Olddansk (sprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Olddansk)
Gå til: navigation, søg

Olddansk betegner det sprog, som taltes i Danmark i vikingetiden og ældre middelalder[1].

I sproghistorien anses urnordisk at være blevet udskilt fra fællesgermansk[2] omkring år 200 e.kr.f. Omkring år 800 udskiltes så olddansk fra urnordisk[3]. Det er først her at man kan tale om et egentligt dansk sprog. Det danske sprogs perioder opdeles i gammeldansk[4] med underopdelinger.

I den olddanske periode finder vi runeindskrifterne. Opsplitningen i de nordiske sprog var dog ikke voldsommere, end at der i den olddanske periode og tilmed senere blev sagt, at der taltes med "dansk tunge" i Sverige, Norge og Island. Senere begyndte man at bruge navnet norrønt for den dialekt, der blev snakket i Norge, Island og Færøerne. Sprogopdelingen var så lille i Skandinavien, at der i realiteten var tale om et fælles nordisk sprog.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • V.Dahlerup: Det danske Sprogs Historie (1921),
  • Erik Moltke: Runerne i Danmark og deres oprindelse (København 1976),

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ jvf. Ordbog over det danske sprog: (jf. gammeldansk) som stammer fra, vedrører ell. minder om (sæd og skik i) oldtidens Danmark; især om sprog: som taltes i oldtidens Danmark (navnlig (sprogv.) i tiden 800-1100); ogs. om sproget i Danmark i tiden helt ned til c. 1350. (især som subst.). NMPet.Afh.I.339. Rørd.SD.61. ese er et olddansk Ord for at sætte Mading paa Krog. Achton Friis. JL. I. 257. Brøndum-Nielsen.GG.I.10. Se også Moltke, s. 117ff
  2. ^ jvf. Ordbog over det danske sprog: fælles for de germanske folk, germansk omraade osv.; især sprogv., spec. m. h. t. stamsproget for de germanske sprog. (de) fællesgermanske tenues. VilhThoms.Afh.II.257. Hvornaar de nordiske Sprogs Stamsprog, Urnordisk, begyndte .. at skille sig ud fra det fællesgermanske Grundsprog, vides ikke. Bertels. Da.Sproghist.I.(1910).7. substantivisk:VDahlerup. Det da. SprogsHist.(1921).1.
  3. ^ jvf. Ordbog over det danske sprog: (sprogv.) som hører til det (af det fællesgermanske sprog udskilte) sprog, hvoraf de forsk. nordiske sprog har udviklet sig (i reglen ansat til tiden ca. 200– ca. 800); ofte substantivisk, om dette sprog (jf. u. oldnordisk). Dahlerup.SprH.1(1896).1. Skautrup.SprH.I.15.
  4. ^ jvf. Moltke, s. 326ff