Kefir

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kefirkorn

Kefir er produktet af en gæringsproces foretaget af en koloni af symbiotiske bakterie- og gærarter i mælk. Kolonien er et eksempel på en såkaldt SCOBY (Symbiotic Colony Of Bacteria and Yeast). Mælkekefiren stammer fra Kaukasus, og har – mere eller mindre videnskabeligt – været koblet sammen med folks lange levealder[1]. Kolonien består af en matrix af polysaccharider udskildt af visse bakterier, hvori hele kolonien lever. Produktion af kefir består normalt af en gæringsproces ved stuetemperatur i mælk i et døgns tid. Væskefasen (kefiren) sies fra og kefiregrynene tilsættes ny mælk. Kefir opbruger laktose og andre sukkerarter, hvorfor den også tåles af laktose-lavtolerante, og producerer bland andet mælkesyre, ethanol og korte fedtsyre[2][3]. Kefir har konsistens som drikkeyoghurt, en syrlig smag og en lav alkoholprocent.

Der findes også vandkefir, en kefir-type, der vokser i vand snarere end mælk.

Referencer

Eksterne henvisninger

Mad og drikkeSpire
Denne artikel om mad og drikke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.