Kilijske hyrlo
| Kilijske hyrlo Кілійське гирло arm af Donaudeltaet | |
|---|---|
 Kilijske hyrlo ved Vilkovo | |
| Overblik | |
| Andre navne | Brațul Chilia (rumænsk) |
| Del af | Donau |
| Land |  Ukraine Rumænien |
| Geografi | |
| Udspring | Donau ved øen Ismajil |
- koord. | 45°13′58″N 28°44′32″Ø / 45.23278°N 28.74222°Ø |
| Udmunding | Sortehavet |
- koord. | 45°13′35″N 29°43′49″Ø / 45.22639°N 29.73028°Ø |
| Fysiske kendetegn | |
| Længde | 104 km |
| Middelvandføring | 3.800 m/³ |
 | |
| Donaudeltaet med Kilijske hyrlo ved landegrænsen mellem Rumænien og Ukraine | |
| Oversigtskort | |
  Udspring Udspring Udmunding Kilijske hyrlos udspring og udmunding
| |
Kilijske hyrlo eller Kilijske arm (rumænsk: Brațul Chilia; ukrainsk: Кілійське гирло) er en sidearm til Donau.[1][2] Floden er opkaldt efter de to byer som ligger ved bredden, Kilija i Ukraine i nord, og Chilia Veche i Rumænien i syd, og danner en naturlig grænse mellem de to lande.
Kilijske hyrlo er den nordligste af de tre flodarme som danner Donaudeltaet. De øvrige er Sulinaarmen og Sfântu Gheorghe (Sankt Georgarmen).
Flodarmen starter ved øen Izmajil. Ved indgangen til deltaet har Donau en middelvandføring på 6.350 m³/s og Kilijske hyrlo fører 58% af dette.[3]
Kilder og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Verne, Jules. "Der Pilot der Donau". Zeno.org. Hentet 15. oktober 2015.
- ^ "Russisches Reich". Meyers Konversationslexikon, Band 17. Leipzig 1909, S. 289-328. Zeno.org. Hentet 16. oktober 2015.
- ^ "Danube". Rezervatia Biosferei - Delta Dunarii. Arkiveret fra originalen 26. september 2015. Hentet 16. oktober 2015.
