Folketingsvalg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Kongeriget Danmark
National Coat of arms of Denmark.svg

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Kongeriget Danmark



Andre lande • Politik

Folketingsvalg er valg til Danmarks parlament Folketinget. Der vælges 179 medlemmer for op til 4 år, heraf 2 i Grønland og 2 på Færøerne.

Det første folketingsvalg fandt sted 4. december 1849 efter udstedelsen af den demokratiske forfatning Grundloven 5. juni samme år. I den forbindelse oprettedes parlamentet Rigsdagen bestående af andetkammeret Folketinget og førstekammeret Landstinget med hver deres valgregler. I tidens løb ændredes valgreglerne for de to ting flere gange, bl.a. med de nye grundlove i 1866 og 1915. Med grundloven fra 1953 (den nuværende) gik man imidlertid over til etkammersystem, hvilket betød at Landstinget sløjfedes, og at Folketinget derefter var og er Danmarks parlament.

Sidste folketingsvalg foregik 18. juni 2015. Næste folketingsvalg afholdes senest 17. juni 2019.

Folketingets mandater fordeles ud fra vælgernes stemmer ved proportional repræsentation: 135 kredsmandater i de ti storkredse fordeles ved hjælp af D'Hondts metode, og 40 tillægsmandater udligner resultatet, så de 175 mandater samlet set er fordelt efter den største brøks metode.

Lovgrundlag[redigér | redigér wikikode]

Det danske valgsystem er reguleret i lov om valg til Folketinget, i 2018 i henhold til seneste Lovbekendtgørelse [1]. En række af de grundlæggende principper om valgret, valgbarhed og valgmåde er fastlagt i grundloven fra 1953.

Grundloven fastslår i kapitel 4 bl.a. følgende:

  • Folketinget består af højst 179 medlemmer, heraf 2 valgt på Færøerne og 2 valgt på Grønland.
  • Folketinget vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg
  • Valgmetoden skal sikre en lige repræsentation af anskuelserne blandt vælgerne og ske ved benyttelse af forholdstalsvalgmetoden eventuelt i kombination med valg i enkeltmandskredse.
  • Der skal ved den stedlige mandatfordeling tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.
  • Folketinget vælges for 4 år.
  • Mandaterne bortfalder ikke, før nyvalg har fundet sted.
  • Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg.
  • Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg, hvorved de bestående mandater bortfalder, når valget har fundet sted. (Kongen/dronningens rolle er kun formel. Reelt er det statsministeren, der bestemmer, hvornår der skal være folketingsvalg.)

I ét tilfælde skal regeringen træde tilbage: Hvis den får et mistillidsvotum fra Folketinget. Hvis den ikke kan få finansloven vedtaget i Folketinget, er det almindeligt, at det medfører regeringens fald. I disse tilfælde skal der enten udskrives nyvalg eller (efter en dronningerunde) findes en ny forhandlingsleder med henblik på at finde en statsministerkandidat, der ikke er i mindretal i Folketinget.[2]

Grundloven overlader til Folketinget at fastsætte de nærmere regler for valgrettens udøvelse og selve valgmåden. Det sker i lov om valg til Folketinget.

Normalt regnes med at et folketingsvalg kan udskrives med tre ugers varsel regnet ud fra fristerne i valgloven. Bestemmelsen om, at kongen til enhver tid kan udskrive nyvalg, indebærer imidlertid, at visse af valglovens tidsfrister må vige for grundlovens ord, såfremt valget udskrives med kort varsel. Minimumstiden mellem valgets udskrivelse og dets afholdelse bestemmes således alene af praktiske hensyn. I praksis er der da også set både kortere og længere perioder før valget.

Valgkredse[redigér | redigér wikikode]

Folketingsvalgkredsene i Danmark.
Uddybende Uddybende artikel: Valgkreds i Danmark

For at afgøre fordelingen af mandater benytter folketingsvalget en kombination af forholdstalsvalg i såkaldte storskredse (kredsmandater) og landsdækkende tillægsmandater, der udjævner resultatet, så det afspejler partiernes styrkeforhold på landsplan.[3]

Danmark er efter kommunalreformen 2007 opdelt i tre landsdele, som igen er opdelt i 10 storkredse med i alt 92 opstillingskredse.

Afstemning[redigér | redigér wikikode]

Ved Folketingsvalget anvendes stemmesedler af hvidt karton, hvor vælgeren skal sætte ét kryds til højre for enten et partinavn eller et kandidatnavn.[4]

Er vælgeren forhindret i at møde ved valgstedet på valgdagen, kan man stemme pr. brevstemme på et vilkårligt rådhus. Her er stemmesedlen i hvidt karton i størrelsen A6. Der er 3 felter til udfyldelse: Partibogstav, partinavn og evt. kandidatnavn. I stemmeboksen er der kandidatlister over de nærmeste valgkredse til rådighed. Stemmesedlen forsegles i konvolut og foranlediges fremsendt til vælgerens valgsted.

Berettigelse til opstilling[redigér | redigér wikikode]

De partier, der blev valgt ind i Folketinget ved sidste valg og fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage i folketingsvalg i Danmark, det vil sige de er automatisk opstillingsberettigede.

Nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg, skal anmeldes for indenrigsministeren senest kl. 12 femten dage før folketingsvalget. Sammen med anmeldelsen skal partiet indlevere et antal vælgererklæringer, der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer, der blev afgivet ved det sidste folketingsvalg. Ved folketingsvalget den 15. september 2011 blev der afgivet 3.545.368 gyldige stemmer. Et nyt parti skal derfor for tiden indsamle mindst 20.260 vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg.

Inden et nyt parti kan gå i gang med at indsamle vælgererklæringerne, skal partiet ansøge Valgnævnet om at få godkendt partinavnet og den formular, som partiet vil anvende til at indsamle vælgererklæringerne.

Opstillingsberettigede partier får tildelt et partibogstav, der bruges ved valg til Folketinget, regionsrådene og kommunalbestyrelserne.

Hvis et opstillingsberettiget parti får mindst 2 procent af stemmerne ved folketingsvalg, så kommer partiet i betragtning, når de 40 tillægsmandater skal fordeles. Et kredsmandat kan også udløse tillægsmandater.

Det er også muligt at opstille udenfor partierne (såkaldt løsgænger). Det kræver dog, for at blive valgt, at den opstillede opnår et kredsmandat. I 1994 blev Jacob Haugaard i Aarhus Amtskreds valgt med 23.253 personlige stemmer. Tidligere er det lykkedes Hans Schmidt fra Slesvigsk Parti at vinde et løsgængermandat i 1953.

Ved folketingsvalg på Færøerne og Grønland er partierne der er repræsenteret i hhv. Lagtinget og Landstinget der er opstillingsberettigede. Man kan ikke stille op som nyt parti men man kan stille op som løsgænger, hvilket kræver mindst 150 stillere på Færøerne og mindst 100 stillere på Grønland[5][6].

Fordeling af mandater[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Opgørelse af folketingsvalg

Beregningen af valgresultatet, sker i Danmark ved et dobbelt forholdstalsvalgsystem. De 135 kredsmandater fordeles ved d'Hondts metode i landets ti storkredse, som hver råder over et fastlagt antal mandater. De 40 tillægsmandater bruges til at udligne resultatet på landsplan, sådan at partierne får netop det antal mandater der svarer til deres del af stemmerne via den største brøks metode. Små partier har typisk svært ved at opnå kredsmandater, men får via tillægsmandaterne alligevel det korrekte antal mandater. Partier er dog udelukket fra tillægsmandater hvis de ikke når over en af de tre spærregrænser. I praksis er der kun en spærregrænse, den som kræver, at partiet får over 2 procent af stemmerne for at få tillægsmandater – derfor kaldes den ofte blot spærregrænsen.

Folketingsvalg[redigér | redigér wikikode]

Danmarks valgkredse i 1901 (fra før Genforeningen i 1920). Tegnet af Emmery Rondahl

Folketingsvalg efter 1849-grundloven[redigér | redigér wikikode]

Folketingsvalg efter 1866-grundloven[redigér | redigér wikikode]

Folketingsvalg efter 1915-grundloven[redigér | redigér wikikode]

Folketingsvalget 1909 på Københavns Rådhus.

Folketingsvalg efter 1953-grundloven[redigér | redigér wikikode]

Stemmebokse ved Folketingsvalget 2011.

Mandatfordelingen i Folketinget 1918-2015[redigér | redigér wikikode]

ValgårABCDEFIKKNOSVYYZØÅØVRGrafik: Mandatfordeling og valgdeltagelseTOT%Kønsfordeling (M/K)
1918393222461
39322246
14075.4
136
26. april 1920421728494
42172849
14080.6
137
6. juli 1920421626524
42162652
14074.9
137
21. september 19204818271513
48182751
14877.0
145
1924552028144
55202844
14878.6
145
19265316302146
53163046
14877.0
145
19296116243143
61162443
14879.7
144
193262142742138
62142738
14881.5
144
1935681426421285
68142628
14880.7
145
19396414263331304
64142630
14879.2
145
194366133123285
66133128
14889.5
146
1945481126318384
4811261838
14886.3
140
19475710176949
5710176949
14885.8
135
195059122712732
59122712732
14981.9
137
21. april 19536113269733
6113269733
14980.8
135
22. september 195374143068142
741430842
17580.6
158
195770143096145
701430945
17583.7
160
1960761132111386
7611321138
17585.8
158
196476103610385
7610361038
17585.5
158
196669133420354
6913342035
17588.6
156
196862273711344
6227371134
17589.3
156
19717027311730
7027311730
17587.2
14530
197346201614511762228
46201614112228
17588.7
14827
1975531310499742424
531310994224
17588.2
14728
19776561511676721526
6515112126
17588.7
14530
19796810226511522620
681022112220
17585.6
13342
1981599261521420516
5992615212016
17583.2
13342
198456104282152256
56104282122
17588.4
12847
198754113892741994
541138927199
17585.7
12352
198855103592442216
5510359242216
17585.7
12055
19906973091542912
69309152912
17582.8
11659
199462827513421161
62827134211
17584.3
11659
1998637168134134245
63168131342
17586.0
10867
20015291612422564
52916122256
17587.1
10768
20054717181124526
471718112452
17584.5
10966
20074591823254654
45918232546
17586.6
10867
201144178169224712
44178169224712
17587.74
10570
201547867133734149
478133734149
17585.89
10867
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.
  • Øvrige 1918: Erhvervspartiet (1)
  • Øvrige 26/4-1920: Erhvervspartiet (4)
  • Øvrige 6/7-1920: Erhvervspartiet (4)
  • Øvrige 21/9-1920: Erhvervspartiet (3)
  • Øvrige 1935: Frie Folkeparti (5)
  • Øvrige 1939: Bondepartiet (Tidl. kendt som Frie Folkeparti) (4)
  • Øvrige 1943: Dansk Samling (3), Bondepartiet (2)
  • Øvrige 1945: Dansk Samling (4)
  • Øvrige 1960: De Uafhængige (6)
  • Øvrige 1964: De Uafhængige (5)
  • Øvrige 1966: Liberalt Centrum (4)
  • Øvrige 1987: Fælles Kurs (4)
  • Øvrige 1994: Jacob Haugaard (1)
En farvelagt graf over partiernes procentandel gennem årene.
En oversigt over procentfordelingen af mandater ved Folketingsvalg i perioden 1913-2015.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]