Karbenning
| Karbenning | |
|---|---|
 | |
| Overblik | |
| Land |
 Sverige |
| Landskab | Västmanland |
| Län | Västmanlands län |
| Kommune | Norbergs kommun |
| Demografi | |
| Indbyggere | 119 (2015[1]) |
| - Areal | 38 hektar (2015)[1] |
| - Befolkningstæthed | 3,132 pr. km² |
| Andet | |
| Tidszone |
UTC+1 (normaltid) UTC+2 (sommertid)  |
| Oversigtskort | |
  Karbenning Karbennings beliggenhed i Västmanlands län Koordinater: 60°02′23″N 16°04′33″Ø / 60.039833°N 16.075941°Ø | |
Karbenning eller Karbennings stationssamhälle er en småort i Norbergs kommun i Västmanlands län i Sverige.
[redigér | rediger kildetekst]
Navnets efterled -benning er et typisk minedistriktsnavn, som kun forekommer 18 steder i det nordlige Västmanland og det sydlige Dalarna. Det stammer fra et tysk ord, böning, som blev brugt som navnet på det sted hvor jernmalmen blev lagret, inden den skulle smeltes i støberiet. Kar- stammer fra Katarina eller Karin (Karinaeböning, 1461) og navnet tolkes derfor omtrent som Karins hytta.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Den første højovn i Europa blev bygget i 1100-tallet i Lapphyttan nord for bjergmandsbyen Olsbenning, nogle kilometer nord for Karbenning. Støberiet fandtes frem til slutningen af 1300-tallet, og bydelen har siden da været præget af jernhåndteringen med mange støberier og relationer til det nærliggende Högfors bruk.
Bebyggelsen voksede op omkring en station på hovedbanen Örebro–Krylbo, som stod klar i 1900. Efter en periode uden togforbindelser har togene siden 1994 standset ved stationen. Stationshuset fra 1900 er tegnet af Folke Zettervall.
Karbenning blev omtalt i 1987 på grund af protester mod Televerkets beslutning om at nedlægge byens eneste telefonkiosk.[2]
Bebyggelsen[redigér | rediger kildetekst]
Træfirmaet AB Karl Hedin har savværk og høvleri i Karbenning.
I byen ligger en jernbanestation og et bibliotek.
Billeder[redigér | rediger kildetekst]
-
Nickebo folkskola -
Karbennings bygdegård, tidligere fløj til Nickebo folkskola -
Nya skolan i Nickebo i Karbenning, i dag børnehave -
Bågenbadet i Bågen -
Telefonkiosken i Karbenning -
Karbenning såg
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b "Småorter 2015" (svensk). Statistiska centralbyrån. 19. december 2016. Hentet 16. december 2020.
- ^ "Karbenning klipper till igen". Expressen (svensk). 9. maj 1993.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Karbenning - en Bergslagssocken (svensk). Förlag Norbergs kommun. 1984. ISBN 91-7810-074-7.
