Kirsten Dehlholm
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2024) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Kirsten Dehlholm | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 5. april 1945 Vejle, Danmark |
Død | 10. juli 2024 (79 år) |
Nationalitet | Dansk |
Ægtefælle | Otto Sigvaldi (1969-1972) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Performancekunstner, filminstruktør, scenograf, sceneinstruktør |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Eckersberg Medaillen (1994), Thorvaldsen Medaillen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Kirsten Dehlholm (født 5. april 1945 i Vejle, død juli 2024[1]) var en dansk billedkunstner og leder af teatret Hotel Pro Forma.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Kirsten Dehlholm uddannede sig efter studentereksamen i 1963 som tekstilkunstner i Krefeldt i Tyskland 1965-1966 samt Kunsthåndværkerskolen i København 1966-1969. I 1969 blev hun gift med digteren Otto Sigvaldi, til hvem hun skabte de farvestrålende dragter, som han brugte, når han gik rundt på gaderne og solgte sine bøger fra sin barnevogn. Med Sigvaldi fik hun i 1971 en søn, men ægteskabet blev opløst det følgende år.
I nogle år arbejdede Kirsten Dehlholm som scenograf hos teatergruppen Rimfaxe, og i 1977 var hun medstifter af et kunstnerkollektiv ved navn Billedstofteatret. Ud over at skabe scenografier virkede hun også her som aktør i de meget eksperimenterende forestillinger, gruppen skabte og opførte i forskellige usædvanlige rum.
Efter Billedstofteatrets ophør i 1985 stiftede Dehlholm en ny teatergruppe, Hotel Pro Forma, hvor hun indtil sin død fungerede som leder og instruktør.[1] Gruppens forestillinger har opnået stor anerkendelse, også internationalt, med sine nyskabende og originale forestillinger. Kirsten Dehlholm høstede personligt en stor del af denne anerkendelse, og hun modtog også adskillige priser og hædersbevisninger i årenes løb. Desuden skrev hun mange artikler om sit arbejde.
Priser og hædersbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]Kirste Dehlholm modtog blandt andet:
- 1984: Arhtur Köpcke-prisen
- 1989: Kjeld Abell-prisen
- 1994: Eckersberg Medaillen
- 1995: Tagea Brandts Rejselegat
- 1995: Livsvarig kunstnerydelse fra Statens Kunstfond
- 1998: Wilhelm Hansen Fondens Store Pris
- 2009: Ole Haslunds Kunstnerfonds Hæderslegat
- 2012: Reumert (for bedste scenografi til forestillingen War Sum Up)
- 2013: Thorvaldsen Medaillen
- 2015: Reumert (årets hæderspris)[2]
- 2021: Teaterkatten
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "Billedkunstner og teaterinstruktør Kirsten Delholm er død", Ekstra Bladet, Ritzau, 10. juli 2024
- ^ "Her er vinderne af Årets Reumert 2015". DR. 2015-06-21.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Kirsten Dehlholm i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk
- Kirsten Dehlholm på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
- Portræt af Kirsten Dehlholm på kunstonline.dk.
- Kirsten Dehlholm på Internet Movie Database (engelsk)
- Kirsten Dehlholm på Internet Movie Database (engelsk)
- Kirsten Dehlholm på Filmdatabasen
- Kirsten Dehlholm på danskfilmogtv.dk
- Kvinfo.dk
- Født i 1945
- Døde i 2024
- Teaterledere fra Danmark
- Modtagere af Tagea Brandts Rejselegat
- Kunstnere på finansloven
- Modtagere af Eckersberg Medaillen
- Kunstnere fra Danmark
- Kvindelige kunstnere fra Danmark
- Personer i Kraks Blå Bog
- Personer fra Vejle
- Modtagere af Thorvaldsen Medaillen
- Modtagere af Ole Haslunds Kunstnerfonds legat
- Reumertprisen for årets scenograf
- Modtagere af Kjeld Abell-prisen