Knudsgilde
Knudsgildet var et dansk gilde i middelalderen. Det første knudsgilde blev oprettet i 1200-tallet af købmænd i Slesvig by. Gilderne havde navn efter kong Knud den Hellige. I Flensborg, Slesvig by og en række andre byer er gildet opkaldt efter grænsejarlen Knud Lavard, der som leder af det militære forsvar boede i byen Slesvig. Knud Lavard havde selv været medlem af et slesvigsk gilde, Edslaget. Knudsgilderne havde stor politisk og økonomisk indflydelse. I Valdemarernes tid fik de i Danmark et stærkt opsving.
I Flensborg havde knudsgildet sit eget alter i byens Mariekirke. Gildets retsopfattelse indebar forpligtelse til at yde gensidig hjælp. Medlemmerne var forpligtet til at være høflige og holde gode sæder i hævd. Efter reformationen opløstes de fleste knudsgilder, men i Skåne og Sydslesvig findes disse broderskaber stadig. For Sydslesvigs vedkommende er der dog tale om nyoprettelser af gilderne i Slesvig by og Flensborg. Sct. Knudsgildet i Flensborg blev således (gen)oprettet i 1844 og viderefører traditionen fra det middelalderlige købmandsgilde af samme navn.[1]
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Flensborg Bys historie, udgivet af Grænseforeningen og Historisk Samfund for Sønderjylland; redaktion: Holger Hjelholt, Johan Hvidtfeldt og K. Kretzschmer. Hagerup, 1953-1955, s. 246f.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Knudsgilder i dag Arkiveret 26. januar 2015 hos Wayback Machine
