Klaas-Jan Huntelaar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. sep. 2014, 09:59 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Lnk FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
Klaas-Jan Huntelaar
Personlig information
Fulde navn Klaas-Jan Huntelaar
Født 12. august 1983 (40 år)
Drempt, Holland
Højde 186 cm
Position Angriber
Klubinformation
Nuværende
Schalke 04
Nummer 25
Ungdom
År Hold
–1988-1994
1994-2000
2000-2002
v.v. H. en K.
De Graafschap
PSV Eindhoven
Seniorkarriere*
År Hold Kampe
–2002-2004
2003
2003-2004
2004-2005
2005-2009
2009
2009-2010
2010-
PSV Eindhoven
De Graafschap (leje)
AGOVV Apeldoorn (leje)
SC Heerenveen
Ajax Amsterdam
Real Madrid
AC Milan
Schalke 04
001 00(0)
009 00(0)
035 00(26)
046 00(33)
092 00(76)
020 00(8)
025 00(7)
100 00(59)
Landshold
År Hold Kampe
–2002-2006
2006–
Holland U/21
Holland
023 00(18)
062 00(34)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 18. maj 2013.

† Kampe (mål).

Klaas-Jan Huntelaar (født 12. august 1983 i Drempt, Holland) er en hollandsk fodboldspiller, der spiller for den tyske Bundesliga-klub Schalke 04. Han kom til klubben i sommeren 2010. Af tidligere klubber kan nævnes AFC Ajax, Real Madrid og AC Milan.

Karriere

Tidlige liv og karriere

Huntelaar blev født i 1983 i den lille hollandske by Drempt i provinsen Gelderland, som den ene af tre brødre. I en alder af fem år meldte han sig ind i sin første klub, den lokale v.v. H. en K., men blev allerede som 11-årig opdaget og hentet til talentafdelingerne i først De Graafschap og siden storklubben PSV Eindhoven.

Seniorkarriere i Holland

Huntelaar opnåede ikke den store succes i sin første seniortid, der bestod af et ophold hos PSV Eindhoven og udlejninger til De Graafschap og AGOVV Apeldoorn. I 2004 skiftede han derefter til SC Heerenveen og det var i den frisiske klub at hans karriere for alvor tog fart. I sin første sæson for klubben i scorede han 17 mål i 31 kampe i Æresdivisionen, og da han den efterfølgende sæson scorede 17 mål i de første 15 kampe valgte storklubben Ajax Amsterdam at hente ham til klubben for et beløb på cirka 9 millioner euro.

Huntelaar under træning med Ajax Amsterdam

Huntelaar debuterede for Amsterdam-klubben i begyndelsen af 2006, og åbnede sin karriere i klubben med en lang række mål, der førte klubben til andenpladsen i ligaen, og gjorde ham selv til ligaens topscorer. Desuden opnåede han sin debut i Champions League i en kamp mod den italienske klub Inter. Huntelaars succes fortsatte i de kommende sæsoner, og i 2008 blev han igen ligaens topscorer og desuden udnævnt til anfører i Ajax.

Real Madrid

Huntelaars succes i Ajax Amsterdam medførte interesse fra udenlandske klubber, og pr. 1. januar 2009 blev han solgt til den spanske storklub Real Madrid C.F. for 20 millioner euro. På salgstidspunktet var Huntelaar i Madrid-klubben udset som en erstatning for den langtidsskadede landsmand Ruud van Nistelrooy. Han fik sin debut for klubben i en La Liga-kamp mod Villarreal CF den 4. januar 2009, og scorede sit første mål den 15. februar samme år mod Sporting de Gijón.

AC Milan

Huntelaar skiftede til AC Milan i den italienske Serie A i august 2009. Opholdet her blev dog ikke nogen større succes, og efter kun en enkelt sæson, med syv scoringer i 25 ligakampe, valgte han at forlade Italien.

Schalke 04

Huntelaar skrev i sommeren 2010 kontrakt med den tyske klub Schalke 04

Landshold

Huntelaar debuterede for Hollands fodboldlandshold i en kamp mod Irland den 16. august 2006, og opnåede en fantastisk debut, da han scorede to mål og lavede to assists i den hollandske sejr på 4-0. Huntelaar blev inkluderet i træner Marco van Bastens trup til EM 2008 i Østrig og Schweiz. Her scorede han et enkelt mål i hollændernes sidste puljekamp mod Rumænien, der blev vundet 2-0. Han var også med ved VM i 2010 i Sydafrika. Pr. 26. maj 2012 står Huntelaar noteret for 50 landskampe og 31 scoringer.

Eksterne henvisninger