Kejsersnit

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kejsersnit.
Foto:  Salim Fadhley
Kejsersnit.

Kejsersnit (latin: sectio caesarea), kirurgisk indgreb gennem livmorvæggen for at forløse et barn inden den naturlige fødsel. Foretages hvis der opstår komplikationer ved en fødsel – eller hvis en situation opstår hvor der er fare for moderens eller fosterets liv ved at fortsætte graviditeten.

Indgrebet[redigér | redigér wikikode]

Ar efter kejsersnit, 7 uger efter indgreb på en 31-årig kvinde.

Et moderne kejsersnit foregår ved at lægen skærer et tværsnit i huden, lige i grænsen til kønshårene, der er ca. 15 cm langt (kaldet et bikinisnit). Der åbnes videre ned til underhuden, fedtlaget og de hinder, der omgiver musklerne, til musklerne, til bughinden, og indtil man når ind til livmoderen. Livmoderen åbnes og åbningen udvides. Når åbningen er stor nok, griber lægen fat om barnet og trækker det ud. Når barnet er født, klippes navlestrengen over og moderkagen tages ud. Herefter lukkes igen som efter en almindelig operation.

Desværre har studier vist, at børn født ved kejsersnit har en markant større risiko end vaginalt fødte børn for at få en række kroniske sygdomme, såsom astma, allergi, tarmsygdomme og leukæmi. [1]

Navnet[redigér | redigér wikikode]

Det er en myte, at Julius Cæsar kom til verden på denne vis, for intet levende barn blev forløst ved kejsersnit før i begyndelsen af 1600-tallet. Betegnelsen sectio caesarea kommer fra sectio, der betyder "skæren" eller "snit", mens caesarea stammer fra en forkert oversættelse af latin caedere (= skære) med betydningen "dem, der er skåret ud". [2]

Historik[redigér | redigér wikikode]

I en norsk lærebog om fødselshjælp fra 1872 stod der om kejsersnit: "Man tager sin Tilflugt til den med en Følelse, der nærmer sig til Fortvivlelse for Moderens Skjæbne, og som næppe mildnes ved Haabet om at frelse Fosteret." Mødrene døde af blødning, infektion eller blodprop. Ingen af de 25 kvinder, som før 1875 blev forløst med kejsersnit i tvillingeriget Sverige og Norge, kom levende fra det. Den første kvinde, som overlevede et kejsersnit udført i Norge, blev opereret i 1890. I 1882 havde tyskeren Max Sänger (1853 - 1903) foreslået en indlysende, men alligevel revolutionerende ny operationsteknik. Han mente helt korrekt, at mødrenes dødelighed ville synke, hvis man lukkede livmoderen. Før 1882 lod man livmoderen stå åben, efter at barnet og morkagen var hentet ud. Begrundelsen var, at stingene ville forårsage infektion, eller løsne af livmoderens sammentrækninger. Sänger fik imidlertid ret i, at lukning og sammensyning af snittet i livmoderen tværtimod førte til en markant mindre risiko for blødning og peritonit. Derved var mødrenes dødelighed efter kejsersnit sunket til omkring 10 % ved år 1900. [3]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ http://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE7256833/K%C3%A6mpe+studie+kobler+kejsersnit+til+alvorlige+sygdomme+senere+i+livet/
  2. ^ keisersnitt – Store medisinske leksikon
  3. ^ Erlend Hem, UiO: "Gynekologen Max Sänger", Tidsskrift for Den norske lægeforening nr 30, 2002, siderne 2875-6
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: