Dødelighed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Charon af Gustave Doré

Ved dødelighed (eller mortalitet) forstås i demografisk henseende antallet af døde pr. 1000 indbyggere i løbet af et år.

Der skelnes mellem ulige slags dødelighed:

  1. spædbørnsdødelighed, hvorved forstås dødeligheden blandt børn under 1 år,
  2. børnedødelighed, hvorved forstås dødeligheden blandt børn under 5 år,
  3. dødelighed i den samlede befolkning for et givet område.

Dødeligheden varierer gennem tiden, fra land til land og mellem land og by.

Dødeligheden i land og by[redigér | redigér wikikode]

Til belysning af uligheden i dødeligheden pr. 1000 indbyggere i land og by angives forholdene i Danmark i tiåret 1890-1900:

Sted Mænd Kvinder
Hovedstaden 25,2 19,2
Provinsbyerne 21,8 18,1
Landdistrikterne 16,1 15,8

Det ses, at der dengang var en klar sammenhæng mellem dødelighed og bymæssighed. Denne sattes i samtiden i sammenhæng med blandt andet de usunde levevilkår og arbejdsvilkår.

Dødeligheden i ulige lande[redigér | redigér wikikode]

Nedenfor gives en oversigt over dødelighedens variation pr. 1000 indbyggere i ulige lande og for ulige perioder indtil 1. verdenskrig:

Land 1851-1856 1871-1876 1891-1896 1906-1910
Danmark 20,3 19,5 18,5 13,7
Norge 17,3 17,5 16,8 13,8
Sverige 21,7 18,3 16,6 14,3
Rusland - 36,8 35,7 28,8
Østrig 34,2 32,6 27,8 22,5
Ungarn - - 31,9 25,0
Tyskland 27,1 28,8 23,3 17,5
Holland 24,4 25,5 19,6 14,3
Belgien 22,0 23,4 20,3 16,0
England-Wales 22,7 20,0 18,7 14,7
Frankrig 24,1 25,0 22,3 19,2
Schweiz - 23,8 19,9 16,0
Italien - 30,5 25,4 21,0


Dødeligheden i dag[redigér | redigér wikikode]

Dødeligheden efter land


I følge WHO var de 10 største årsager til dødsfald i 2002 disse:[1]

  1. 12,6 % Iskæmisk hjertesygdomme
  2. 9,7 % Cerebrovaskulære sygdomme
  3. 6,8 % Mindre åndedrætsinfektioner
  4. 4,9 % Hiv/aids
  5. 4,8 % Chronic obstructive pulmonary disease
  6. 3,2 % Diaré-sygdomme
  7. 2,7 % Tuberkulose
  8. 2,2 % Malaria
  9. 2,2 % Kræft i luftveje/bronkitt/lunger
  10. 2,1 % Trafikulykker

Dødsårsagerne er yderst uens i ulige lande.

Ifølge Jean Ziegler (FNs specialrapportør for Right to Food fra 2000 til marts 2008), udgjorde underernæring 58 % af alle dødsfald totalt i 2006:

In the world, approximately 62 millions people, all causes of death combined, die each year. In 2006, more than 36 millions died of hunger or diseases due to deficiencies in micronutrients

— Jean Ziegler[2].

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • P. C. Matthiesen: Some aspects of the Demographic Transition in Denmark; København 1970

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Verdens helseorganisation
  2. ^ Jean Ziegler, L'Empire de la honte, Fayard, 2007 ISBN 978-2-253-12115-2, side 130.

Se også[redigér | redigér wikikode]