgivet ved det sidste folketingsvalg. Ved folketingsvalget den 5. juni 2019 blev der afgivet 3.569.521 gyldige stemmer. Et nyt parti skal derfor for tiden indsamle mindst 20.397 vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg.

Inden et nyt parti kan gå i gang med at indsamle vælgererklæringerne, skal partiet ansøge Valgnævnet om at få godkendt partinavnet og den formular, som partiet vil anvende til at indsamle vælgererklæringerne.

Opstillingsberettigede partier får tildelt et partibogstav, der bruges ved valg til Folketinget, regionsrådene og kommunalbestyrelserne.

Hvis et opstillingsberettiget parti får mindst 2 procent af stemmerne ved folketingsvalg, så kommer partiet i betragtning, når de 40 tillægsmandater skal fordeles. Et kredsmandat kan også udløse tillægsmandater.

Det er også muligt at opstille udenfor partierne (såkaldt løsgænger). Det kræver dog, for at blive valgt, at den opstillede opnår et kredsmandat. I 1994 blev Jacob Haugaard i Aarhus Amtskreds valgt med 23.253 personlige stemmer. Tidligere er det lykkedes Hans Schmidt fra Slesvigsk Parti at vinde et løsgængermandat i 1953.

Færøerne & Grønland[redigér | rediger kildetekst]

Ved folketingsvalg på Færøerne og Grønland er partierne der er repræsenteret i hhv. Løgtingið og Inatsisartut der er opstillingsberettigede. Man kan ikke stille op som nyt parti men man kan stille op som løsgænger, hvilket kræver mindst 150 stillere på Færøerne og mindst 100 stillere på Grønland[5][6].

Fordeling af mandater[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Opgørelse af folketingsvalg

Beregningen af valgresultatet, sker i Danmark ved et dobbelt forholdstalsvalgsystem. De 135 kredsmandater fordeles ved d'Hondts metode i landets ti storkredse, som hver råder over et fastlagt antal mandater. De 40 tillægsmandater bruges til at udligne resultatet på landsplan, sådan at partierne får netop det antal mandater der svarer til deres del af stemmerne via den største brøks metode. Små partier har typisk svært ved at opnå kredsmandater, men får via tillægsmandaterne alligevel det korrekte antal mandater. Partier er dog udelukket fra tillægsmandater hvis de ikke når over en af de tre spærregrænser. I praksis er der kun en spærregrænse, den som kræver, at partiet får over 2 procent af stemmerne for at få tillægsmandater – derfor kaldes den ofte blot spærregrænsen.

Folketingsvalg[redigér | rediger kildetekst]

Danmarks valgkredse i 1901 (fra før Genforeningen i 1920). Tegnet af Emmery Rondahl

Folketingsvalg efter 1849-grundloven[redigér | rediger kildetekst]

Folketingsvalg efter 1866-grundloven[redigér | rediger kildetekst]

Folketingsvalg efter 1915-grundloven[redigér | rediger kildetekst]

Folketingsvalget 1909 på Københavns Rådhus.

Folketingsvalg efter 1953-grundloven[redigér | rediger kildetekst]

Stemmebokse ved Folketingsvalget 2011.

Mandatfordelingen i Folketinget 1918-2023[redigér | rediger kildetekst]

ValgårABCDDEFIKKMNOPSVYZÆØÅØVRABCEASIAGrafik: Mandatfordeling og valgdeltagelseTOT%Kønsfordeling (M/K)
19183931224521
39312245
14075.4
136
26. april 19204217284841
42172848
14080.6
137
6. juli 19204216265141
42162651
14074.9
137
21. september 192048182715131
48182751
14977.0
146
19245520281441
55202844
14978.6
146
192653163021461
53163046
14977.0
146
192961162431431
61162443
14979.7
145
1932621427421381
62142738
14981.5
145
19356814264212851
68142628
14980.7
146
193964142633313041
64142630
14979.2
146
1943661331232851
66133128
14989.5
147
1945481126318385
4811261838
14986.3
141
1947571017694911
571017949
15085.8
137
19505912271273211
59122712732
15181.9
139
21. april 1953611326973311
6113269733
15180.8
137
22. september 19537414306842311
741430842
17980.6
162
195770143096145211
701430945
17983.7
164
196076113211138811
76113211388
17985.8
162
19647610361038711
7610361038
17985.5
162
19666913342035611
6913342035
17988.6
160
196862273711344211
6227371134
17989.3
160
19717027311730211
7027311730
17987.2
14930
197346201614511762228211
46201614112228
17988.7
15227
1975531310499742424211
531310994224
17988.2
15128
19776561511676721526211
6515112126
17988.7
14930
197968102265115226201111
681022112220
17985.6
13742
19815992615214205161111
5992615212016
17983.2
13742
1984561042821522561111
56104282122
17988.4
13247
1987541138927441991111
541138927199
17985.7
12752
1988551035924422161111
5510359242216
17985.7
12455
199069730915429121111
69309152912
17982.8
12059
1994628275134211611111
62827134211
17984.3
12059
19986371681341342451111
63168131342
17986.0
11267
200152916124225641111
52916122256
17987.1
11168
200547171811245261111
471718112452
17984.5
11366
200745918232546451111
45918232546
17986.6
11267
2011441781692247121111
44178169224712
17987.74
10970
2015478671337341491111
478133734149
17985.89
11267
2019481612414416431351111
48161214164313
17984.6
10970
202250710615141652314961111
501015141623149
17984.1
10178
Nu50710151514723149561111
501015151423149
179
10178
  • Øvrige 1918: Erhvervspartiet (1), Gårdejer Hans Nielsen (Skive) (1)
  • Øvrige 26/4-1920: Erhvervspartiet (4)
  • Øvrige 6/7-1920: Erhvervspartiet (4)
  • Øvrige 21/9-1920: Erhvervspartiet (3)
  • Øvrige 1935: Frie Folkeparti (5)
  • Øvrige 1939: Bondepartiet (Tidl. kendt som Frie Folkeparti) (4)
  • Øvrige 1943: Dansk Samling (3), Bondepartiet (2)
  • Øvrige 1945: Dansk Samling (4), Bankdirektør Th. Petersen (Færøerne) (1)
  • Øvrige Sep. 1953: Hans Schmidt (Tysk mindretal) (1), Kolonihandler Fr. Lynge (Grønland) (1), Seminarielærer Augo Lynge (Grønland) (1)
  • Øvrige 1957: Kolonihandler Fr. Lynge (Grønland) (1), Seminarielærer Augo Lynge (Grønland) (1)
  • Øvrige 1960: De Uafhængige (6), Skoledirektør Mikael Gam (Grønland) (1), Seminarielærer Nikolaj Rosing (Grønland) (1)
  • Øvrige 1964: De Uafhængige (5), Fuldmægtig Knud Hertling (Grønland) (1), Seminarielærer Nikolaj Rosing (Grønland) (1)
  • Øvrige 1966: Liberalt Centrum (4), Fuldmægtig Knud Hertling (Grønland) (1), Seminarielærer Nikolaj Rosing (Grønland) (1)
  • Øvrige 1968: Fuldmægtig Knud Hertling (Grønland) (1), Seminarielærer Nikolaj Rosing (Grønland) (1)
  • Øvrige 1971: Ekspeditionssekretær Knud Hertling (Grønland) (1), Højskolelærer Moses Olsen (Grønland) (1)
  • Øvrige 1973: Landsrådsmedlem Lars Emil Johansen (Grønland) (1), Overlærer Nikolaj Rosing (Grønland) (1)
  • Øvrige 1975: Lars Emil Johansen (Grønland) (1), Nikolaj Rosing (Grønland) (1)
  • Øvrige 1977: Lars Emil Johansen (Grønland) (1), Otto Steenholt (Grønland) (1)
  • Øvrige 1994: Jacob Haugaard (1)
  • Øvrige 2007: Ny Alliance (5)
  • Øvrige Nu: Løsgænger (6)
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.


En farvelagt graf over partiernes procentandel gennem årene.
En oversigt over procentfordelingen af mandater ved Folketingsvalg i perioden 1913-2015.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]