Folketingsvalg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kongeriget Danmark
National Coat of arms of Denmark.svg

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Kongeriget Danmark



Andre lande • Politik

Folketingsvalg er valg til Danmarks parlament Folketinget. Der vælges 179 medlemmer for op til 4 år, heraf 2 i Grønland og 2 på Færøerne.

Det første folketingsvalg fandt sted 4. december 1849 efter udstedelsen af den demokratiske forfatning Grundloven 5. juni samme år. I den forbindelse oprettedes parlamentet Rigsdagen bestående af andetkammeret Folketinget og førstekammeret Landstinget med hver deres valgregler. I tidens løb ændredes valgreglerne for de to ting flere gange, bl.a. med de nye grundlove i 1866 og 1915. Med grundloven fra 1953 (den nuværende) gik man imidlertid over til etkammersystem, hvilket betød at Landstinget sløjfedes, og at Folketinget derefter var og er Danmarks parlament.

Sidste folketingsvalg foregik 18. juni 2015. Næste folketingsvalg afholdes senest 17. juni 2019.

Folketingets mandater fordeles ud fra vælgernes stemmer ved proportional repræsentation: 135 kredsmandater i de ti storkredse fordeles ved hjælp af D'Hondts metode, og 40 tillægsmandater udligner resultatet, så de 175 mandater samlet set er fordelt efter den største brøks metode.

Lovgrundlag[redigér | redigér wikikode]

Det danske valgsystem er reguleret i lov om valg til Folketinget, i 2018 i henhold til seneste Lovbekendtgørelse [1]. En række af de grundlæggende principper om valgret, valgbarhed og valgmåde er fastlagt i grundloven fra 1953.

Grundloven fastslår i kapitel 4 bl.a. følgende:

  • Folketinget består af højst 179 medlemmer, heraf 2 valgt på Færøerne og 2 valgt på Grønland.
  • Folketinget vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg
  • Valgmetoden skal sikre en lige repræsentation af anskuelserne blandt vælgerne og ske ved benyttelse af forholdstalsvalgmetoden eventuelt i kombination med valg i enkeltmandskredse.
  • Der skal ved den stedlige mandatfordeling tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.
  • Folketinget vælges for 4 år.
  • Mandaterne bortfalder ikke, før nyvalg har fundet sted.
  • Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg.
  • Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg, hvorved de bestående mandater bortfalder, når valget har fundet sted. (Kongen/dronningens rolle er kun formel. Reelt er det statsministeren, der bestemmer, hvornår der skal være folketingsvalg.)

I ét tilfælde skal regeringen træde tilbage: Hvis den får et mistillidsvotum fra Folketinget. Hvis den ikke kan få finansloven vedtaget i Folketinget, er det almindeligt, at det medfører regeringens fald. I disse tilfælde skal der enten udskrives nyvalg eller (efter en dronningerunde) findes en ny forhandlingsleder med henblik på at finde en statsministerkandidat, der ikke er i mindretal i Folketinget.[2]

Grundloven overlader til Folketinget at fastsætte de nærmere regler for valgrettens udøvelse og selve valgmåden. Det sker i lov om valg til Folketinget.

Normalt regnes med at et folketingsvalg kan udskrives med tre ugers varsel regnet ud fra fristerne i valgloven. Bestemmelsen om, at kongen til enhver tid kan udskrive nyvalg, indebærer imidlertid, at visse af valglovens tidsfrister må vige for grundlovens ord, såfremt valget udskrives med kort varsel. Minimumstiden mellem valgets udskrivelse og dets afholdelse bestemmes således alene af praktiske hensyn. I praksis er der da også set både kortere og længere perioder før valget.

Valgkredse[redigér | redigér wikikode]

Folketingsvalgkredsene i Danmark.
Uddybende Uddybende artikel: Valgkreds i Danmark

For at afgøre fordelingen af mandater benytter folketingsvalget en kombination af forholdstalsvalg i såkaldte storskredse (kredsmandater) og landsdækkende tillægsmandater, der udjævner resultatet, så det afspejler partiernes styrkeforhold på landsplan.[3]

Danmark er efter kommunalreformen 2007 opdelt i tre landsdele, som igen er opdelt i 10 storkredse med i alt 92 opstillingskredse.

Afstemning[redigér | redigér wikikode]

Ved Folketingsvalget anvendes stemmesedler af hvidt karton, hvor vælgeren skal sætte ét kryds til højre for enten et partinavn eller et kandidatnavn.[4]

Er vælgeren forhindret i at møde ved valgstedet på valgdagen, kan man stemme pr. brevstemme på et vilkårligt rådhus. Her er stemmesedlen i hvidt karton i størrelsen A6. Der er 3 felter til udfyldelse: Partibogstav, partinavn og evt. kandidatnavn. I stemmeboksen er der kandidatlister over de nærmeste valgkredse til rådighed. Stemmesedlen forsegles i konvolut og foranlediges fremsendt til vælgerens valgsted.

Berettigelse til opstilling[redigér | redigér wikikode]

De partier, der blev valgt ind i Folketinget ved sidste valg og fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage i folketingsvalg i Danmark, det vil sige de er automatisk opstillingsberettigede.

Nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg, skal anmeldes for indenrigsministeren senest kl. 12 femten dage før folketingsvalget. Sammen med anmeldelsen skal partiet indlevere et antal vælgererklæringer, der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer, der blev afgivet ved det sidste folketingsvalg. Ved folketingsvalget den 15. september 2011 blev der afgivet 3.545.368 gyldige stemmer. Et nyt parti skal derfor for tiden indsamle mindst 20.260 vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg.

Inden et nyt parti kan gå i gang med at indsamle vælgererklæringerne, skal partiet ansøge Valgnævnet om at få godkendt partinavnet og den formular, som partiet vil anvende til at indsamle vælgererklæringerne.

Opstillingsberettigede partier får tildelt et partibogstav, der bruges ved valg til Folketinget, regionsrådene og kommunalbestyrelserne.

Hvis et opstillingsberettiget parti får mindst 2 procent af stemmerne ved folketingsvalg, så kommer partiet i betragtning, når de 40 tillægsmandater skal fordeles. Et kredsmandat kan også udløse tillægsmandater.

Det er også muligt at opstille udenfor partierne (såkaldt løsgænger). Det kræver dog, for at blive valgt, at den opstillede opnår et kredsmandat. I 1994 blev Jacob Haugaard i Aarhus Amtskreds valgt med 23.253 personlige stemmer. Tidligere er det lykkedes Hans Schmidt fra Slesvigsk Parti at vinde et løsgængermandat i 1953.

Ved folketingsvalg på Færøerne og Grønland er partierne der er repræsenteret i hhv. Lagtinget og Landstinget der er opstillingsberettigede. Man kan ikke stille op som nyt parti men man kan stille op som løsgænger, hvilket kræver mindst 150 stillere på Færøerne og mindst 100 stillere på Grønland[5][6].

Fordeling af mandater[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Opgørelse af folketingsvalg

Beregningen af valgresultatet, sker i Danmark ved et dobbelt forholdstalsvalgsystem. De 135 kredsmandater fordeles ved d'Hondts metode i landets ti storkredse, som hver råder over et fastlagt antal mandater. De 40 tillægsmandater bruges til at udligne resultatet på landsplan, sådan at partierne får netop det antal mandater der svarer til deres del af stemmerne via den største brøks metode. Små partier har typisk svært ved at opnå kredsmandater, men får via tillægsmandaterne alligevel det korrekte antal mandater. Partier er dog udelukket fra tillægsmandater hvis de ikke når over en af de tre spærregrænser. I praksis er der kun en spærregrænse, den som kræver, at partiet får over 2 procent af stemmerne for at få tillægsmandater – derfor kaldes den ofte blot spærregrænsen.

Folketingsvalg[redigér | redigér wikikode]

Danmarks valgkredse i 1901 (fra før Genforeningen i 1920). Tegnet af Emmery Rondahl

Folketingsvalg efter 1849-grundloven[redigér | redigér wikikode]

Folketingsvalg efter 1866-grundloven[redigér | redigér wikikode]

Folketingsvalg efter 1915-grundloven[redigér | redigér wikikode]

Folketingsvalget 1909 på Københavns Rådhus.

Folketingsvalg efter 1953-grundloven[redigér | redigér wikikode]

Stemmebokse ved Folketingsvalget 2011.

Mandatfordelingen i Folketinget 1918-2015[redigér | redigér wikikode]

Valgår A B C D E F I K O R S V Y Y Z Ø Å ØVR Grafik: Mandatfordeling og valgdeltagelse TOT % Kønsfordeling (M/K)
1918 39 32 22 46 1
39 32 22 46
140 75.4
136
26. april 1920 42 17 28 49 4
42 17 28 49
140 80.6
137
6. juli 1920 42 16 26 52 4
42 16 26 52
140 74.9
137
21. september 1920 48 18 27 1 51 3
48 18 27 51
148 77.0
145
1924 55 20 28 1 44
55 20 28 44
148 78.6
145
1926 53 16 30 2 1 46
53 16 30 46
148 77.0
145
1929 61 16 24 3 1 43
61 16 24 43
148 79.7
144
1932 62 14 27 4 2 1 38
62 14 27 38
148 81.5
144
1935 68 14 26 4 2 1 28 5
68 14 26 28
148 80.7
145
1939 64 14 26 3 3 1 30 7
64 14 26 30 7
148 79.2
145
1943 66 13 31 2 28 8
66 13 31 28 8
148 89.5
146
1945 48 11 26 3 18 38 4
48 11 26 18 38
148 86.3
140
1947 57 10 17 6 9 49
57 10 17 6 9 49
148 85.8
135
1950 59 12 27 12 7 32
59 12 27 12 7 32
149 81.9
137
21. april 1953 61 13 26 9 7 33
61 13 26 9 7 33
149 80.8
135
22. september 1953 74 14 30 6 8 1 42
74 14 30 8 42
175 80.6
158
1957 70 14 30 9 6 1 45
70 14 30 9 45
175 83.7
160
1960 76 11 32 11 1 38 6
76 11 32 11 38
175 85.8
158
1964 76 10 36 10 38 5
76 10 36 10 38
175 85.5
158
1966 69 13 34 20 35 4
69 13 34 20 35
175 88.6
156
1968 62 27 37 11 34 4
62 27 37 11 34
175 89.3
156
1971 70 27 31 17 30
70 27 31 17 30
175 87.2
145 30
1973 46 20 16 14 5 11 7 6 22 28
46 20 16 14 11 22 28
175 88.7
148 27
1975 53 13 10 4 9 9 7 42 4 24
53 13 10 9 9 42 24
175 88.2
147 28
1977 65 6 15 11 6 7 6 7 21 5 26
65 15 11 21 26
175 88.7
145 30
1979 68 10 22 6 5 11 5 22 6 20
68 10 22 11 22 20
175 85.6
133 42
1981 59 9 26 15 21 4 20 5 16
59 9 26 15 21 20 16
175 83.2
133 42
1984 56 10 42 8 21 5 22 5 6
56 10 42 8 21 22
175 88.4
128 47
1987 54 11 38 9 27 4 19 9 4
54 11 38 9 27 19 9
175 85.7
123 52
1988 55 10 35 9 24 4 22 16
55 10 35 9 24 22 16
175 85.7
120 55
1990 69 7 30 9 15 4 29 12
69 30 9 15 29 12
175 82.8
116 59
1994 62 8 27 5 13 42 11 6 1
62 8 27 13 42 11
175 84.3
116 59
1998 63 7 16 8 13 4 13 42 4 5
63 16 8 13 13 42
175 86.0
108 67
2001 52 9 16 12 4 22 56 4
52 9 16 12 22 56
175 87.1
107 68
2005 47 17 18 11 24 52 6
47 17 18 11 24 52
175 84.5
109 66
2007 45 9 18 23 25 46 5 4
45 9 18 23 25 46
175 86.6
108 67
2011 44 17 8 16 9 22 47 12
44 17 8 16 9 22 47 12
175 87.74
105 70
2015 47 8 6 7 13 37 34 14 9
47 8 13 37 34 14 9
175 85.89
108 67
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.
  • Øvrige 1918: Erhvervspartiet (1)
  • Øvrige 26/4-1920: Erhvervspartiet (4)
  • Øvrige 6/7-1920: Erhvervspartiet (4)
  • Øvrige 21/9-1920: Erhvervspartiet (3)
  • Øvrige 1935: Frie Folkeparti (5)
  • Øvrige 1939: Bondepartiet (Tidl. kendt som Frie Folkeparti) (4), DNSAP (3)
  • Øvrige 1943: Dansk Samling (3), DNSAP (3), Bondepartiet (2)
  • Øvrige 1945: Dansk Samling (4)
  • Øvrige 1960: De Uafhængige (6)
  • Øvrige 1964: De Uafhængige (5)
  • Øvrige 1966: Liberalt Centrum (4)
  • Øvrige 1987: Fælles Kurs (4)
  • Øvrige 1994: Jacob Haugaard (1)


En farvelagt graf over partiernes procentandel gennem årene.
En oversigt over procentfordelingen af mandater ved Folketingsvalg i perioden 1913-2015.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]