Gilde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

Gilde er betegnelsen for de i vikingtiden og middelalderen kendte foreninger eller broderskaber, i hvilke bønderne eller borgere sluttede sig sammen. De tjente som en social forsikring. Gilderne sættes i forbindelse med de sammenkomster – drikkelag – som fandt sted i den norrøne oldtid.

Ordet "gilde" kommer af oldnordisk gildi (= betaling, afgift, drikkelag, broderskab), der også har givet ophav til ordet "gæld". [1]

Gildernes funktion[redigér | redigér wikikode]

Vikingtidens gilder tilbød et religiøst-socialt fællesskab for lokalsamfundets mænd og kvinder og deres familier. Ved kristendommens komme tilpassedes det religiøse indhold til den nye tro. Det årlige gildemøde kom nu normalt til at falde sammen med højtidsdagen for gildets skytshelgen. Medlemskab i gilderne var frivilligt, men i praksis var det nærmest umuligt at klare sig uden for. Gilde-medlemmerne havde stærke gensidige forpligtelser, hvad enten det gjaldt sygdom, konflikt med udenforstående, eller tab af hus og ejendele. Blev en gildebror dræbt i en gildesbroders nærvær, måtte denne hævne drabet på stedet eller risikere udelukkelse fra gildet. Forpligtelserne strakte sig ind i døden. Det døde gilde-medlem skulle følges til graven og få sjælemesser. Til gildestævne i Norge medbragte alle lige meget øl og mad.

I Danmark betalte lejeren af Gildesboet mad og øl. Bøder supplerede øllet, da bøder blev erlagt i godtøl.

I Norge måtte der ikke opstå afhængighedsforhold ved at nogen gav mere end andre. Gilderne var fælles forsikringsselskaber, og gaver og venskab måtte holdes udenfor. Nogle gilder knyttedes sammen i større organisationer. Miklagildet (= det store gilde) i Trondheim kom fx til at omfatte de otte amter i Trøndelag. Gilderne skulle dømme i de fleste konflikter. Kun i sager, der vedrørte landbrug og ejendomme, og efter 1274 i drabssager, havde gilderne ingen jurisdiktion. De blev siddende med de opgaver, kongemagten ikke overtog. Kongemagten har sandsynligvis indset gildernes nødvendighed for konfliktløsning og den lokale fred og sørget for, at de fik status. Gildernes betydning ser ud til at have tiltaget efter år 1100, sandsynligvis fordi de lokale småkonger gradvis forsvandt. En samlet kongemagt kunne ikke yde den samme beskyttelse som de norske småkonger tidligere, og dermed var bønderne tvunget til et tættere samarbejde end før. [2]

Bevarede gildebygninger[redigér | redigér wikikode]

Gilderne fandtes over hele Danmark. På Bornholm er kun fem tilbage. De fik i sin tid skænket gildesgårde af kongen; gårdene skulle levere mad og drikke til det årlige ølgilde. De ældste gildeskråer er fra tidlig middelalder. Øster Maria Søndre Gildeslaugs skrå er fra 1554; den gamle er forsvundet. I Norge har man endnu Finnesloftet [3]Voss og Haugenloftet [4] i Setesdal.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Forening eller organisationStub
Denne artikel om en forening eller organisation er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.