Astma

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Asthma
Klassifikation
Spirometre til diagnosering af astma.[1]
Information
Navn Asthma
Medicinsk fagområde immunologi,
lungemedicin Rediger på Wikidata
Genetisk association IL13, SMAD3, SLC30A8, SLC22A5, PSAP, RORA, ACO1, ERBB4, GAB1, HLA-DQA1, IGSF3, IL2RB, IL6R, MKLN1, NOTCH4, PBX2, PDE4D, PRKG1, IL18R1, IL1RL1, XPR1, RAD50, C6orf10, RAP1GAP2, FBXL7, ABI3BP, CTNNA3, KLHL5, GSDMB, HPSE2, IKZF4, ZNF665, IL33, PYHIN1, CDHR3, GSDMA, C5orf56, ATG3, COL22A1 Rediger på Wikidata
SKS DJ45
ICD-10 J45
ICD-9 493
OMIM 600807
DiseasesDB 1006
MedlinePlus 000141
eMedicine article/806890
ICD-9-CM 493,
493.9 Rediger på Wikidata
Patientplus bronchial-asthma Rediger på Wikidata
MeSH D001249 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Astma (fra græsk ἅσθμα, ásthma, "stønnen") er en kronisk betændelse i luftvejene. Almindelige symptomer er åndenød, hoste, trykken for brystet og stakåndethed.[2]. Der er også besværet vejrtrækning og spasmer i vævet i luftvejsvæggene.[3]

Astma skyldes genetiske og miljømæssige faktorer.[4] Diagnosen baseres som regel på symptomer, reaktion på behandlingen og lungefunktionsmåling med spirometri.[5] Klinisk klassificeres det efter symptomernes frekvens, forceret ekspirationsvolumen på et sekund (FEV1), dvs. den mængde luft, patienten kan puste ud i løbet af det første sekund, og peak flow-målinger.[6] Astma kan også klassificeres som atopisk (udefravirkende) eller ikke-atopisk (indefravirkende),[7] hvor atopi henviser til et anlæg for at udvikle type-1-hypersensitivitet.[8]

Akutte symptomer behandles med inhalation af beta-2 agonister (f.eks salbutamol) og orale kortikosteroider, typisk binyrebarkhormon.[9] I meget alvorlige tilfælde gives intravenøse kortikosteroider, magnesiumsulfat, og det kan være nødvendigt at indlægge patienten.[10] Symptomerne kan forebygges ved at undgå udløsende faktorer som allergener[11] og irritationskilder og ved hjælp af inhalation af kortikosteroider.[12] Langtidsvirkende beta-agonister (LABA) eller leukotrienantagonister kan anvendes sammen med inhalerede kortikosteroider, hvis astmaen stadig ikke kommer under kontrol.[13] Forekomsten af astma er steget betydeligt på verdensplan siden 1970'erne.

I 2011 var der 235–300 millioner astmapatienter i verden,[14][15], og sygdommen var skyld i 250.000 dødsfald årligt.[15]

Tegn og symptomer[redigér | rediger kildetekst]

Astma kendetegnes ved tilbagevendende åndenød, stakåndethed, trykken for brystet og hoste.[16]Der kan hostes slim op fra lungerne, men det kan ofte være sejt.[17] Når et anfald er ved at være overstået kan der komme pus på grund af høje niveauer af hvide blodceller ( eosinofiler).[18] Symptomerne er som regel værst om natten og tidligt om morgenen, ved motion eller i kold luft.[19] Nogle patienter viser sjældent symptomer (og så i forbindelse med udløsende faktorer), mens andre kan have tydelige og hyppige symptomer.[20]

Associerede lidelser[redigér | rediger kildetekst]

Astmapatienter kan få flere andre lidelser som gastroøsofageal refluks (tilbageløb af mavesyre fra mavesækken til spiserøret), bihulebetændelse og søvnapnø.[21] Psykologiske lidelser forekommer også hyppigere.[22] 16–52% har angstlidelser, og 14-41% lider af humørsvingninger.[23] Det vides dog ikke, om astma giver psykiske lidelser, eller om psykiske lidelser fører til astma.[24]

Årsager[redigér | rediger kildetekst]

Astma skyldes et samspil mellem komplekse og ikke helt belyste miljømæssige og genetiske årsager.[4][25] Disse faktorer afgør både, hvor alvorlig sygdommen bliver, og hvor godt den reagerer på behandling.[26]

Man mener, at den seneste forøgelse i astmatilfældene skyldes ændrede (arvelige faktorer ud over dem, der relateres til DNA sekvensen) og et ændret levemiljø.[27]

Miljø[redigér | rediger kildetekst]

Mange miljøfaktorer er sat i forbindelse med udviklingen og forværringen af astma. Det gælder også allergener, luftforurening og andre miljøkemikalier.[28] Rygning under graviditeten og efter fødslen er sat i forbindelse med en større risiko for at udvikle astmalignende symptomer.[29] Lav luftkvalitet som følge af trafikforurening eller høje ozon- niveauer[30] er både sat i forbindelse med udviklingen af astma og med, at den bliver voldsommere.[31] Udsættes man indendørs for flygtige organiske forbindelser, kan det udløse astma. Det gælder f.eks.formaldehyd.[32] Også phtalater i PVCforbindes med astma hos børn og voksne.[33][34] Det samme gælder, hvis man udsættes for et højt niveau afendotoxiner.[35]

Man kan få astma, hvis man eksponeres for indendørs allergener.[36] Almindelige indendørs allergener erhusstøvmider, kakerlakker, dyreskæl og mug.[37][38] Det har ikke vist sig effektivt at bekæmpe husstøvmider.[39] Visse virusinfektioner på luftvejene kan øge risikoen for at få astma, hvis man rammes af dem som lille barn. Det gælder bl.a.[40] respiratorisk syncytialvirus og rhinovirus (forkølelse).[41] Dog kan visse andre infektioner mindske risikoen.[41]

Hygiejnehypotesen[redigér | rediger kildetekst]

Hygiejnehypotesen er en teori, der forklarer de højere astmatal i hele verden som et direkte og utilsigtet resultat af, at man ikke som barn udsættes for ugiftige bakterier og vira.[42][43] Det er blevet foreslået, at grunden til, at vi udsættes mindre for bakterier og vira til dels er øget renlighed og mindre familier i de moderne samfund.[44]Hygiejnehypotesen synes at understøttes af lavere astmatal på gårde og i husholdninger med kæledyr.[44]

Brug af antibiotika tidligt i livet er blevet sat i forbindelse med udviklingen af astma.[45]Også fødsel ved kejsersnit forbindes med en øget risiko (anslået 20-80%) for astma. Denne øgede risiko tilskrives manglen på sunde bakteriekulturer, som den nyfødte kunne have erhvervet sig ved passagen gennem fødselskanalen.[46][47] Der er forbindelse mellem astma og velstand.[48]

Genetik[redigér | rediger kildetekst]

CD14-endotoxin interaction based on CD14 SNP C-159T[49]
Endotoxinniveauer CC genotype TT genotype
Høj eksponering Lav risiko Høj risiko
Lav eksponering Lav risiko Høj risiko

Familiehistorie er en risikofaktor for astma, da mange forskellige gener er involveret.[50] Hvis en enægget tvilling er ramt, er sandsynligheden for at den anden får sygdommen cirka 25%.[50] Ved udgangen af 2005 er 25 gener sat i forbindelse med astmas i seks eller flere forskellige populationer, deriblandt:GSTM1, IL10,CTLA-4, SPINK5,LTC4S, IL4R og ADAM33.[51] Mange af disse gener har forbindelse med immunsystemet eller er med til at mildne betændelsestilstande. Selv blandt disse gener er resultatet ikke entydigt i alle testede populationer trods mange og gentagne studier.[51] I 2006 var over 100 gener sat i forbindelse med astma alene i et genetisk associations-studie,[51] og der findes hele tiden flere.[52]

Nogle genetiske varianter kan kun give astma, når de kombineres med specifikke miljøeksponeringer.[4] Et eksempel er et bestemt enkeltnukleotidpolymorfi i CD14-regionen og eksponering for endotoxiner (et bakterielt produkt). Man kan blive udsat for endotoxiner fra flere miljøkilder bl.a. tobaksrøg, hunde og landbrug. I disse tilfælde afgøres risikoen for astma både af en persons gener, og hvor voldsom eksponeringen var.[49]

Sygdomme[redigér | rediger kildetekst]

En kombination af atopisk eksem, høfeber og astma kaldes atopi.[53] Man har størst fare for at udvikle astma, hvis man har haft atopisk sygdom.[40] Folk med enten eksem eller snue får meget oftere astma.[54] Astma er blevet sat i forbindelse med Churg–Strauss' syndrom, en autoimmun sygdom og med vasculitis (betændelse i væggen af et blodkar). Personer med visse typer nældefeber kan også opleve astmasymptomer.[53]

Der er en forbindelse mellem fedme og risikoen for astma. Begge dele er steget i de seneste år.[55][56] Der kan være flere faktorer i spil bl.a. nedsat lungefunktion på grund af fedtopbygning og det faktum, at fedtvæv fører til en proinflammatorisk tilstand.[57]

Betablokkere som propranolol kan udløse astma hos udsatte personer.[58] Kardioselektive betablokkere ser dog ikke ud til at være farlige for patienter med mild eller moderat astma.[59] Andre medikamenter kan også give problemer: ASA, NSAIDs og ACE-inhibitorer.[60]

Forværring[redigér | rediger kildetekst]

Nogle personer kan have stabil astma i flere uger eller måneder for så pludseligt at få et akut anfald. Det varierer fra person til person, hvordan man reagerer på forskellige faktorer.[61] De fleste personer kan udvikle en svær forværring ud fra flere udløsende faktorer.[61] Faktorer i hjemmet, som kan udløse en svær astmaforværring, omfatter støv, dyreskæl (særligt fra katte og hunde), allergener fra kakerlakker og skimmelsvamp.[61]Parfume forårsager ofte akutte anfald hos kvinder og børn. Både virus- og bakterieinfektioner i de øvre luftvej kan forværre sygdommen.[61] Psykologisk stress kan muligvis forværre symptomerne; man mener, at psykologisk stress forandrer immunsystemet og derved øger den inflammatoriske reaktion på allergener og irritationskilder i luftvejene.[31][62]

Patofysiologi[redigér | rediger kildetekst]

Tværsnit af luftvejsvæv, der viser en plettet lyserød væg og indersiden, der er slimfyldt.
Tilstopning af en bronkioles hulrum pga. muskøst ekssudat, slimcelle-metaplasi og fortykkelse i epitelets basalmembran hos en person med astma.

Astma skyldes en kronisk inflammation i luftvejene, som øger den omkringliggende glatte muskulaturs sammentrækningsevne. Dette er en af flere faktorer, som fører til anfald med indsnævrede luftveje og det velkendte symptom med hvæsende vejrtrækning. Indsnævringen vil oftest fortage sig med eller uden behandling.Luftvejene vil i visse tilfælde forandre sig.[16] Typiske luftvejsforandringer omfatter et øget antal eosinofile granulocytter og en fortykkelse aflamina reticularis. Luftvejenes glatte muskulatur kan blive kronisk forstørret med en deraf øget mængde slimkirtler til følge.Andre berørte celler omfatter: T-celler, makrofager og neutrophile granulocytter. Andre af immunforsvarets dele kan også være involveret, herunder bl.a. cytokiner, kemokiner, histamin og leukotriener.[41]

Diagnose[redigér | rediger kildetekst]

Selv om astma er en velkendt sygdom, er der ikke nogen universelt anerkendt definition.[41] Global Initiative for Asthma definerer astma som ”en kronisk inflammatorisk sygdom i luftvejene, i hvilken mange celler og celledele spiller en rolle. Den kroniske inflammation er forbundet med overfølsomme luftveje, hvilket medfører periodisk tilbagevendende episoder med hvæsende vejrtrækning, stakåndethed, trykken for brystet og hosten særligt om natten eller tidligt om morgenen. Disse episoder er typisk forbundet med en udtalt, men skiftende blokering af luftstrømmen i lungen, som ofte vil fortage sig enten af sig selv eller som følge af behandling”.[16]Der findes på nuværende tidspunkt ikke nogen nøjagtig test, og diagnosen stilles ofte ud fra symptommønsteret samt ud fra, hvordan patienten reagerer på behandling over tid.[5][41] Man kan forvente en astmadiagnose, hvis man i anamnesen har konstateret: periodisk hvæsende vejrtrækning, hosten eller vejrtrækningsbesvær og disse symptomer opstår eller forværres som følge af motion, virusinfektion, allergener eller luftforurening.[63]Spirometri benyttes da til at bekræfte diagnosen.[63] Det er sværere at stille diagnosen på børn under seks år, da de er for små til, at man kan benytte spirometri.[64]

Spirometri[redigér | rediger kildetekst]

Spirometri anbefales som hjælp til at diagnosticere og håndtere sygdommen.[65][66] Det er den eneste gode astmatest, der findes. Hvis det FEV1, som måles med denne metode, forbedres med mere end 12% efter indgivelse af et bronkodilaterende (luftvejsudvidende) middel som salbutamol, er dette med til at understøtte diagnosen. Dette kan dog også være normalt for personer med let astma, hvor astmaen ikke er i fuldt udbrud. En test af diffusionskapaciteten kan hjælpe med at skelne astma fra KOL.[41] Det vil være fornuftigt at udføre en spirometritest en gang hvert eller hvert andet år for at følge med i, hvor godt patientens astma er kontrolleret.[67]

Andre metoder[redigér | rediger kildetekst]

En methakolintest udføres ved, at patienten inhalerer stadigt større koncentrationer af et lægemiddel, som gør, at luftvejene indsnævres på personer, der er disponeret for astma. Hvis testen er negativ, betyder det, at patienten ikke har astma. Et positivt testresultat er derimod ikke specifikt afgrænset til astma.[41]

Andre tegn, der understøtter en astmadiagnose, omfatter følgende: Hvis der på mindst tre dage inden for en uge, over en periode på mindst to uger, måles en afvigelse i peak flow-værdien (den maksimale lufthastighed ved udånding) på mindst 20%; hvis der måles en forbedring af peak flow-værdien på mindst 20% efter forudgående behandling med salbutamol, prednison eller inhalerede kortikosteroider; eller hvis der måles en forværring af peak flow-værdien på mindst 20%, efter patienten er blevet udsat for en anfaldsudløsende faktor.[68] En PEF-test giver dog mere varierende resultater end en spirometri, hvorfor det ikke anbefales at benytte denne test, når der stilles diagnose rutinemæssigt. Testen kan være et nyttigt redskab til den daglige selvmonitorering hos de patienter, der har moderat til svær astma, og til at måle, hvor effektive nye lægemidler er. Testen kan også være nyttig ift. at vurdere, hvilken behandling man skal give patienter med akut forværret astma.[69]

Klassifikation[redigér | rediger kildetekst]

Klinisk klassifikation (≥ 12 år)[6]
Alvorsgrad Symptomhyppighed! scope="col" style="width:4em;" | Symptomer om natten % FEV1 af forventet FEV1-variabilitet Brug af SABA
Intermitterende ≤2/uge ≤2/måned ≥80 % <20 % ≤2 dage/uge
Let, vedvarende >2/uge 3–4/måned ≥80 % 20–30 % >2 dage/uge
Moderat, vedvarende Dagligt >1/uge 60–80 % >30 % Dagligt
Svær, vedvarende Kontinuerlig Hyppig (7×/uge) <60 % >30 % ≥to gange/dag

Astma klassificeres klinisk ud fra symptomernes hyppighed, den forcerede ekspirationsvolumen på et sekund (FEV1) og peak flow-værdien.[6] Astma kan også klassificeres som atopisk (udefra virkende) eller ikke-atopisk (indefra virkende) afhængigt af, om symptomerne er fremtvunget af allergener (atopisk) eller ej (ikke-atopisk).[7] Astma klassificeres efter alvorsgrad; på nuværende tidspunkt findes der ikke nogen entydig metode ud over denne til at klassificere forskellige undertyper af astma.[70] Det er et afgørende mål inden for astmaforskning at finde metoder til at identificere undergrupper af astma, der reagerer positivt på forskellige behandlingsformer.[70]

Selvom astma er en kronisk obstruktiv tilstand, betragtes den ikke som værende beslægtet med KOL, da denne betegnelse referere specifikt til kombinationer af irreversible sygdomme som f.eks. bronkiektasi, kronisk bronkitis og lungemfysem.[71] I modsætning til disse sygdomme er blokeringen af luftvejene ved astma ofte reversibel, men hvis sygdommen ikke behandles, kan astmaens kroniske inflammation medføre, at lungerne blokeres irreversibelt, fordi luftvejene omformes.[72] Astma påvirker bronkierne i modsætning til lungeemfysem, der påvirker alveolerne.[73]

Forværring af astma[redigér | rediger kildetekst]

Alvorsgrad af en akut forværring[74]
Nær dødelig Højt PaCO2 og/eller behov for mekanisk ventilation
Livstruende
(et af følgende)
Kliniske symptomer Målinger
Ændret bevidsthedstilstand Peak flow < 33 %
Udmattelse Iltmætning < 92 %
Arytmi PaO2 < 8 kPa
Lavt blodtryk "Normalt" PaCO2
Cyanose
Lydløst bryst
Dårlig respiratorisk evne
Akut svær
(et af følgende)
Peak flow på 33–50 %
Respirationsfrekvens ≥ 25 åndedrag i minuttet
Hjertefrekvens ≥ 110 slag i minuttet
Kan ikke fuldføre sætninger i én vejrtrækning
Moderat| colspan="2" style="border-top: 3px solid darkgray;" | Symptomer under forværring
Peak flow på 50–80 % ift. bedst mulig eller forventet
Fravær af symptomer på akut, svær astma

En akut astmaforværring omtales ofte som et “astmaanfald”. De typiske symptomer er åndenød, hvæsende vejrtrækning og trykken for brystet.[41] Dette er de primære symptomer på astma,[75] men nogle personer vil kun opleve hosten, og i svære tilfælde kan luftbevægelsen være stærkt begrænset, således at der ikke kan høres nogen hvæsen.[74]

Under et astmaanfald opstår der symptomer som aktivering af de accessoriske respirationsmuskler (sternokleidomastoid-musklen og scalenermusklerne i nakken), overoppustet bryst, og der kan forekomme pulsus paradoxus (en puls, der er svagere under indånding og stærkere under udånding).[76] Hud og negle kan desuden få en blå farve pga. iltmangel.[77]

Ved en let forværring vil peak flow-værdien være ≥200  L/min eller ≥50% af den forventede bedste værdi.[78] En moderat forværring defineres som en værdi mellem 80 og 200  L/min eller mellem 25% og 50% af den forventede bedste værdi, mens en svær forværring defineres som ≤ 80 L/min eller ≤25% af den forventede bedste værdi.[78]

Akut svær astma, tidligere kendt som status asthmaticus, er en akut astmaforværring, der ikke reagerer på normale behandlingsformer med bronkodilatorer og kortikosteroider.[79] Halvdelen af alle tilfælde skyldes infektioner, mens andre tilfælde skyldes allergener, luftforurening eller utilstrækkelig eller uhensigtsmæssig anvendelse af medicin.[79]

Svær, ustabil astma er en særlig form for astma, som er kendetegnet ved tilbagevendende, svære anfald.[74] Svær, ustabil astma af type 1 er en sygdom, som har en stor variabilitet i peak flow'et selv under kraftig medicinering. Svær, ustabil astma af type 2 er en velkontrolleret astma, hvor der pludseligt indtræffer tilfælde af svær forværring.[74]

Motionsfremkaldt[redigér | rediger kildetekst]

Motion kan fremkalde bronkokonstriktion hos såvel astmapatienter som hos andre.[80] Det forekommer hos de fleste astmapatienter og hos op til 20% blandt folk uden astma.[80] Blandt sportsudøvere forekommer det hyppigere for elitesportsudøvere. Procenten svinger fra 3% for bobslædekørsel til 50% for cykling og 60% for langrend.[80] Det kan forekomme i al slags vejr, men det er mest almindeligt, når det er tørt og koldt.[81] Inhalerede beta-2-agonister synes ikke at forbedre præstationen for folk uden astma,[82] men orale doser kan give større udholdenhed og styrke.[83][84]

Erhvervsfremkaldt[redigér | rediger kildetekst]

Astma som følge af (eller forværret af), at man på sin arbejdsplads udsættes for stoffer, man ikke kan tåle, er en hyppigt anmeldt erhvervssygdom.[85] Dog bliver mange tilfælde ikke anmeldt eller godkendt.[86][87] Det anslås, at 5-25% af alle astmatilfælde hos voksne er arbejdsrelaterede. Nogle hundred forskellige stoffer er involveret, og de mest almindelige er isocyanater, korn- og træstøv, kolofonium, loddeflus, latex, dyr og aldehyder. De erhverv, der forbindes med den højeste risiko er bl.a. sprøjtemalere, bagere og andre i fødevareindustrien, sygeplejersker, folk der arbejder med kemikalier, folk der arbejder med dyr, svejsere, frisører og folk i tømmerindustrien.[85]

Differentialdiagnose[redigér | rediger kildetekst]

Mange andre sygdomme kan give symptomer, der minder om astma. Hos børn bør sygdomme i de øvre luftveje såsom høfeber og bihulebetændelse også overvejes ligesom andre grunde til blokerede luftveje såsom: indånding af fremmedlegemer, forsnævring af luftrøret ellerlaryngotracheomalaci, vaskulære ringe, hævede lymfeknuder eller svulster på halsen. Hos voksne bør man overveje KOL, kongestiv hjerteinsufficiens, svulster i luftvejene samt hoste efter indtagelse af ACE-inhibitorer. Både hos børn og voksne kan stemmebånsdysfunktion udvise samme symptomer.[88]

Man kan have KOL samtidig med astma, og det kan være en komplikation ved kronisk astma. De fleste over 65, der har obstruktive lungesygdomme, har astma og KOL. KOL kan skelnes fra astma pga. et øget antal neutrofile hvide blodlegemer i luftvejene, abnormt tykke bronkievægge og øget glat muskelmasse. Dog undersøges det ikke så grundigt, da KOL og astma behandles efter samme principper: Kortikosteroider, langtidsvirkedende beta-agonister og rygestop.[89] Symptomerne minder meget om astma, forbindes med cigaretrøg, alderdom, færre tilbagefald efter behandling med bronkodilatorer og en mindre risiko for, at familien bliver disponeret for allergiske sygdomme.[90][91]

Forebyggelse[redigér | rediger kildetekst]

Der er ikke meget, der tyder på, at forebyggende tiltag mod astma virker.[92] Nogle ser lovende ud, bl.a. at udsætte børn for mindre eller ingen røg både i livmoderen og efter fødslen, amning, og at komme i daginstitution eller leve i store familier, men ingen af dem er godt nok understøttet til at blive anbefalet til denne indikation.[92] Det kan være godt at være i kontakt med kæledyr fra en ung alder.[93] Ellers er der ikke entydige tegn på, hvad det betyder at være i kontakt med kældedyr,[94] og man anbefaler kun at fjerne kæledyr fra hjemmet, hvis en person udviser allergiske symptomer over for kæledyret.[95] Det har ikke vist sig effektivt at følge en diæt under graviditet eller amning, så det anbefales ikke.[95] Det kan hjælpe at reducere eller fjerne stoffer, som folk ikke kan tåle, på arbejdspladsen.[85]

Behandling[redigér | rediger kildetekst]

Der er ingen kur for astma, men symptomerne kan reduceres.[96] Der bør udarbejdes en personlig plan for proaktiv overvågning og behandling af symptomerne. Planen bør omfatte, at man udsættes mindre for stoffer, man er allergisk overfor, at der tages prøver for at vurdere sværhedsgraden af symptomer samt anvendelsen af medicin. Behandlingsplanen bør nedskrives og indeholde råd om ændring af behandlingen, så den følger symptomændringer.[97]

Den mest effektive behandling af astma er at identificere udløsende faktorer, såsom cigaretrøg, kæledyr eller aspirin og undgå dem helt. Hvis det ikke er nok at undgå de udløsende faktorer, anbefales det at anvende medicin. Lægemidler skal bl.a. udvælges ud fra, hvor alvorlig sygdommen er, og hvor tit symptomerne forekommer. Astmamedicin inddeles i hovedkategorierne hurtigtvirkende og langtidsvirkende.[98][99]

Bronkodilatorer bør anvendes til kortvarig lettelse. Patienter, som kun har anfald ind imellem, har ikke brug for andre lægemidler. Hvis sygdommen er mild, men vedvarende (med mere end to anfald om ugen), bør man tage en lav dosis inhalerede kortikosteroider eller orale leukotrienantagonister eller enmastcellestabilisator. Til patienter, som har daglige anfald, anvender man en højere dosis inhalerede kortikosteroider. Hvis der sker en moderat eller voldsom forværring, skal man også tage kortikosteroider oralt.[9]

Ændring af livsstil[redigér | rediger kildetekst]

De mest almindelige udløsende faktorer er allergener, røg (tobak og anden), luftforurening, ikke-selektive betablokkere og mad, der indeholder sulfit.[100][101] Rygning og passiv rygning kan mindske effekten af lægemidler som kortikosteroider.[102] Bekæmpelse af støvmider med fx luftfiltrering, kemikalier, støvsugning, overmadrasser har ingen virkning på astmasymptomer.[39]

Lægemidler[redigér | rediger kildetekst]

Lægemidler mod astma inddeles i to hovedkategorier: Hurtigtvirkende, der bruges mod akutte symptomer, og langtidsvirkende, der bruges til at forebygge forværring.[103]

Hurtigtvirkende
En rund cylinder over en blå plasticholder
Salbutamol inhalationsspray, der bruges til behandling af astmaanfald.
  • Korttidsvirkende beta2-adrenerg receptoragonister (SABA), dvs beta 2-stimulerende medicin, såsom salbutamol er første behandling mod astmasymptomer.[9]
  • Antikolinerge (cholin-hæmmende) lægemidler, såsom ipratropiumbromid, giver ekstra lindring, når de bruges sammen med SABA hos patienter med moderate eller svære symptomer.[9] Hvis patienten ikke kan tåle SABA, kan man bruge antikolinerge bronkodilatorer.[71]
  • Ældre og mindre selektive adrenerge agonister, såsom inhaleret adrenalin er næsten lige så effektivt som SABA.[104] Men de anbefales ikke, da de måske stimulerer hjertet for kraftigt.[105]
Langtidsvirkende
En rund cylinder over en orange plasticholder
Fluticasonpropionat-inhalationsspray bruges tit til langtidsbehandling.
  • Kortikosteroider anses for den mest effektive langtidsvirkende behandling.[98] Det er bedst at tage medicinen som inhalation, bortset fra hvis sygdommen er svær og vedvarende, så kan det være nødvendig med tabletform.[98] Sædvanligvis skal man tage inhalerede kortikosteroider en til to gange om dagen alt efter, hvor alvorlige symtpomerne er.[106]
  • Langtidsvirkende beta-adrenerge receptoragonister (LABA), dvs beta-stimulerende midler, såsom salmeterol og formoterol kan afhjælpe astma hos voksne, når de tages sammen med inhalerede kortikosteroider.[107] Det er ikke sikkert, det virker hos børn.[107][108] Hvis man tager dem uden steroider, stiger risikoen for alvorlige bivirkninger,[109]og selv sammen med kortikosteroider kan der være en let forhøjet risiko.[110][111]
  • Leukotrienantagonister (såsom montelukast) kan tages i tillæg til inhalerede kortikosteroider typisk sammen med LABA. [98]Der er utilstrækkelige beviser til at understøtte brugen af dem ved akut forværring.[112][113] Det er den foretrukne ekstrabehandling af børn under fem år efter inhalerede kortikosteroider.[114]
  • Mastcellestabilisatorer (såsom natriumkromoglicat) er et alternativ til kortikosteroider, som dog ikke anbefales.[98]
Doseringsmetoder

Lægemidlerne doseres typisk med inhalationsspray (MDI) kombineret med en åndingsbeholder (spacer) eller med pulverinhalator. Åndingsbeholderen er en cylinder, der blander lægemidlet med luft, så det bliver nemmere at indtage en fuld dosis af stoffet. Man kan også bruge et forstøverapparat. Forstøverapparater og åndingsbeholdere er lige effektive hos patienter med milde til moderate symptomer, men det vides ikke, om det gør nogen forskel hos patienter med svære symptomer.[115]

Uønskede bivirkninger

Hvis man bruger inhalerede kortikosteroider i konventionelle doser er der en minimal risiko for uønskede bivirkninger.[116] Der er bl.a. risiko for at udvikle grå stær og muskelsvækkelse.[116][117]

Anden medicin[redigér | rediger kildetekst]

Når astma ikke reagerer på normal medicin, er der andre muligheder både i akutte tilfælde og til at forebygge opblussen. I akutte tilfælde er det bl.a.:

  • Ilt for at afhjælpe hypoxi, hvis iltmætningen kommer under 92%.[118]
  • Intravenøs behandling med magnesiumsulfat har vist sig at udvide bronkierne, når det bruges sammen med anden behandling ved svære, akutte astmaanfald.[119][120]
  • Heliox, en blanding af helium og ilt, kan også overvejes i svære tilfælde, der ikke reagerer på behandling.[119]
  • Intravenøs salbutamol bruges kun i ekstreme tilfælde, da ingen undersøgelse har vist, om det virker.[118]
  • Tidligere blev Methylxanthiner (såsom theofyllin) brugt meget, men de giver ikke meget ekstra sammen med inhalerede beta-agonister.[118] Det er omdiskuteret, om de skal bruges ved akut forværring.[121]
  • Ketamin fremkalder dissociativ anæstesi og kan i teorien anvendes, når det bliver nødvendigt med intubering og respirator hos patienter, som er tæt på åndedrætsstop. Der er dog ingen kliniske forsøg, der understøtter det.[122]

Hvis en patient har svær, ukontrolleret astma, der ikke kan styres af inhalerede kortikosteroider og LABA, kan bronkial termoplastik være en mulighed.[123] Det vil sige, at man forsyner luftvejsvæggen med varmeenergi ved hjælp af en serie bronkoskopier.[123] Det kan give flere anfald i de første måneder, men det ser ud til, at de falder efterfølgende. Det vides ikke, hvordan det virker efter første år.[124]

Alternativ behandling[redigér | rediger kildetekst]

Mange astmapatienter søger alternativ behandling som andre med kroniske lidelser. Undersøgelser viser, at cirka 50% søger en eller anden form for ukonventionel behandling.[125][126] Der er ikke meget data, der understøtter nytten af de fleste af disse behandlingsmetoder. Der er ikke meget belæg for, at C-vitamin skulle hjælpe.[127] Akupunktur kan heller ikke anbefales, da der ikke er belæg for, at det hjælper.[128][129] Intet tyder på, at ioniske luftrensere virker på astmasymptomer eller giver bedre lungefunktion. Det gælder både positive og negative iongeneratorer.[130]

Ikke meget tyder på, at "manuel terapi", såsom osteopati, kiropraktik, fysioterapi og respirationsterapi virker på astma.[131] Buteyko åndedrætsmetoden til kontrol af hyperventilering kan føre til et mindre medicinforbrug, men det hjælper ikke på lungefunktionen.[99] Derfor mente et ekspertpanel ikke, at der var evidens nok til at anbefale det.[128]

Prognose[redigér | rediger kildetekst]

På verdenskortet er Europa gult, det meste af Nord- og Sydamerika er orange og Sydafrika er mørkerødt
Sygdomsjusterede leveår for astma per 100.000 indbyggere i 2004.[132]      no data      <100      100–150      150–200      200–250      250–300      300–350      350–400      400–450      450–500      500–550      550–600      >600

Prognosen for astma er generelt god især for børn med mild astma.[133] I de sidste årtier er dødeligheden faldet på grund af bedre diagnosticering og behandling.[134] Globalt set fører det til moderat eller svær funktionsnedsættelse hos 19.4 millioner mennesker per 2004 (16 millioner af dem bor i lande med lave eller mellemindkomster).[135] Halvdelen af alle børn, der får astma, lider ikke af det efter ti år.[50] Der er konstateret ændringer i luftvejene, men det vides ikke, om dette er til gavn eller skade.[136]Det ser ud til, at kortikosteroider forhindrer eller mindsker nedsat lungefunktion.[137]

Epidemiologi[redigér | rediger kildetekst]

På verdenskortet er Europa, Nordamerika, Australien og det meste af Sydamerika farvet rødt. Det meste af Asien er gult, og det meste af Afrika er gråt
Forekomsten af astma i forskellige lande per 2004.      no data      <1%      1-2%      2-3%      3-4%      4-5%      5-6%      6-7%      7-8%      8-10%      10-12.5%      12.5–15%      >15%

I 2011 led 235–300 millioner mennesker i verden af astma,[14][15] og cirka 250.000 mennesker dør af sygdommen hvert år.[16] Procenten svinger fra land til land mellem 1% og 18%.[16] Det er mere udbredt i i-lande end i u-lande.[16] Derfor er procenten lavere i Asien, Østeuropa og Afrika.[41] I i-landene er sygdommen mest udbredt blandt socialt udsatte, mens den derimod mest rammer de velstående i u-landene.[16] Det er uvist, hvorfor der er denne forskel.[16] Lande med lave og mellemindkomster står for mere end 80% af dødeligheden.[138]

Astma rammer drenge dobbelt så hyppigt som piger,[16] men for svær astma er procenten den samme.[139] Til gengæld forekommer sygdommen oftere hos voksne kvinder end mænd, [16] og den er mere udbredt blandt unge end hos ældre.[41]

På verdensplan er astma blevet mere udbredt fra 1960'erne til 2008,[140][141] og det har været anerkendt som et stort offentligt helbredsproblem siden 1970'erne.[41] I i-landene var tallene højest midt i 1990'erne, da stigningen på det seneste har fundet sted mest i u-landene.[142] Cirka 7% af USA's befolkning har astma,[109] og i Storbritannien er det 5%.[143] I Canada, Australia og New Zealand er tallene omkring 14–15%.[144]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Astma var kendt i Det gamle Egypten, og det blev behandlet ved at drikke en mikstur af røgelse, der blev kaldt kyphi.[145] Sygdommen blev navngivet som et specifikt åndedrætsproblem af Hippokrates omkring 450 f.Kr. Det moderne navn er baseret på det græske ord for "stønnen".[41] I 200 f.Kr. mente man, at det i hvert fald delvis skyldtes følelser.[23]

I 1873 prøvede en af de første moderne medicinske afhandlinger at forklare sygdommens patofysiologi, mens en afhandling i 1872 konkluderede, at astma kan kureres ved at gnubbe brystet med kloroform liniment.[146][147] Medicinsk behandling i 1880 omfattede intravenøs behandling med et stof ved navn pilocarpin.[148] I 1886 udarbejdede F.H. Bosworth en teori om en forbindelse mellem astma og høfeber.[149] Adrenalin blev først nævnt som behandling af astma i 1905.[150] Man begyndte at anvende oralt indtagede kortikosteroider i 1950'erne, mens inhalerede kortikosteroider og selektive, korttidsvirkende beta-agonister blev almindelige i brug i 1960'erne.[151][152]

Fra 1930'erne til 1950'erne var astma kendt som en af de "syv hellige" psykosomatiske sygdomme. Man mente, årsagen var psykisk, og behandlingen var tit baseret på psykoanalyse og anden samtaleterapi.[153] Psykoanalytikerne tolkede den astmatiske, hvæsende hiven efter vejret som barnets undertrykte råb på sin mor, og derfor mente de, at behandling for depression var særligt vigtig for individer med astma.[153]

Astma (også skrevet asthma) eller reversibel obstruktiv luftvejssygdom er en immunologisk sygdom, der medfører mere eller mindre reversible anfald af åndenød. Det er en form af type-1-hypersensitivitet, hvor bronkiolerne er mindre end normalt på grund af betændelse og spasmer i vævet i luftvejsvæggene. En astmatiker kan opleve piping (en pibende lyd, der følger åndedrættet) i brystet og åndenød særligt efter fysisk arbejde, sindsbevægelser, ekstreme temperaturer, kontakt med allergener eller ved infektioner. Men også på bestemte tider eller i forbindelse med at man står op eller går i seng. Ved pludselige anfald af åndenød kan medicinsk førstehjælp eller sygehusindlæggelse være nødvendigt. Astma bliver behandlet med en række medikamenter som inhalation eller oral indtagelse og også injektion.

Første gang begrebet astma (græsk ἂσθμα, "kortåndethed"). blev brugt var i Iliaden af Homer. Han brugte ordet om den frygtelige kvælning, Hektor døde af. (Iliaden, Sang 15, v. 9–11). Ordet blev brugt med betydingen ‘kort-åndethed’ af Aischylos i Perserne og af Platon i Republikken. I den nuværende medicinske betyding blev begrebet først brugt af Hippokrates i Aforismerne.

Symptomer og tegn[redigér | rediger kildetekst]

Hovedsymptomet på astma er piping i brystet som resultat af obstruktion af luftvejene. Hoste, nogle gange produktiv med klart slim, er også almindelig. Symptomerne er meget forskellige, ofte med en pludselig begyndelse og udløst af de ovenfor nævnte faktorer. Symptomerne er ofte tydeligere om natten eller ved opvågning. Øget luftvejsobstruktionen fører til åndenød. Astma kan optræde sammen med sure opstød særligt hos ældre.

Tegn på astma er piben i brystet, hurtig vejrtrækning, længere udåndingsfase end indåndingsfase, indtrækning af vævet mellem ribbenene og over kravebenet og skulderbladene, oppustning af brystkassen og rhonchi (boblende lyde hørbare i stetoskop). Ved alvorlige anfald kan patienten være cyanotisk (blå som resultat af iltmangel); patienten kan have brystsmerter og kan i særligt alvorlige tilfælde miste bevidstheden. Mellem anfaldene er mange patienter symptomfri.

Diagnose[redigér | rediger kildetekst]

I de fleste tilfælde kan lægen stille diagnosen på grundlag af typiske symptomer og tegn. De typiske hurtige ændringer i luftvejsobstruktion kan påvises ved fald i lungefunktionen ved tests udført spontant, efter fysisk aktivitet eller efter inhalation af histamin eller metakolin; og ses af bedring efter inhalation af et bronkodilator+medikament. Blodprøver viser gerne, at eosinofilniveauet og IgE-nivauet er højere end normalt.

Mange med astma har allergier: Positive allergitester støtter astmadiagnosen og kan være til hjælp for at finde udløsende faktorer, det er muligt at undgå. En del astmatikere har fået påvist gastroøsofagal refluksygdom (GERD). I nogle af de tilfælde kan det vise sig, at GERD er det underliggende problem. Andre undersøgelser som røntgenbillede eller CT-scanning kan være nødvendige for at udelukke andre lungesygdomme.

I de senere år har man også fundet, at en del patienter med persistent moderat til alvorlig astma også har obstruktiv søvnapné . I disse tilfælde viser det sig ofte, at behandling af søvnapneen også bedrer behandlingsprognosen for astma.

Patienter med persistent sygdomsbillede og dårlig behandlingsrespons bør også udredes for eventuel alfa 1-antitrypsinmangel.

Patologi[redigér | rediger kildetekst]

Mekanismer[redigér | rediger kildetekst]

Under et astmaanfald reagerer betændte luftveje på udløsende miljøfaktorer som røg, støv eller pollen. Luftvejene bliver smallere som følge af opsvulmning af luftvejene og fortykning af muskulaturen, og de bliver samtidigt tilstoppede af mucus (slim). (Diagram: FDA.)

Patogenese[redigér | rediger kildetekst]

Astmaanfald
  • Det underliggende problem ser ud til at være immunologisk: Unge børn med tidlige stadier af astma viser tegn på stærk betændelse i luftvejene.
  • Man har fundet, at relativ alfa 1-antitrypsinmangel er overrepræsenteret i patienter med atopisk astma. [154]
  • Epidemiologien kaster lys på patogenesen: Hyppigheden af astma ser ud til at være øgende verden over; astma er almindeligere i mere velstående lande og desuden i højere socioøkonomiske grupper inden for de enkelte lande.
  • En hypotese er, at astma er en “hygienisk sygdom”[155]: I naturen bliver småbørn udsat for bakterier lige efter fødslen, og de “slår dermed” Th1-lymfocyt-cellerne til i immunsystemet som tager sig af bakterielle infektioner. Hvis denne påvirkning ikke er tilstrækkelig (hvilket nogle tror den ikke er i moderne, rene omgivelser), kan astma og andre allergiske sygdomme udvikle sig. Denne «hygienehypotese» kan måske forklare forøgelsen i astma blandt velstående grupper.
  • En anden hypotese, der ligner den forrige en smule, går på den del af vort immunsystem, der hjælper os med at kontrollere parasitter som bændelorm. Th2-lymfocytene og eosinofil-cellene, der værner os mod indvoldsorme er de samme, der spiller en central rolle i allergiske reaktioner. I den vestlige verden er disse parasitter nu blevne sjældne – men immunresponssystemet er det samme og bliver udløst af visse allergener hos en del mennesker.
  • En tredje hypotese giver luftforurening skylden for øgningen i antallet astmatikere. Mens det er velkendt, at omfattende udsættelse for visse industrikemikalier kan medføre akutte astmaanfald, er det ikke bevist, at disse udgør den specifikke årsag til stigningen i astmatilfælde. I Vesteuropa er udslippet af de fleste atmosfæriske luftforureningsstoffer gået markant ned i de sidste 40 år, mens astmafrekvensen er gået op.

Typiske udløsende faktorer inkluderer:

  1. Inhalerede allergener, så som:
    1. Husstøvmider.
    2. Kakerlakafføring.
    3. Pollen af f.eks. hassel, el, birk, ær, græs og burod.
    4. Mugsvampesporer.
    5. Hudskæl af husdyr.
  2. Irritanter som f.eks. tobaksrøg, udstødning fra motorer, mekanisk støv, svovldioxid eller parfume og andre stærke lugte.
  3. Kold luft.
  4. Fysisk aktivitet.
  5. Luftvejsinfektion.
  6. Aspirin (acetylsalicylsyre) og lignende medikamenter.
  7. Emotionelt stress.

Behandling[redigér | rediger kildetekst]

Symptomatisk[redigér | rediger kildetekst]

Episoder med piping i brystet og åndenød responderer oftest på inhalationsbronkodilatorer, som virker ved at de afspænder den glatte muskulatur i luftvejsvæggene. Ved alvorligere tilstande er det ofte nødvendigt at give patienten inhaleret, oral eller intravenøs kortison som undertrykker betændelsen og reducerer hævelsen i luftvejsvæggerne.

Forebyggende[redigér | rediger kildetekst]

Udløsende faktorer som husdyr og aspirin bør udredes og behandles med2. Astmatikere med mere eller mindre daglige symptomer vil oftest have udbytte af regelmæssig medicinbrug. Den mest effektive forebyggende lægemiddeltype er kortisonpreparater til inhalation.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Fodnoter[redigér | rediger kildetekst]

  • 1: Mujica, V.R.; Rao S.S.: «Recognizing atypical manifestations of GERD; asthma, chest pain, and otolaryngologic disorders may be due to reflux.» Postgrad Med J 1999;105:53-55. PMID 9924493.
  • 2: Jenkins, C.; Costello, J.; Hodge, L.: «Systematic review of prevalence of aspirin induced asthma and its implications for clinical practice.» BMJ 2004;328:434. PMID 14976098.
  • 3: Inwald, D. ... [et.al.]: «Oxygen treatment for acute severe asthma.» BMJ 2001;323:98-100. PMID 11451788.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ GINA 2011, s. 18
  2. ^ British Guideline 2009, s. 4
  3. ^ NHLBI Guideline 2007, s. 11–12
  4. ^ a b c Martinez FD (2007). "Genes, environments, development and asthma: a reappraisal". Eur Respir J. 29 (1): 179-84. doi:10.1183/09031936.00087906. PMID 17197483.
  5. ^ a b Lemanske RF, Busse WW (februar 2010). "Asthma: clinical expression and molecular mechanisms". J. Allergy Clin. Immunol. 125 (2 Suppl 2): S95-102. doi:10.1016/j.jaci.2009.10.047. PMC 2853245. PMID 20176271.
  6. ^ a b c Yawn BP (september 2008). "Factors accounting for asthma variability: achieving optimal symptom control for individual patients" (PDF). Primary Care Respiratory Journal. 17 (3): 138-147. doi:10.3132/pcrj.2008.00004. PMID 18264646. Arkiveret (PDF) fra originalen 4. marts 2010. Hentet 12. januar 2014.
  7. ^ a b Kumar, Vinay; Abbas, Abul K; Fausto, Nelson; Aster, Jon, red. (2010). Robbins and Cotran pathologic basis of disease (8 udgave). Saunders. s. 688. ISBN 978-1-4160-3121-5. OCLC 643462931.
  8. ^ Stedman's Medical Dictionary (28 udgave). Lippincott Williams and Wilkins. 2005. ISBN 0-7817-3390-1.
  9. ^ a b c d NHLBI Guideline 2007, s. 214
  10. ^ NHLBI Guideline 2007, s. 373–375
  11. ^ NHLBI Guideline 2007, s. 169–172
  12. ^ GINA 2011, s. 71
  13. ^ GINA 2011, s. 33
  14. ^ a b "World Health Organization Fact Sheet Fact sheet No 307: Asthma". 2011. Arkiveret fra originalen den 29. juni 2011. Hentet 17. januar 2013.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  15. ^ a b c GINA 2011, s. 3
  16. ^ a b c d e f g h i j GINA 2011, s. 2–5
  17. ^ Jindal, editor-in-chief SK. Textbook of pulmonary and critical care medicine. New Delhi: Jaypee Brothers Medical Publishers. s. 242. ISBN 978-93-5025-073-0. {{cite book}}: |first= har et generisk navn (hjælp)
  18. ^ George, Ronald B. (2005). Chest medicine : essentials of pulmonary and critical care medicine (5 udgave). Philadelphia, PA: Lippincott Williams & Wilkins. s. 62. ISBN 978-0-7817-5273-2.
  19. ^ British Guideline 2009, s. 14
  20. ^ GINA 2011, s. 8–9
  21. ^ Boulet LP (april 2009). "Influence of comorbid conditions on asthma". Eur Respir J. 33 (4): 897-906. doi:10.1183/09031936.00121308. PMID 19336592.
  22. ^ Boulet, LP; Boulay, MÈ (juni 2011). "Asthma-related comorbidities". Expert review of respiratory medicine. 5 (3): 377-93. PMID 21702660.
  23. ^ a b editors, Andrew Harver, Harry Kotses, (2010). Asthma, health and society a public health perspective. New York: Springer. s. 315. ISBN 978-0-387-78285-0. {{cite book}}: |last= har et generisk navn (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link)
  24. ^ Thomas, M; Bruton, A; Moffat, M; Cleland, J (september 2011). "Asthma and psychological dysfunction". Primary care respiratory journal : journal of the General Practice Airways Group. 20 (3): 250-6. PMID 21674122.
  25. ^ Miller, RL; Ho, SM (marts 2008). "Environmental epigenetics and asthma: current concepts and call for studies". American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine. 177 (6): 567-573. doi:10.1164/rccm.200710-1511PP. PMC 2267336. PMID 18187692.
  26. ^ Choudhry S, Seibold MA, Borrell LN; et al. (2007). "Dissecting complex diseases in complex populations: asthma in latino americans". Proc Am Thorac Soc. 4 (3): 226-33. doi:10.1513/pats.200701-029AW. PMC 2647623. PMID 17607004. {{cite journal}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  27. ^ Dietert, RR (september 2011). "Maternal and childhood asthma: risk factors, interactions, and ramifications". Reproductive toxicology (Elmsford, N.Y.). 32 (2): 198-204. PMID 21575714.
  28. ^ Kelly, FJ; Fussell, JC (august 2011). "Air pollution and airway disease". Clinical and experimental allergy : journal of the British Society for Allergy and Clinical Immunology. 41 (8): 1059-71. PMID 21623970.
  29. ^ GINA 2011, s. 6
  30. ^ GINA 2011, s. 61
  31. ^ a b Gold DR, Wright R (2005). "Population disparities in asthma". Annu Rev Public Health. 26: 89-113. doi:10.1146/annurev.publhealth.26.021304.144528. PMID 15760282.
  32. ^ McGwin, G; Lienert, J; Kennedy, JI (marts 2010). "Formaldehyde exposure and asthma in children: a systematic review". Environmental health perspectives. 118 (3): 313-7. PMID 20064771.
  33. ^ Jaakkola JJ, Knight TL. (juli 2008). "The role of exposure to phthalates from polyvinyl chloride products in the development of asthma and allergies: a systematic review and meta-analysis". Environ Health Perspect. 116 (7): 845-53. doi:10.1289/ehp.10846. PMC 2453150. PMID 18629304.
  34. ^ Bornehag, CG; Nanberg, E (april 2010). "Phthalate exposure and asthma in children". International journal of andrology. 33 (2): 333-45. PMID 20059582.
  35. ^ Liu AH (2004). "Something old, something new: indoor endotoxin, allergens and asthma". Paediatr Respir Rev. 5 (Suppl A): S65-71. doi:10.1016/S1526-0542(04)90013-9. PMID 14980246.
  36. ^ Ahluwalia, SK; Matsui, EC (april 2011). "The indoor environment and its effects on childhood asthma". Current opinion in allergy and clinical immunology. 11 (2): 137-43. PMID 21301330.
  37. ^ Arshad, SH (januar 2010). "Does exposure to indoor allergens contribute to the development of asthma and allergy?". Current allergy and asthma reports. 10 (1): 49-55. PMID 20425514.
  38. ^ Custovic, A; Simpson, A (2012). "The role of inhalant allergens in allergic airways disease". Journal of investigational allergology & clinical immunology : official organ of the International Association of Asthmology (INTERASMA) and Sociedad Latinoamericana de Alergia e Inmunologia. 22 (6): 393-401, qiuz follow 401. PMID 23101182.
  39. ^ a b PC Gøtzsche, HK Johansen (2008). Gøtzsche, Peter C (red.). "House dust mite control measures for asthma". Cochrane Database Syst Rev (2): CD001187. doi:10.1002/14651858.CD001187.pub3. PMID 18425868.
  40. ^ a b NHLBI Guideline 2007, s. 11
  41. ^ a b c d e f g h i j k l Murray and Nadel's textbook of respiratory medicine (5 udgave). Philadelphia, PA: Saunders/Elsevier. 2010. s. Chapter 38. ISBN 1-4160-4710-7. {{cite book}}: |first= mangler |last= (hjælp)
  42. ^ Ramsey, CD; Celedón, JC (januar 2005). "The hygiene hypothesis and asthma". Current Opinion in Pulmonary Medicine. 11 (1): 14-20. doi:10.1097/01.mcp.0000145791.13714.ae. PMID 15591883.
  43. ^ Bufford, JD; Gern, JE (maj 2005). "The hygiene hypothesis revisited". Immunology and Allergy Clinics of North America. 25 (2): 247-262. doi:10.1016/j.iac.2005.03.005. PMID 15878454.
  44. ^ a b Brooks, C; Pearce, N; Douwes, J (februar 2013). "The hygiene hypothesis in allergy and asthma: an update". Current opinion in allergy and clinical immunology. 13 (1): 70-7. PMID 23103806.
  45. ^ Murk, W; Risnes, KR; Bracken, MB (juni 2011). "Prenatal or early-life exposure to antibiotics and risk of childhood asthma: a systematic review". Pediatrics. 127 (6): 1125-38. doi:10.1542/peds.2010-2092. PMID 21606151.
  46. ^ British Guideline 2009, s. 72
  47. ^ Neu, J; Rushing, J (juni 2011). "Cesarean versus vaginal delivery: long-term infant outcomes and the hygiene hypothesis". Clinics in perinatology. 38 (2): 321-31. PMID 21645799.
  48. ^ Von Hertzen, LC; Haahtela, T (februar 2004). "Asthma and atopy -the price of affluence?". Allergy. 59 (2): 124-37. PMID 14763924.
  49. ^ a b Martinez FD (2007). "CD14, endotoxin, and asthma risk: actions and interactions". Proc Am Thorac Soc. 4 (3): 221-5. doi:10.1513/pats.200702-035AW. PMC 2647622. PMID 17607003.
  50. ^ a b c Elward, Graham Douglas, Kurtis S. (2010). Asthma. London: Manson Pub. s. 27-29. ISBN 978-1-84076-513-7.
  51. ^ a b c Ober C, Hoffjan S (2006). "Asthma genetics 2006: the long and winding road to gene discovery". Genes Immun. 7 (2): 95-100. doi:10.1038/sj.gene.6364284. PMID 16395390.
  52. ^ Halapi, E; Bjornsdottir, US (januar 2009). "Overview on the current status of asthma genetics". The clinical respiratory journal. 3 (1): 2-7. PMID 20298365.
  53. ^ a b Rapini, Ronald P.; Bolognia, Jean L.; Jorizzo, Joseph L. (2007). Dermatology: 2-Volume Set. St. Louis: Mosby. ISBN 1-4160-2999-0.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  54. ^ GINA 2011, s. 4
  55. ^ Beuther DA (januar 2010). "Recent insight into obesity and asthma". Curr Opin Pulm Med. 16 (1): 64-70. doi:10.1097/MCP.0b013e3283338fa7. PMID 19844182.
  56. ^ Holguin F, Fitzpatrick A (marts 2010). "Obesity, asthma, and oxidative stress". J. Appl. Physiol. 108 (3): 754-9. doi:10.1152/japplphysiol.00702.2009. PMID 19926826.
  57. ^ Wood LG, Gibson PG (juli 2009). "Dietary factors lead to innate immune activation in asthma". Pharmacol. Ther. 123 (1): 37-53. doi:10.1016/j.pharmthera.2009.03.015. PMID 19375453.
  58. ^ O'Rourke ST (oktober 2007). "Antianginal actions of beta-adrenoceptor antagonists". Am J Pharm Educ. 71 (5): 95. PMC 2064893. PMID 17998992.
  59. ^ Salpeter, S; Ormiston, T; Salpeter, E (2001). "Cardioselective beta-blocker use in patients with reversible airway disease". Cochrane database of systematic reviews (Online) (2): CD002992. PMID 11406056.
  60. ^ Covar, RA; Macomber, BA; Szefler, SJ (februar 2005). "Medications as asthma trigers". Immunology and allergy clinics of North America. 25 (1): 169-90. PMID 15579370.
  61. ^ a b c d Baxi SN, Phipatanakul W (april 2010). "The role of allergen exposure and avoidance in asthma". Adolesc Med State Art Rev. 21 (1): 57-71, viii-ix. PMC 2975603. PMID 20568555.
  62. ^ Chen E, Miller GE (2007). "Stress and inflammation in exacerbations of asthma". Brain Behav Immun. 21 (8): 993-9. doi:10.1016/j.bbi.2007.03.009. PMC 2077080. PMID 17493786.
  63. ^ a b NHLBI Guideline 2007, s. 42
  64. ^ GINA 2011, s. 20
  65. ^ American Academy of Allergy, Asthma, and Immunology, "Five things physicians and patients should question" (PDF), Choosing wisely: an initiative of the ABIM Foundation, American Academy of Allergy, Asthma, and Immunology, hentet 14. august 2012{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  66. ^ Third Expert Panel on the Diagnosis and Management of Asthma (2007). Guidelines for the diagnosis and management of asthma. National Heart, Lung, and Blood Institute (US).
  67. ^ NHLBI Guideline 2007, s. 58
  68. ^ Pinnock H, Shah R (2007). "Asthma". BMJ. 334 (7598): 847-50. doi:10.1136/bmj.39140.634896.BE. PMC 1853223. PMID 17446617.
  69. ^ NHLBI Guideline 2007, s. 59
  70. ^ a b Moore WC, Pascual RM (juni 2010). "Update in asthma 2009". American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine. 181 (11): 1181-7. doi:10.1164/rccm.201003-0321UP. PMID 20516492.
  71. ^ a b Self, Timothy; Chrisman, Cary; Finch, Christopher (2009). "22. Asthma". I Mary Anne Koda-Kimble, Brian K Alldredge; et al. (red.). Applied therapeutics: the clinical use of drugs (9 udgave). Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins. OCLC 230848069. {{cite book}}: Eksplicit brug af et al. i: |editor= (hjælp)
  72. ^ Delacourt, C (juni 2004). "Conséquences bronchiques de l'asthme non traité" [Bronchial changes in untreated asthma]. Archives de Pédiatrie. 11 (Suppl. 2): 71s-73s. PMID 15301800.
  73. ^ Schiffman, George (18. december 2009). "Chronic obstructive pulmonary disease". MedicineNet. Arkiveret fra originalen 28. august 2010. Hentet 2. september 2010.
  74. ^ a b c d British Guideline 2009, s. 54
  75. ^ Barnes, PJ (2008). "Asthma". I Fauci, Anthony S; Braunwald, E,; Kasper, DL (red.). Harrison's Principles of Internal Medicine (17 udgave). New York: McGraw-Hill. s. 1596–1607. ISBN 978-0-07-146633-2.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link)
  76. ^ Maitre B, Similowski T, Derenne JP (september 1995). "Physical examination of the adult patient with respiratory diseases: inspection and palpation". Eur. Respir. J. 8 (9): 1584-93. PMID 8575588.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  77. ^ Werner, HA (juni 2001). "Status asthmaticus in children: a review". Chest. 119 (6): 1596-1607. doi:10.1378/chest.119.6.1913. PMID 11399724.
  78. ^ a b Shiber JR, Santana J (maj 2006). "Dyspnea". Med. Clin. North Am. 90 (3): 453-79. doi:10.1016/j.mcna.2005.11.006. PMID 16473100.
  79. ^ a b Shah, R; Saltoun, CA (maj-juni 2012). "Chapter 14: Acute severe asthma (status asthmaticus)". Allergy and asthma proceedings : the official journal of regional and state allergy societies. 33 Suppl 1: S47-50. PMID 22794687.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)
  80. ^ a b c Khan, DA (januar-februar 2012). "Exercise-induced bronchoconstriction: burden and prevalence". Allergy and asthma proceedings : the official journal of regional and state allergy societies. 33 (1): 1-6. PMID 22370526.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)
  81. ^ GINA 2011, s. 17
  82. ^ Carlsen, KH; Anderson, SD; Bjermer, L; Bonini, S; Brusasco, V; Canonica, W; Cummiskey, J; Delgado, L; Del Giacco, SR; Drobnic, F; Haahtela, T; Larsson, K; Palange, P; Popov, T; van Cauwenberge, P; European Respiratory, Society; European Academy of Allergy and Clinical, Immunology; GA(2)LEN, (maj 2008). "Treatment of exercise-induced asthma, respiratory and allergic disorders in sports and the relationship to doping: Part II of the report from the Joint Task Force of European Respiratory Society (ERS) and European Academy of Allergy and Clinical Immunology (EAACI) in cooperation with GA(2)LEN". Allergy. 63 (5): 492-505. PMID 18394123.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  83. ^ Kindermann, W (2007). "Do inhaled beta(2)-agonists have an ergogenic potential in non-asthmatic competitive athletes?". Sports medicine (Auckland, N.Z.). 37 (2): 95-102. PMID 17241101.
  84. ^ Pluim, BM; de Hon, O; Staal, JB; Limpens, J; Kuipers, H; Overbeek, SE; Zwinderman, AH; Scholten, RJ (1. januar 2011). "β₂-Agonists and physical performance: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials". Sports medicine (Auckland, N.Z.). 41 (1): 39-57. PMID 21142283.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  85. ^ a b c Baur, X; Aasen, TB; Burge, PS; Heederik, D; Henneberger, PK; Maestrelli, P; Schlünssen, V; Vandenplas, O; Wilken, D; ERS Task Force on the Management of Work-related, Asthma (1. juni 2012). "The management of work-related asthma guidelines: a broader perspective". European respiratory review : an official journal of the European Respiratory Society. 21 (124): 125-39. PMID 22654084.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  86. ^ Kunnamo, ed.-in-chief: Ilkka (2005). Evidence-based medicine guidelines. Chichester: Wiley. s. 214. ISBN 978-0-470-01184-3. {{cite book}}: |first= har et generisk navn (hjælp)
  87. ^ Kraft, editors, Mario Castro, Monica (2008). Clinical asthma. Philadelphia: Mosby / Elsevier. s. Chapter 42. ISBN 978-0-323-07081-2. {{cite book}}: |first= har et generisk navn (hjælp)
  88. ^ NHLBI Guideline 2007, s. 46
  89. ^ Gibson PG, McDonald VM, Marks GB (september 2010). "Asthma in older adults". Lancet. 376 (9743): 803-13. doi:10.1016/S0140-6736(10)61087-2. PMID 20816547.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  90. ^ Hargreave FE; Parameswaran K (august 2006). "Asthma, COPD and bronchitis are just components of airway disease". European Respiratory Journal. 28 (2): 264-267. doi:10.1183/09031936.06.00056106. PMID 16880365.
  91. ^ Diaz, P. Knoell (2009). "23. Chronic obstructive pulmonary disease". Applied therapeutics: the clinical use of drugs (9 udgave). Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins.
  92. ^ a b NHLBI Guideline 2007, s. 184–5
  93. ^ Lodge, CJ; Allen, KJ; Lowe, AJ; Hill, DJ; Hosking, CS; Abramson, MJ; Dharmage, SC (2012). "Perinatal cat and dog exposure and the risk of asthma and allergy in the urban environment: a systematic review of longitudinal studies". Clinical & developmental immunology. 2012: 176484. PMID 22235226.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  94. ^ Chen, CM; Tischer, C; Schnappinger, M; Heinrich, J (januar 2010). "The role of cats and dogs in asthma and allergy—a systematic review". International journal of hygiene and environmental health. 213 (1): 1-31. PMID 20053584.
  95. ^ a b Prescott, SL; Tang, ML; Australasian Society of Clinical Immunology and, Allergy (2. maj 2005). "The Australasian Society of Clinical Immunology and Allergy position statement: Summary of allergy prevention in children". The Medical journal of Australia. 182 (9): 464-7. PMID 15865590.
  96. ^ Ripoll, Brian C. Leutholtz, Ignacio. Exercise and disease management (2 udgave). Boca Raton: CRC Press. s. 100. ISBN 978-1-4398-2759-8.
  97. ^ GINA 2011, s. 56
  98. ^ a b c d e NHLBI Guideline 2007, s. 213
  99. ^ a b "British Guideline on the Management of Asthma" (PDF). Scottish Intercollegiate Guidelines Network. 2008. Arkiveret fra originalen (PDF) 19. august 2008. Hentet 2008-08-04.
  100. ^ NHLBI Guideline 2007, s. 69
  101. ^ Thomson NC, Spears M (2005). "The influence of smoking on the treatment response in patients with asthma". Curr Opin Allergy Clin Immunol. 5 (1): 57-63. doi:10.1097/00130832-200502000-00011. PMID 15643345.
  102. ^ Stapleton M, Howard-Thompson A, George C, Hoover RM, Self TH (2011). "Smoking and asthma". J Am Board Fam Med. 24 (3): 313-22. doi:10.3122/jabfm.2011.03.100180. PMID 21551404.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  103. ^ NHLBI Guideline 2007, s. 560
  104. ^ Rodrigo GJ, Nannini LJ (2006). "Comparison between nebulized adrenaline and beta2 agonists for the treatment of acute asthma. A meta-analysis of randomized trials". Am J Emerg Med. 24 (2): 217-22. doi:10.1016/j.ajem.2005.10.008. PMID 16490653.
  105. ^ NHLBI Guideline 2007, s. 351
  106. ^ NHLBI Guideline 2007, s. 218
  107. ^ a b Ducharme, FM; Ni Chroinin, M; Greenstone, I; Lasserson, TJ (12. maj 2010). "Addition of long-acting beta2-agonists to inhaled corticosteroids versus same dose inhaled corticosteroids for chronic asthma in adults and children". Cochrane database of systematic reviews (Online) (5): CD005535. PMID 20464739.
  108. ^ Ducharme, FM; Ni Chroinin, M; Greenstone, I; Lasserson, TJ (14. april 2010). "Addition of long-acting beta2-agonists to inhaled steroids versus higher dose inhaled corticosteroids in adults and children with persistent asthma". Cochrane database of systematic reviews (Online) (4): CD005533. PMID 20393943.
  109. ^ a b Fanta CH (marts 2009). "Asthma". New England Journal of Medicine. 360 (10): 1002-14. doi:10.1056/NEJMra0804579. PMID 19264689.
  110. ^ Cates, CJ; Cates, MJ (18. april 2012). "Regular treatment with formoterol for chronic asthma: serious adverse events". Cochrane database of systematic reviews (Online). 4: CD006923. PMID 22513944.
  111. ^ Cates, CJ; Cates, MJ (16. juli 2008). "Regular treatment with salmeterol for chronic asthma: serious adverse events". Cochrane database of systematic reviews (Online) (3): CD006363. PMID 18646149.
  112. ^ GINA 2011, s. 74
  113. ^ Watts, K; Chavasse, RJ (16. maj 2012). "Leukotriene receptor antagonists in addition to usual care for acute asthma in adults and children". Cochrane database of systematic reviews (Online). 5: CD006100. PMID 22592708.
  114. ^ British Guideline 2009, s. 43
  115. ^ NHLBI Guideline 2007, s. 250
  116. ^ a b Rachelefsky, G (januar 2009). "Inhaled corticosteroids and asthma control in children: assessing impairment and risk". Pediatrics. 123 (1): 353-66. doi:10.1542/peds.2007-3273. PMID 19117903.
  117. ^ Dahl R (august 2006). "Systemic side effects of inhaled corticosteroids in patients with asthma". Respir Med. 100 (8): 1307-17. doi:10.1016/j.rmed.2005.11.020. PMID 16412623.
  118. ^ a b c Rodrigo GJ, Rodrigo C, Hall JB (2004). "Acute asthma in adults: a review". Chest. 125 (3): 1081-102. doi:10.1378/chest.125.3.1081. PMID 15006973.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  119. ^ a b NHLBI Guideline 2007, s. 373
  120. ^ no-ppen, M. (august 2002). "Magnesium Treatment for Asthma : Where Do We Stand?". Chest. 122 (2): 396-8. doi:10.1378/chest.122.2.396. PMID 12171805.
  121. ^ GINA 2011, s. 37
  122. ^ NHLBI Guideline 2007, s. 399
  123. ^ a b Castro, M; Musani, AI; Mayse, ML; Shargill, NS (april 2010). "Bronchial thermoplasty: a novel technique in the treatment of severe asthma". Therapeutic advances in respiratory disease. 4 (2): 101-16. doi:10.1177/1753465810367505. PMID 20435668.
  124. ^ GINA 2011, s. 70
  125. ^ Blanc PD, Trupin L, Earnest G, Katz PP, Yelin EH, Eisner MD (2001). "Alternative therapies among adults with a reported diagnosis of asthma or rhinosinusitis : data from a population-based survey". Chest. 120 (5): 1461-7. doi:10.1378/chest.120.5.1461. PMID 11713120.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  126. ^ Shenfield G, Lim E, Allen H (2002). "Survey of the use of complementary medicines and therapies in children with asthma". J Paediatr Child Health. 38 (3): 252-7. doi:10.1046/j.1440-1754.2002.00770.x. PMID 12047692.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  127. ^ Kaur, B; Rowe, BH; Arnold, E (2009). Arnold, Elizabeth (red.). "Vitamin C supplementation for asthma". Cochrane Database Syst Rev (1): CD000993. doi:10.1002/14651858.CD000993.pub3. PMID 19160185.
  128. ^ a b NHLBI Guideline 2007, s. 240
  129. ^ McCarney RW, Brinkhaus B, Lasserson TJ, Linde K (2004). McCarney, Robert W (red.). "Acupuncture for chronic asthma". Cochrane Database Syst Rev (1): CD000008. doi:10.1002/14651858.CD000008.pub2. PMID 14973944.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  130. ^ Blackhall, K; Appleton, S; Cates, CJ (12. september 2012). "Ionisers for chronic asthma". Cochrane database of systematic reviews (Online). 9: CD002986. PMID 22972060.
  131. ^ Hondras MA, Linde K, Jones AP (2005). Hondras, Maria A (red.). "Manual therapy for asthma". Cochrane Database Syst Rev (2): CD001002. doi:10.1002/14651858.CD001002.pub2. PMID 15846609.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  132. ^ "WHO Disease and injury country estimates". World Health Organization. 2009. Arkiveret fra originalen 11. november 2009. Hentet 11. november 2009.
  133. ^ Sergel, Michelle J.; Cydulka, Rita K. (september 2009). "Ch. 75: Asthma". I Wolfson, Allan B.; Harwood-Nuss, Ann (red.). Harwood-Nuss' Clinical Practice of Emergency Medicine (5 udgave). Lippincott Williams & Wilkins. s. 432–. ISBN 978-0-7817-8943-1.
  134. ^ NHLBI Guideline 2007, s. 1
  135. ^ Organization, World Health (2008). The global burden of disease : 2004 update ([Online-Ausg.] udgave). Geneva, Switzerland: World Health Organization. s. 35. ISBN 978-92-4-156371-0.
  136. ^ Maddox L, Schwartz DA (2002). "The pathophysiology of asthma". Annu. Rev. Med. 53: 477-98. doi:10.1146/annurev.med.53.082901.103921. PMID 11818486.
  137. ^ Beckett PA, Howarth PH (2003). "Pharmacotherapy and airway remodelling in asthma?". Thorax. 58 (2): 163-74. doi:10.1136/thorax.58.2.163. PMC 1746582. PMID 12554904.
  138. ^ World Health Organization. "WHO: Asthma". Arkiveret fra originalen 15. december 2007. Hentet 2007-12-29.
  139. ^ Bush A, Menzies-Gow A (december 2009). "Phenotypic differences between pediatric and adult asthma". Proc Am Thorac Soc. 6 (8): 712-9. doi:10.1513/pats.200906-046DP. PMID 20008882.
  140. ^ Grant EN, Wagner R, Weiss KB (august 1999). "Observations on emerging patterns of asthma in our society". J Allergy Clin Immunol. 104 (2 Pt 2): S1-S9. doi:10.1016/S0091-6749(99)70268-X. PMID 10452783.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  141. ^ Anandan C, Nurmatov U, van Schayck OC, Sheikh A (februar 2010). "Is the prevalence of asthma declining? Systematic review of epidemiological studies". Allergy. 65 (2): 152-67. doi:10.1111/j.1398-9995.2009.02244.x. PMID 19912154.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  142. ^ Bousquet, J; Bousquet, PJ; Godard, P; Daures, JP (juli 2005). "The public health implications of asthma". Bulletin of the World Health Organization. 83 (7): 548-54. PMID 16175830.
  143. ^ Anderson, HR; Gupta, R; Strachan, DP; Limb, ES (januar 2007). "50 years of asthma: UK trends from 1955 to 2004". Thorax. 62 (1): 85-90. doi:10.1136/thx.2006.066407. PMC 2111282. PMID 17189533.
  144. ^ Masoli, Matthew (2004). Global Burden of Asthma (PDF). s. 9. Arkiveret fra originalen (PDF) 2. maj 2013. Hentet 12. januar 2014.
  145. ^ Manniche L (1999). Sacred luxuries: fragrance, aromatherapy, and cosmetics in ancient Egypt. Cornell University Press. s. 49. ISBN 978-0-8014-3720-5.
  146. ^ Thorowgood JC (november 1873). "On bronchial asthma". British Medical Journal. 2 (673): 600. doi:10.1136/bmj.2.673.600. PMC 2294647. PMID 20747287.
  147. ^ Gaskoin G (marts 1872). "On the treatment of asthma". British Medical Journal. 1 (587): 339. doi:10.1136/bmj.1.587.339. PMC 2297349. PMID 20746575.
  148. ^ Berkart JB (juni 1880). "The treatment of asthma". British Medical Journal. 1 (1016): 917-8. doi:10.1136/bmj.1.1016.917. PMC 2240555. PMID 20749537.
    Berkart JB (juni 1880). "The treatment of asthma". British Medical Journal. 1 (1017): 960-2. doi:10.1136/bmj.1.1017.960. PMC 2240530. PMID 20749546.
  149. ^ Bosworth FH (1886). "Hay fever, asthma, and allied affections". Transactions of the Annual Meeting of the American Climatological Association. 2: 151-70. PMC 2526599. PMID 21407325.
  150. ^ Doig RL (februar 1905). "Epinephrin; especially in asthma". California State Journal of Medicine. 3 (2): 54-5. PMC 1650334. PMID 18733372.
  151. ^ von Mutius, E; Drazen, JM (1. marts 2012). "A patient with asthma seeks medical advice in 1828, 1928, and 2012". New England Journal of Medicine. 366 (9): 827-34. PMID 22375974.
  152. ^ Crompton G (december 2006). "A brief history of inhaled asthma therapy over the last fifty years". Primary care respiratory journal : journal of the General Practice Airways Group. 15 (6): 326-31. PMID 17092772.
  153. ^ a b Opolski M, Wilson I (september 2005). "Asthma and depression: a pragmatic review of the literature and recommendations for future research". Clin Pract Epidemol Ment Health. 1: 18. doi:10.1186/1745-0179-1-18. PMC 1253523. PMID 16185365.
  154. ^ Serum antitrypsin activity and alpha1 antitrypsin ... [Arch Immunol Ther Exp (Warsz). 1978] – PubMed result
  155. ^ Brigham and Women's Hospital (2012, March 22). Getting the dirt on immunity: Scientists show evidence for hygiene hypothesis. ScienceDaily Citat: "...They found that germ-free mice had exaggerated inflammation of the lungs and colon resembling asthma and colitis, respectively. This was caused by the hyperactivity of a unique class of T cells (immune cells) that had been previously linked to these disorders in both mice and humans...Moreover, the protection provided by early-life exposure to microbes was long-lasting, as predicted by the hygiene hypothesis..."
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Se demonstrationsfilm af, hvordan du bruger din astmainhalator på medicin.dk