Karl Gustav Stricker Brøndsted

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Karl Gustav Stricker Brøndsted
Født 13. december 1915[1][2]
Hellerup[1][2]
Død 27. februar 1945 (29 år)[2][3]
Ryvangen[2]
Dødsårsag Henrettet ved skydning[2]
Gravsted Mindelunden i Ryvangen[2]
Nationalitet Dansk[1][2]
Religion Den danske Folkekirke[1]
Forældre Gustav Hans Brøndsted og Frederikke Agathe f. Stricker[1][2]
Ægtefælle Ruth Grigorow Binder[2]
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Varmemester,[2] C.B. brandmand
Kendt for Henrettet som modstandsmand[2][3]
Eksterne henvisninger
Karl Gustav Stricker Brøndsted i Frihedsmuseets modstandsdatabase

Karl Gustav Stricker Brøndsted (13. december 1915 – 27. februar 1945) var en dansk modstandsmand.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

K.G.S. Brøndsted blev født i Hellerup den 13. december 1915 som søn af lærer, cand. theol. Gustav Hans Brøndsted og Frederikke Agathe født Stricker og døbt i Hellerup kirke fastelavnssøndag året efter.[1] Han gik på Maglegårdsskolen, Hellerup Realskole og på Øregaard Gymnasium 1927-1929.

Han var i gartnerlære 1930-1932. Året efter tog han på jordomsejling med skibet "Falstria". 1933-34 var han på Skoleskibet Danmarks jomfrurejse. Han sejlede 1934-1937 med flere af Ø.K.s skibe til Asien og Amerika.

30. november 1936 blev han gift med Ruth Grigorow Binder, og han slog sig ned som radiforhandler i Vordingborg i 1938. 1938-1940 var han ansat hos Bang og Olufsen i Struer.

Under besættelsen var han på I. Lystagers lynlåsefabrik 1940-1941 og varmemester på Carlsberg Laboratorium 1941-45 samt C.B. brandmand på hhv. Randersgades Skole på Østerbro og Enghavevejens brandstation i Valby.

Modstandsbevægelsen[redigér | redigér wikikode]

Hans illegale arbejde startede få dage efter besættelsen. Han skaffede eftersøgte husly og deltog efterhånden i illegalt bladarbejde. Som brandmand kunne han bevæge sig ret frit og foretage illegale transporter. I 1943 var han med til redningen af de danske jøder, da han via sin lillebroder, som var ansat ved kystpolitiet ved Gilleleje, kunne formidle sikre flugtruter.

Hans modstandsgruppe var tilknyttet Københavnsledelsen (K.L. A8V) og udførte våbentransporter, fremskaffelse af biler og benzin samt stikkerlikvideringer og sabotageaktioner, og Brøndsted deltog i det hele. Men efter at en kammerat var anholdt og under tortur havde afsløret medlemmerne af gruppen, blev Brøndsted anholdt af HIPO natten mellem 24. og 25. januar 1945. Han blev udsat for tortur under fængslingen, men det lykkedes ikke tyskerne at få ham til at afsløre sine kammerater. Tyskerne dømte ham til døden, og 27. februar blev han ført til Ryvangen hvor han sammen med ni andre blev henrettet ved skydning.[2][3]

Efter hans død[redigér | redigér wikikode]

Kirkebogsindførslen om hans død indeholder bemærkningen 'Sk.a. 23/6 45 Kbhvn. Henrettet ved Skydning af Tyskerne',[2] hvor de to første forkortelser åbenbart skal læses 'Skrivelse af'. Den tilsvarende kirkebogsindførsel for en anden københavnsk modstandsmand, Otto From-Petersen, indeholder bemærkningen 'Fundet i Ryvangen Ligsynet 26 Juni 1945 paa Retsmedicinsk Institut. Drab (Skud)'.[4] Bemærkningen om Brøndsteds død kan derfor betyde at hans jordiske rester den 23. juni 1945 har været til ligsyn på Retsmedicinsk Institut.

Efter en jordpåkastelse den 28. august 1945 i Hellerup kirke blev Brøndsted sammen med 105 andre ofre for besættelsen dagen efter begravet i Mindelunden i Ryvangen af biskop Hans Fuglsang-Damgaard i en stort anlagt begravelse med deltagelse af kongehuset, regeringen og repræsentanter fra modstandsbevægelsen.[2][5]

Året efter skrev hans far bogen Derfor blev han Frihedskæmper – Til minde om Karl Gustav Stricker Brøndsted.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Brøndsted, Gustav (1946). Derfor blev han Frihedskæmper – Til minde om Karl Gustav Stricker Brøndsted. København. 87 sider. 

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e f "Fødte Mandkøn". Kirkebog Hellerup sogn. 1910-1916. 1915. s. 126. 
  2. ^ a b c d e f g h i j k l m n "Døde Mandkøn". Kirkebog Hellerup sogn. 1943-1948. 1945. s. 53. Død 1945, 27. Februar Ryvangen i København. Sk.a. 23/6 45 Kbhvn. Henrettet ved Skydning af Tyskerne. Begravelse 1945, 29. august. Mindelunden i Ryvangen 
  3. ^ a b c "Kampen og dens Ofre". Frit Danmark. 1. marts 1945. s. 4. Hentet 19. december 2014. Og som en blodig Afslutning paa Februar Maaned, der har kostet Danmark saa mange Ofre, kommer Meddelelsen om, at Tyskerne paa den næstsidste Dag i Maaneden har henrettet 10 danske Patrioter: Erik Crone, Einar Aksel Larsen, Svend Glendau, Karl Gustav Stricker, Poul Madsen, Karl Børge Sørensen, Preben Richard Christensen, Andreas Bronislaw Wadekoloff Nielsen, Preben Gylche og Harald Christensen. Det var unge Mennesker allesammen - fra 18 til 29 Aar - som har ydet en værdifuld Indsats i den aktive Frihedskamp. Deres Minde vil leve blandt os - de har givet deres Liv for Danmarks Frihed. 
  4. ^ "Døde Mandkøn". Kirkebog Sankt Johannes Sogn. 1930-1946. 1945. s. 371. Død Ukendt Dødsdag (Dødstedet: Bopæl?) Fundet i Ryvangen Ligsynet 26 Juni 1945 paa Retsmedicinsk Institut. Drab (Skud). Begravet 29 August 1945 Ryvangen. Nautisk Instrumentmager, ? 
  5. ^ "Historie - Mindelunden Ryvangen". Kirkeministeriets IT-kontor. Hentet 2014-11-16. 

Karl Gustav Stricker Brøndsted i Frihedsmuseets modstandsdatabase