Konya
Konya (Osmannisk-tyrkisk: قونیه; latin: Iconium græsk: Ἰκόνιον – Ikónion) er en af Tyrkiets største byer og ligger i Anatolien. Byen har i 2013 2.079.225 indbyggere.
Historie
Konya hørte dengang under en græsk bystat ved navn Lykaonia. Paulus besøgte også byen, og ifølge en meget gammel kristen myte er byen også St. Theklas fødeby. Byen blev i 1071 erobret af sejlukker efter deres sejr i slaget om Manzikert. Fra 1097 til 1243 var byen hovedstad i Sejluk-sultanat, og byen blev også mange gange angrebet af korsfarere. Byen var også en vigtig handelsby og blev derfor forsøgt erobret af andre folkeslag, bl.a. persere, turkmenere og ilkhanere. Efter seljukker kom familien Karamanoğlu og overtog byen, og byen var stadig landets hovedstad. I 1420 overtog osmannere byen, og i 1453, efter at grækerne havde tabt hele Lilleasien, kom Konya til at høre under provinsen Karaman.
Konya i osmannisk tid
Konya kom først under provinsen Karaman, og i 1800 tallet blev Konya provinsens hovedstad. I 1884 blev der foretaget en rigtig folketælling efter sultanen fra Istanbuls ordre.
| År | Muslimer | Kristne | Total |
|---|---|---|---|
| 1800 | - | - | 15.000-20.000 |
| 1884 | - | - | 40.795 |
| 1896 | 42.318 | 2.465 | 44.783 |
| 1926 | 47.286 | - | 47.286 |
| 1953 | - | - | 52.093 |
| 2000 | - | - | 742.690 |
I sultanens noter fra 1896 stod der, at der var 21 moskeér og 5 kirker i byen. I dag findes der over 700 moskeér og 4 kirker. I 1923 blev byens kristne ramt af tvangforflytning efter en aftale mellem Tyrkiet og Grækenland, og byen blev overvejende muslimsk fra 1927 til i dag.
Kultur og seværdigheder
Konya har i adskillige århundrede været kendt som "Tyrkiets brødkurv".[1]
Konya var hjemsted for den mest markante sufi (islamisk mystiker) Djelaleddin Rumi, også kendt som Mevlana. Han kom til Konya i 1228 og virkede der frem til sin død i i 1273. Mausolæet med Rumi's og hans faders grav blev sammen med det tilhørende dervisher-hus oprettet som museum i 1925. Hvert år kommer mange turister og pilgrimme til dette sted.
- Alâeddin Camii – en meget gammel velbevaret moske fra seljukkernes tid.
- Mevlânâ müzesi – igen en moske, men indeholder også en masse grave af kendte muslimske lærde, bl.a. sufi-mesteren Melvânâ Celâluddîn Rûmî og Sadreddin Konevî samt et lille museum.
- Çatalhöyük — en af verdens første rigtige byer.
- Sille — et område, som ligger vest for Konya. Sille var en græsk, kristen by, som blev forladt i 1921 efter en aftale mellem Tyrkiet og Grækenland. I dag kan man stadig se de gamle huse samt en kirke.
- Atatürk Müzesi — et museum om Atatürk, som efter tyrkisk opfattelse reddede Tyrkiet fra de europæiske stormagter. Museet ligger i dag i Atatürks hus i Konyas centrum.
Mad og drikkelse
Konya byder på adskillige lækkerier, der samtidig har en del historie med sig. Etliekmek der på dansk ville hedde "brød med kød", er et af de mest kendte retter i Konya. Retten der bliver lavet af lammekød, løg, tomat og en anelse chili, kan minde om en pizza bare i en meget tyndere version. Etliekmek tilberedes i en stenovn og serveres typisk til bryllupper men også til hverdag. Denne ret serveres typisk med et glas kold ayran, som er en tyrkisk drik lavet af yoghurt, vand og salt.[kilde mangler]
Kilder
- ^ Carsten Fenger-Grøn og Malene Grøndahl, "Konya — en åndelig mesters hjemsted", SFINX, 29(2):88+. 2006.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |