Spring til indhold

Kratviol

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kratviol
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenMalpighiales (Barbadoskirsebær-ordenen)
FamilieViolaceae (Viol-familien)
SlægtViola (Viol)
ArtV. riviniana
Videnskabeligt artsnavn
Viola riviniana
Rchb.
Hjælp til læsning af taksobokse

Kratviol (Viola riviniana), ofte skrevet krat-viol, er en 5-20 cm høj urt, der vokser i skove og krat. Kratviol ligner skovviol, men et kendetegn er f.eks. farven på blomstens spore, der er hvidlig eller i det mindste lysere end kronbladene. Hos skovviol er sporen violet og mørkere end kronbladene. De to arter kratviol og skovviol er forbundet ved talrige mellemformer.

Kratviol er en flerårig urt med en rosetdannende vækst. Stænglerne er opstigende og bærer nogle få blade. Både blade og stængler er helt glatte eller i hvert fald kun svagt hårede. Bladene er spredtsiddende og hjerteformede med bugtet rand. Oversiden er klart grøn, mens undersiden er lysegrøn.

Blomstringen sker i april-maj. Blomsterne sidder på særlige stængler, og de er blegblå med en tyk, hvidlig spore og veludviklede, kvadratiske vedhæng på de øvre bægerblade. Frugterne er kapsler med få frø. Arten danner – ud over de beskrevne, normale blomster – også kleistogame, selvbestøvende blomster hen på sommeren. Frugterne har myrespredning.

Rodnettet er kraftigt og trævlet.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 x 0,30 m (30 x 30 cm/år). Planten breder sig en smule ved hjælp nedliggende stængler, som slår rod.

Planten forekommer i skove og egekrat og undertiden også på overdrev og i klitter. Den er almindelig i de fleste egne, dog sjælden i Vestjylland.

I Dyndeby Kær på Bornholm findes arten sammen med bl.a. alm. fredløs, kattehale, alm. rajgræs, bidende ranunkel, engrapgræs, fløjlsgræs, gul fladbælg, lav ranunkel, leverurt, lysesiv, mannasødgræs, smalbladet kæruld og vandmynte.

Artsnavnet riviniana hædrer den tyske botaniker de:August Quirinus Rivinus (1652–1723).

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.