Donau
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Donau | |
|---|---|
 Donau i Wien | |
| Overblik | |
| Lande | Tyskland, Østrig, Slovakiet, Ungarn, Kroatien, Serbien, Bulgarien, Rumænien, Moldova, Ukraine |
| Geografi | |
| Udspring | |
- sted | Furtwangen im Schwarzwald, Schwarzwald, Tyskland |
- højde | 1.078 m.o.h. |
- koord. | 48°5′44″N 8°9′18″Ø / 48.09556°N 8.15500°Ø |
| Udmunding | |
- sted | Donau-deltaet, Sortehavet, Rumænien og Ukraine |
- højde | 0 m.o.h. |
- koord. | 45°13′3″N 29°45′41″Ø / 45.21750°N 29.76139°Ø |
| Fysiske kendetegn | |
| Længde | 2.860 km |
| Dybde | 1–8 m |
| Middelvandføring | 7.000 m³/s |
- målested | før deltaet |
| Afvandingsareal | 817.000 km² |
 | |
| Donaus løb | |
| Oversigtskort | |
  Udspring Udmunding Donaus løb i Europa
| |
Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.
Den er 2.850 km lang og den næstlængste flod i Europa, efter Volga. Donau løber ud i Sortehavet og passerer ti lande: Tyskland, Østrig, Slovakiet, Ungarn, Kroatien, Serbien, Bulgarien, Rumænien, Moldova og Ukraine.
I eocæn-tiden for 20-60 millioner år siden mundede Rhinen, Neckar og Main ud i Donau, der mundede ud – omtrent hvor Wien ligger i dag – i urhavet Tethys, der dækkede hele Sydøsteuropa.[1]
Indholdsfortegnelse
Etymologi[redigér | redigér wikikode]
Donau hedder floden på tysk. Den hedder Donava på slovensk, Dunav på kroatisk, Дунав på serbisk og bulgarsk. Langs den venstre bred kaldes den på slovakisk for Dunaj og på ungarsk Duna. På rumænsk Dunărea og på ukrainsk Dunaj. En teori knytter alle disse variationer til det keltiske ord dānu i betydningen "at flyde".[2] Det skal så igen stamme fra proto-indoeuropæisk *danu- (= flod), som også har påvirket navnene på flere andre store floder, der løber ud i Sortehavet: Don, Dnepr og Dnjestr.[3]
Donaus gammelgræske navn, Istros, er et lån fra trakisk, og betød "stærk" eller "hurtig".[4] Det græske navn på Donau bliver af Hesiod benyttet som navn på Okeanos' og Tethys' søn. Istros føres også tilbage til de keltiske ord ys (= rask) og ura (= vand, flod). Donau og Istros har også angivet flodens øvre og nedre løb, men hverken Plinius den Ældre, Strabo eller Ptolemaios kunne blive enige om, hvor Donau ophørte og Istros begyndte. Ovid kaldte derfor Donau Bisnominis (= den med to navne).[5]
Det latinske navn på Donau er Danubius eller Danuvius. Flodens nedre løb (en almindelig betegnelse på strækningen nedenfor Jernporten) blev også kaldet Hister eller Ister. Enkelte romerske byer langs nedre Donau bar tillægsbetegnelsen ad Istrum, fx Nicopolis ad Istrum. Nostradamus påstås at have forudset Hitlers komme, fordi han i et af sine vers skriver om "Rhinen og Ister", [6] hvor Ister tolkes som en omskrivning af Hitler. Men verset remser kun de største tyske floder op, altså Rhinen og Donau.
Johann Strauss-valsen An der schönen, blauen Donau omtaler Donau som "blå", men Donau er ikke blå. Ungarerne kalder den a szöke Duna (= den blonde Donau), mens Jules Verne kaldte en af sine romaner Le beau Danube jaune (= Den skønne, gule Donau).[7]
Kulturel betydning[redigér | redigér wikikode]
Det mest kendte musikstykke med tilknytning til Donau er formodlig valsen An der schönen, blauen Donau af Johann Strauss. Den siges at være komponert, mens Strauss færdedes langs Donau. Den fremføres ofte som rent orkesterstykke for symfoniorkester, men kan også synges med tekst.
En anden kendt vals om Donau er Valurile Dunării (Donaubølger) af den rumænske komposit Iosif Ivanovici. Stykket tog publikum med storm, da det opførtes ved verdensudstillningen i Paris i 1889.
Den tyske landskabsmalningstraditionen Donauskolen udvikledes i Donaudalen i 1500-talet.
An der schönen, blauen Donau af Johann Strauss
Valurile Dunării (Donaubølger) af Iosif Ivanovici
Vigtige byer langs Donau[redigér | redigér wikikode]
Bifloder[redigér | redigér wikikode]
Vigtige bifloder til Donau er i rækkefølge i udspring til udløb:
- Iller (udløber ved Ulm)
- Lech
- Altmühl (udløber ved Kelheim)
- Naab (udløber ved Regensburg)
- Regen (udløber ved Regensburg)
- Isar
- Inn (udløber ved Passau)
- Ilz (udløber ved Passau)
- Enns
- Morava (udløber nær Devín Slot)
- Rába (udløber ved Győr)
- Váh (udløber ved Komárno)
- Hron (udløber ved Štúrovo)
- Ipeľ
- Sió
- Dráva
- Vuka (udløber ved Vukovar)
- Tisza
- Sava (entering at Beograd)
- Timiş (udløber ved Pančevo)
- Velika Morava
- Mlava
- Karaş
- Jiu (udløber ved Bechet)
- Iskar (udløber nær Gigen)
- Olt (udløber ved Turnu Măgurele)
- Osam (udløber ved Nikopol)
- Jantra (udløber ved Svisjtov)
- Argeș (udløber ved Oltenița)
- Ialomița
- Siret (udløber ved Galați)
- Prut (udløber ved Galați)
Se også[redigér | redigér wikikode]
Referencer[redigér | redigér wikikode]
- ^ Claudio Magris: Donau (s. 22), forlaget Press, Oslo 1991, ISBN 978-82-7547-324-8
- ^ Mallory, J.P. and D.Q. Adams. The Encyclopedia of Indo-European Culture. London: Fitzroy and Dearborn, 1997: 486.
- ^ Online Etymology Dictionary
- ^ Katičic', Radislav. Ancient Languages of the Balkans, Part One. Paris: Mouton, 1976: 144.
- ^ Claudio Magris: Donau (s. 20)
- ^ Light For Last Days : Did Nostradamus Prophecy Our Time?
- ^ Claudio Magris: Donau (s. 221)
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
| ||||||||||||||
 | Stub Denne artikel om et vandløb eller en sø er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |  |
Koordinater: 45°13′19″N 29°44′36″Ø / 45.2219°N 29.7433°Ø
|
