Se kilde til Kobber

{{harflertydig6|metallet kobber og grundstof nr. 29|sygdommen kopper|Kopper}}
{{infoboks grundstof
|wikidata=ja
|Atomnr=29
|ForrigeStof=[[Nikkel]]
|Navn=Kobber
|NæsteStof=[[Zink]]
|StofOver=–
|Symbol=Cu
|StofUnder=[[Sølv|Ag]]
|Billede=Cu,29.jpg
|Udseende=Rødligt, skinnende metal
|Masse=63,546(3)
|Serie=[[Overgangsmetal]]
|Gruppe=[[11 (tal)|11]]
|Periode=[[4 (tal)|4]]
|Blok=[[d-blok|d]]
|eKonfig=&#91;[[Argon|Ar]]&#93; 3d<sup>10</sup> 4s<sup>1</sup>
|eSkaller=2, 8, 18, 1
|Atomradius=135
|KovalentRadius=138
|VdWRadius=140
|Kemiske=Ja
|OxTrin='''2''', 1 (svagt [[Base (kemi)|basisk]] oxid)
|Elektroneg=1,90
|Fysiske=Ja
|Tilstand=[[Fast form|Fast]]
|Krystalstruktur=[[Kubisk fladecentreret]]
|Massefylde=8,96
|MassefyldeVæske=8,02
|Smeltepkt=1084,62
|Kogepkt=2562
|Smeltevarme=13,26
|Fordampningsvarme=300,4
|Varmefylde=24,440 J/(mol·K)<br>(25&nbsp;°C)
|Varmeledning=401 W/(m·K)<br>(300 K) 
|Varmeudvidelse=16,5 μ[[Meter|m]]/(m·K)<br>(25&nbsp;°C) 
|Resistivitet=16,28 n[[Ohm|Ω]]·m<br>(20&nbsp;°C) 
|MagnetEgen=[[Diamagnetisme|Diamagnetisk]]
|Mekaniske=Ja
|YoungsModul=130
|ForskydModul=48
|KompresModul=140
|Poissons=0,34
|HårdhedMohs=3,0
|HårdhedVickers=369
|HårdhedBrinell=874
}}
'''Kobber''' ([[latin]]: ''cuprum''), opkaldt efter [[Cypern]], er det [[29 (tal)|29]]. [[grundstof]] i det [[periodiske system]], og har det [[Kemisk symbol|kemiske symbol]] '''Cu''': I sin rene form optræder dette [[overgangsmetal]] som et skinnende [[metal]] med en karakteristisk rødlig farve.

== Egenskaber ==
Kobber har en række fællestræk med [[sølv]] og [[guld]], der ligesom kobber står i [[gruppe 11]]; for eksempel er alle disse metaller nemme at forarbejde.

[[Fil:FlammenfärbungCu.png|thumb|100px|left|Kobberforbindelser giver blå og grønne farver i en [[flammeprøve]].]]


=== Kemiske egenskaber ===
I [[Kemisk forbindelse|kemiske forbindelser]] optræder kobber normalt i to [[oxidationstrin]]; som den mindre stabile kobber(I)-ion {{Chem|Cu|+}}, og den mere stabile kobber(II)-ion {{Chem|Cu|2+}}; sidstnævnte danner blågrønne [[Salt (kemi)|salte]] og opløsninger. Knap så ofte ser man kobber i oxidationstrin +3, og i ganske sjældne tilfælde med oxidationstrin +4.

Kobber der udsættes for vind og vejr, overtrækkes overfladen efterhånden med et [[karbonat]]-holddigt lag kaldet [[ir]], hvis [[irgrøn]]ne farve blandt andet kendes fra [[kobbertag]]e<ref>{{cite web |title=Hvornår bliver de nye kobbertage på slottene grønne igen? |url=https://ing.dk/artikel/spoerg-fagfolket-hvornaar-bliver-de-nye-kobbertage-paa-slottene-groenne-igen-236872 |publisher=[[Ingeniøren]] |archive-url=https://web.archive.org/web/20201016091120/https://ing.dk/artikel/spoerg-fagfolket-hvornaar-bliver-de-nye-kobbertage-paa-slottene-groenne-igen-236872 |archive-date=16. oktober 2020 |date=14. oktober 2020 |url-status=live}}</ref> og i modsætning til [[rust]] beskytter mod yderligere [[korrosion]].

=== Fysiske egenskaber ===
Kobber er en fremragende [[elektrisk leder]] og [[Varmeledning|varmeleder]]; blandt de rene metaller overgås det kun af [[sølv]] på disse punkter, og det endda kun med godt 5 [[procent]].

Selv små forureninger i kobber, mindsker dens elektriske ledningsevne markant og derfor oprenses kobber til anvendelse i elektriske ledninger, ofte til mindst 99,95%.
Kobber er et af de få metaller, der i stor udstrækning ikke legeres med andre metaller(dvs smeltes sammen med et andet metal for at få noget tredje. som eks.: messing der er en legering af kobber og zink), men bruges i ren form.

Kobberets lyse, rødlige farve skyldes de [[energibånd]] som elektronerne i et stykke kobber kan "færdes" i: For kobbers vedkommende er disse bånd arrangeret sådan, at elektronerne har lettere ved at optage og afgive den energimængde der er i [[foton]]erne i [[rød]]t [[lys]], end energien i fotonerne i [[grøn]]t og [[blå]]t lys: Mere af det røde lys tilbagekastes, mens andre farver i højere grad absorberes. Selv når det er smeltet, ved [[temperatur]]er lige over [[smeltepunkt]]et, bevarer kobber sin karakteristiske farve; det kan ses hvis der falder tilstrækkelig lys på det smeltede metal fra omgivelserne.

== Tekniske anvendelser ==
[[Fil:Cu-Scheibe.JPG|thumb|left|Kobber 99,95%]]
Kobber bruges til mange formål indenfor [[elektronik]]ken, først og fremmest i [[Elektrisk ledning|elektriske ledninger]], [[Elektrisk kabel|kabler]] og andre ting der skal lede [[elektrisk strøm]]. Ved fremstillingen af [[Integreret kredsløb|integrerede kredsløb]] ("chips") har man længe brugt [[aluminium]] til at danne de mønstre der etablerer de elektriske forbindelser mellem kredsløbets [[Elektronisk komponent|komponenter]], men nu anvender man i stigende grad kobber til dette formål, fordi det leder strømmen bedre. Også i de [[kølefinne]]r der bruges til at køle visse komponenter i [[computer]]e, [[forstærkere]] m.v. er kobber ved at overtage aluminiums "traditionelle" rolle på området.

Kobber bruges også til statuer, som beklædning på hustage, til [[Vandrør|rør]] og [[samlemuffe]]r i visse VVS-installationer. Mange [[legering]]er, som for eksempel [[messing]], indeholder kobber, og disse [[legering]]er bruges i mønter, en lang række [[blæseinstrument]]er, [[spisebestik]] og [[køkkenudstyr]]; for eksempel er [[Sterlingsølv]] nødt til at indeholde nogle få [[procent]] kobber hvis det skal bruges til spisebestik.

[[Bakterie]]r trives ikke på en kobberoverflade: Af den grund har visse [[hospital]]er [[dørhåndtag]] af kobber, og ved at lave luftkanalerne til [[aircondition]] af kobber kan man begrænse spredningen af [[legionærsyge]] ad disse kanaler. [[Kobber(II)sulfat]] bruges som et middel mod [[Mosser]], [[alge]]r og [[svampe]], herunder [[meldug]].

Kobber indgår i et antal [[Keramisk glasur|keramiske glasurer]], og bruges som [[farvestof]] til [[glas]].

Da kobber holder sig pænt, uden at være alt for kostbart, bruges det til mønter.<ref>{{Cite web |url=http://www.nationalbanken.dk/DNDK/money.nsf/side/Moentserien!OpenDocument |title=Nationalbanken |access-date=14. januar 2008 |archive-date=16. april 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140416083202/http://www.nationalbanken.dk/DNDK/money.nsf/side/Moentserien%21OpenDocument |url-status=dead }}</ref>Danske 10- og 20-kroner er lavet i det guldlignende aluminiumsbronze (92% Cu, 6% [[Aluminium|Al]], 2% [[Nikkel|Ni]]), 1-, 2- og 5-kroner i det sølvlignende kobbernikkel (75% Cu, 25% Ni) og 50-ørerne i kobberfarvet [[bronze]] (97% Cu, 2,5% [[Zink|Zn]], 0,5% [[Tin|Sn]])<ref>{{Cite web |url=http://www.logir.fo/foldb/ano/1991/0000692.htm |title=mønter, 1991 |access-date=14. januar 2008 |archive-date=25. maj 2006 |archive-url=https://web.archive.org/web/20060525205205/http://www.logir.fo/foldb/ano/1991/0000692.htm |url-status=dead }}</ref>

== Kobber i biologien ==
Kobber er et livsvigtigt sporstof for alle højere dyre- og plantearter; raske voksne [[menneske]]r har brug for omkring 0,9 [[milligram]] om dagen. Kobber indgår som [[Cofaktor|prostetisk gruppe]] i [[enzym]]er, og andre [[protein]]er, f.eks. i cupredoxiner (blå kobberproteiner som amicyanin, plastocyanin, og pseudoazurin), nogle oxidaser, oxygenaser og oxygen-transporterende proteiner. [[Plasmaproteiner|Plasmaproteinet]] ceruloplasmin (ferroxidase) indeholder 6 kobberatomer pr molekyle. Visse dyrearter, herunder de fleste [[bløddyr]], bruger det kobberholdige [[hæmocyanin]] i stedet for det jernholdige [[hæmoglobin]] til at transportere [[ilt|oxygen]] i deres blod. Cytochrom c oxidase indeholder kobber såvel som [[jern]], og glutamatcysteinligase kan indeholde enten kobber, [[mangan]] eller [[magnesium]]. Tyrosinase eller monophenol [[monooxygenase]], kendt for at ændre farven af skrællede kartofler og frugter, indeholder kobber.

For store mængder af kobber er til gengæld giftigt, hvilket primært skyldes kobberets evne til at optage og afgive [[elektron]]er enkeltvis ved at skifte oxidationstrin: Det virker som en [[Katalysator (kemi)|katalysator]] for dannelsen af stærkt reaktionsvillige [[Radikal (kemi)|kemiske radikaler]].<br />
Den arvelige [[Wilsons sygdom]] bevirker at patienten ikke som normalt udskiller kobber via leveren, men ophober det. Der er undersøgelser der tyder på en sammenhæng mellem [[skizofreni]] og forhøjede mængder af kobber i kroppen.
[[Menkes sygdom]] er en sygdom, der gør, at man ikke kan optage kobber ordentligt.

== Historie ==
[[Fil:Minoan copper ingot from Zakros, Crete.jpg|thumb|200px|right|Antik kobberbarre fra [[Zakros]] på [[Kreta]].]]
Kobber er et af de få metaller der optræder som rent metal i naturen, frem for i kemisk forbindelse med andre stoffer: Af den grund har nogle af de tidligste [[civilisation]]er haft adgang til dette metal, og mennesker har brugt kobber i mindst 10.000 [[år]]. [[Sumererne]] og [[Egypten|egypterne]] fremstillede redskaber af kobber; egypterne opdagede snart, at kobber er lettere at støbe efter tilsætning af [[tin]], hvorved [[legering]]en [[bronze]] opstod. I [[Kina]] brugte man kobber omkring år 2000 f.Kr. og fremstillede bronze af høj kvalitet omkring 1200 f.Kr. Et af [[Skandinavien]]s ældste metalfund er en kobberdolk fundet i Karlebotn i Øst-[[Finnmark]], fra måske så langt tilbage som 2000 f.Kr.<ref>[https://web.archive.org/web/20140109205529/http://www.luondu.no/web/index.php?sladja=12&vuolitsladja=44&giella1=nor Metallgjenstander og smykker fra Varanger], luondu.no, arkiveret version</ref> Fra [[middelalderen]] og fremefter blev der oprettet kobberminer i hele [[Norge]]; mest kendt er minerne i [[Røros]]. Men muligvis kan kobber være udvundet i Norge så langt tilbage som 1500 f.Kr.<ref>[https://forskning.no/bergfag-arkeologi-historie/kan-ha-hentet-kobber-fra-norske-fjell-i-3500-ar/702207 Kan ha hentet kobber fra norske fjell i 3500 år], fra forskning.no </ref>

Kobber var en vigtig ressource for både oldtidens [[Grækenland]] og for [[Romerriget]]; romerne kaldte det for ''aes Cyprium'' (''aes'' er [[latin]] for kobberholdige legeringer) efter [[Cypern]], da meget kobber på den tid blev udvundet dér. Heraf blev det nyere latinske ord for kobber udledt; ''cuprum''. Kobber blev forbundet med [[Afrodite]]/[[Venus (gudinde)|Venus]], og [[alkymi]]sterne brugte samme symbol for kobber som for [[planet]]en [[Venus (planet)|Venus]].

[[Kobberbryllup]] afholdes efter 12½ års ægteskab.

[[Fil:Cuivre Michigan.jpg|thumb|200px|left| <center> Krystaller af naturligt forekommende kobber (12 cm × 8,5[[Centimeter|cm]])</center>]]

== Forekomst ==
Kobber udgør 68 [[Parts per million|ppm]] af [[Jorden]]s skorpe målt på [[Masse (fysik)|masse]], og findes i naturen dels som rent metal, dels i kemiske forbindelser med andre stoffer. Det er primært [[sulfid]]er som [[chalcopyrit]] ({{Chem|CuFeS|2}}), [[bornit]] ({{Chem|Cu|5|FeS|4}}), [[covellit]] (CuS), [[chalcocit]] ({{Chem|Cu|2|S}}) der udvindes kommercielt, men der ud over kan kobber også udvindes af [[karbonat]]er som [[azurit]] ({{Chem|Cu|3|(CO|3|)|2|(OH)|2}}) og [[malakit]] ({{Chem|Cu|2|CO|3|(OH)|2}}), og oxidet cuprit ({{Chem|Cu|2|O}}). Størstedelen af verdensproduktionen af kobberholdige malme kommer fra [[Chile]], [[USA]], [[Indonesien]], [[Australien]], [[Peru]], [[Rusland]], [[Canada]], [[Kina]], [[Polen]], [[Kasakhstan]] og [[Mexico]].

[[Fil:Chuquicamata-002.jpg|thumb|200px|right|Åben kobbermine ([[Chuquicamata]]) i [[Chile]].]] Chile er verdens største producent af kobber og eksporterer til Asien (43%), Europa (29%), Sydamerika (16%) og Nordamerika (12%)<ref>{{Cite news
 | author = [[Morten Vedsø Szygenda]]
 | title = Chiles røde guld
 | publisher = [[Ingeniøren]]
 | date = 19. januar 2007
 | url = https://ing.dk/artikel/chiles-rode-guld-76448
}}</ref>. Verdens største kobbermine, [[Chuquicamata]], ligger således i Chile i [[Atacamaørkenen]] knap 3000 meter over havets overflade. Verdens største underjordiske kobbermine, [[El Teniente]], ligger syd for den chilenske hovedstad [[Santiago]]. Minen er ejet af det statsejet selskab [[Codelco]].

Det såkaldte ''[[Intergovernmental Council of Copper Exporting Countries]]'', en sammenslutning af kobbereksporterende lande der eksisterede fra [[1967]] til [[1992]], forsøgte at opnå samme indflydelse på verdensmarkedet for kobber, som [[OPEC]] har på markedet for [[olie]], men uden held, primært fordi verdens næststørste producent, USA, ikke var medlem.

I [[juni]] [[1999]] nåede prisen på kobber det laveste niveau i 60 år, med 0,60 [[amerikanske dollar]]s per [[Pund (masseenhed)|avoirdupoispund]], men siden da er prisen mere end seksdoblet, til $3,75 per avoirdupoispund i maj 2006. Den økonomiske afmatning og deraf faldende efterspørgsel fik prisen på kobber til et niveau på $1,51 per avoirdupoispund i februar 2009.

== Isotoper af kobber ==
Naturligt forekommende kobber består af to stabile isotoper, kobber-63 og kobber-65, og dertil kendes dusinvis af [[Radioaktivitet|radioaktive]] isotoper, hvoraf kobber-64 har den længste [[halveringstid]] med 12,7 [[time]]r. De øvrige kobberisotoper har halveringstider på få [[minut]]ter eller mindre.

== Se også ==
* [[Ir]]
* [[Kobber(II)sulfat|Kobbervitriol]]
* [[Kobber(I)klorid]]

== Referencer ==
{{Reflist}}

== Eksterne henvisninger ==
{{søsterlinks
|commonskat=Copper
|wikt=kobber
}}
* [http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/biodiversiteten-er-truet-af-kobber-fra-landbruget Biodiversiteten er truet af kobber fra landbruget]
* [http://www.scda.com/ Scandinavian Copper Development Association] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080517090543/http://www.scda.com/ |date=17. maj 2008 }}

{{Smykker}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Kobber| ]]