Klinisk diætist

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

En klinisk diætist er en sundhedsuddannet person, der arbejder på hospitaler eller som selvstændig privatpraktiserende ernæringskonsulent. Kliniske diætisters hovedområde er udarbejdelsen af kostplaner.

Uddannelsen til klinisk diætist blev i 2002 slået sammen med de to uddannelser til ernærings- og husholdningsøkonom og økonoma til den nye uddannelse professionsbachelor i ernæring og sundhed. Siden har flere kliniske diætister videreuddannet sig til professionsbachelorer i ernæring og sundhed, omend der stadig findes en del kliniske diætister.

Klinisk diætist er en beskyttet titel, der kun må benyttes af personer, der har fået autorisation fra Sundhedsstyrelsen.