Kr. Mikkelsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Kr. Mikkelsen

Kr-Mikkelsen-1845-1924.jpg

Personlig information
Født 22. november 1845Rediger på Wikidata
Død 24. april 1924 (78 år)Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Sprogforsker, forskerRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Kristian Mathias Mikkelsen f. Christian Mathias Michelsen (født 22. november 1845 i København (Helligånds Sogn), død 24. april 1924 i Roskilde) var en dansk skolemand, grammatiker, overlærer på Roskilde Katedralskole.

Kristian Mikkelsen var født Christian Mathias Michelsen, men foretrak skrivemåden Kr. Mikkelsen. Hans forældre var restauratør Søren Michelsen (1807-1883) og Karen Nielsen (1817-1895), og hans kone var Hansine Vilhelmine (2.7.1854-13.5.1935, født Nissen i Svendborg, død på Frederiksberg), gift i 1878.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

  • 1864 student fra Borgerdydskolen i København
  • 1871 akcessit
  • 1872 cand. philol.
  • 1873 studium i München
  • lærer ved københavnske latinskoler
  • 1876 ansat ved Roskilde Katedralskole
  • 1892 forfremmet til overlærer på Roskilde Katedralskole
  • bestyrelsesmedlem i Filologisk-Historisk Samfund
  • 1917 pensioneret

Udgivelser[redigér | redigér wikikode]

  • Latinsk Læsebog, 1878, seneste udgave fra 1998. ISBN 9788700929814
  • Haandbog i Dansk Sproglære, 1894
  • Haandbog i Dansk Ordføjningslære, 1911
  • lærebøger i dansk sproglære for skoler og seminarier og afhandlinger i Filologisk Tidsskrift og flere dagblade.

Sprogvidenskabsmand[redigér | redigér wikikode]

Kr. Mikkelsens udgangspunkt var klassisk filologi (oldgræsk og latin), men hvad han er mest kendt for på dette område, er en begynderbog i latin, som blev brugt i mere end hundrede år. Han udgav også en nu glemt tysk begynderbog og skrev om pædagogiske spørgsmål; men Mikkelsens videnskabelige betydning er inden for dansk sprogvidenskab.

I 1890 vandt Mikkelsen en præmie udsat af kultusministeriet for en dansk sproglære, og i 1894 udgav han "Dansk Sproglære med sproghistoriske Tillæg" og senere en række forkortede udgaver af denne håndbog til undervisningsbrug. I 1911 udkom en meget forøget udgave af håndbogens betydeligste afsnit: "Dansk Ordføjningslære med sproghistoriske Tillæg. Haandbog for viderekomne og Lærere". I disse værker er for første gang taget et virkelig stort skridt fremad fra grammatikeren Jens Pedersen Høysgaards danske syntaks. Dels er nemlig den danske ordføjnings historiske udvikling, som Høysgaard havde ladet ligge, oplyst ved en stor mængde eksempler fra ældre danske skrifter, ligesom en sammenligning med oldnorsk ofte er foretaget. Mikkelsen har undersøgt sin nutids sprogbrug og belyst den både ved litterære citater og ved sætninger fra talesproget. Trods den noget uoverskuelige ordning af stoffet, især i den første håndbog, og trods nogle utvivlsomt fejlagtige og ikke få tvivlsomme synsmåder må arbejdet regnes for et af de betydeligste. Formlæren derimod var i for høj grad bygget over det klassiske grammatikskelet, uden hensyntagen til, at dansk ikke er latin. Mikkelsens afsnit om lydlære kritiseres også for at have været forældet allerede ved fremkomsten.

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Mikkelsen har skrevet lærebøger og skrifter om pædagogiske spørgsmål. Skolehistorikeren Otto Svanholt skriver om Kr. Mikkelsen: »Denne, hvis mangel på disciplinære evner er legendarisk, besad omfattende kundskaber, hvad næppe nogen har draget i tvivl. Hans danske grammatik fremhæves af autoriteter på området, som f.eks. prof. Paul Diderichsen, som et ganske dygtigt og ret originalt arbejde, og hans latinske begynderbog fra 1878, som flere gange er blevet stærkt omarbejdet og efter tidens krav gjort lettere, har i dette århundrede været og er endnu (dvs. 1966) den mest anvendte, skønt der er gjort adskillige dygtige forsøg på at udkonkurrere den.«

Latinsk Læsebog[redigér | redigér wikikode]

Kr. Mikkelsens "Latinsk Læsebog" udkom i en 100-års udgave i 1978, men netop i de år var nedgangen i latinundervisning betragtelig, og der er nu i det 21. årh. næsten ingen, der lærer latin mere. »Mikkelsen«, som bogen blev kaldt, holdt stand til det sidste, selv om den bl.a. ikke levede op til nutidens krav om sammenhængende tekster. Som eksempler på de løsrevne sætninger uden indbyrdes relationer (i hvert fald ikke tiltænkte) nævnes, at der oprindelig stod en latinsk sætning, "Is et filius ejus eandem mulierem amaverunt", der betyder: "Faderen og sønnen elskede den samme kvinde", og den efterfølgende sætning lød: "Om denne sag fortælles også noget andet". Det har eleverne grint meget af, men så sjovt måtte det nu heller ikke være at lære latin, så den første sætning blev ændret til: "Faderen og sønnen roste det samme hus". — Sætningen "bliv slæbt i fængsel, røver!" blev senere erstattet af "bliv forhørt af dommerne!" – Sådanne ikke-mundrette sætninger tjente til at indlære bestemte områder af grammatikken, her imperativ passiv. — Et par andre eksempler til forlystelse er: Tyranner har været og er og ville være ulykkelige. – Det er smukt at hjælpe ulykkelige kvinder. – I har uden vrede understøttet de ulykkelige. – Duae mulieres pejores sunt quam una = To kvinder er værre end én!

Karikatur[redigér | redigér wikikode]

Mange har glædet sig over figuren "overlærer Clausen" i Gustav Wieds romaner "Livsens ondskab" og "Knagsted"; men det er færre, der ved, at det er overlærer Mikkelsen fra Katedralskolen, der har stået model til figuren. I filmatiseringen fra 1972 spillede Ebbe Rode rollen som overlærer Clausen, og Carl Ottosen spillede toldkontrollør Knagsted.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Kraks Blaa Bog, 1912
  • Dansk Biografisk Haandleksikon, v/ S. Dahl og P. Engelstoft, 1923
  • O. Svanholt: Bøger og metoder i dansk fremmedsprogundervisning. Schønberg 1968 (p. 224 ff.)
  • Vagn Skovgaard-Petersen et al.: Skolebøger i 200 år. Gyldendal 1970. ISBN 8700919519 (p. 221 f.)
  • artikler