Kirurgisk stressrespons

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Icon apps query.svgHvad handler artiklen om?
Denne artikels indledning bør kort forklare, hvad artiklen handler om, jf. stilmanualen. Husk at skrive det indlysende.
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg


Det kirurgiske stressrespons er et komplekst begreb. Det udløses af et kirurgisk indgreb og er kroppens måde at reagere på, når den udsættes for skade.[1] Reaktionen omfatter en lokal reaktion, som har indvirkning på operationsstedet og hele kroppen, samt en generel reaktion, der indvirker på kroppens organer. Jo større det invasive kirurgiske indgreb er, desto større er det kirurgiske stressrespons samt risikoen for at udvikle følger deraf. Derudover forstærkes det af de mange regler og rammer for kirurgiske indgreb, så som faste og tørst mv.

Det kirurgiske stressrespons kan måles hos patienten helt frem til 5. postoperative døgn.

Behandling og forebyggelse[redigér | redigér wikikode]

Behandlingen af patienter med kirurgisk stressrespons er en tværfaglig opgave, der involverer:

Fysiologiske og sundhedsmæssige udfordringer[redigér | redigér wikikode]

Det kirurgiske stressrespons medfører mange udfordringer og påvirker mange dele af kroppen præoperativt såvel som postoperativt. Med den rette indsats præoperativt kan man forebygge og mindske dele af det kirurgiske stressrespons, men man kan aldrig helt undgå det.

Katabolsk stress[redigér | redigér wikikode]

Som en del af det kirurgiske stress er den katabolske stress. Denne udløses delvist af indgrebet men mest af alt af den forudgående faste.

Det er en vigtig indsats postoperativt at tilbyde patienten mad og drikke hurtigt efter endt operation for at ophøre den katabolske stress, tilføre energi så kroppen kan påbegynde heling og restitution samt for at modvirke dehydrering.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Kehlet, Henrik (10. marts 2001), "Accelererede operationsforløb – en faglig og administrativ udfordring", Tidsskrift for Den norske legeforening (121), hentet 6. juli 2019.