Se kilde til Krigen i Afghanistan (2001-2021)

{{harflertydig4|For andre betydninger, se [[Krigen i Afghanistan]]}}
{{flere problemer|
{{POV|dato=januar 2017}}
{{sprog|dato=januar 2017}}
{{sprogstil|dato=januar 2017}}
{{eftersyn|dato=januar 2017}}

}}
{{Militær konflikt
|konflikt = Krigen i Afghanistan
|billede=US 10th Mountain Division soldiers in Afghanistan.jpg
|billede_størrelse = 300px
|titel= Soldater fra USA's 10th Mountain Division stiger om bord i en [[Boeing CH-47 Chinook]] i Afghanistan i 2003
|dato= [[7. oktober]] [[2001]] - [[15. august]] [[2021]]
|sted= [[Afghanistan]]
|resultat= Sejr til [[Taliban]]. 
|casus = [[Terrorangrebet 11. september 2001]]
|part1= {{flagikon|Afghanistan}} [[Afghanistan]]<br /> {{flagikon|Afghanistan|1992}} [[Den Nordlige Alliance]]<br />{{flagikon|Forenede Nationer}} [[Forenede Nationer]]:<br />

{{collapsible list
| bullets= yes
| title= [[Fil:Isaf 1.jpg|22px]] [[International Security Assistance Force|ISAF]] (til 28. december 2014) 
| {{flag|Albania}}
| {{flag|Armenia}} ([[Individual Partnership Action Plan|IPAP]])
| {{flag|Australia}} ([[NATO#Participating countries|GP]])
| {{flag|Austria}} ([[Partnership for Peace|PfP]])
| {{flag|Azerbaijan}} ([[Partnership for Peace|PfP]])
| {{flag|Bahrain}} ([[Istanbul Cooperation Initiative|ICI]])
| {{flag|Belgium}}
| {{flag|Bosnia and Herzegovina}} ([[Individual Partnership Action Plan|IPAP]])
| {{flag|Bulgaria}}{{refn|group=fn|name=MCN|Major contributing nations with more than 200 troops as of May 2015}}
| {{flagicon|Canada}} [[Canada's role in the Afghanistan War|Canada]]
| {{flag|Croatia}}
| {{flag|Czech Republic}}
| {{flag|Denmark}}
| {{flag|El Salvador}}
| {{flag|Estonia}}
| {{flag|Finland}} ([[Partnership for Peace|PfP]])
| {{flag|France}}
| {{flag|Georgia}}{{refn|group=fn|name=MCN}} ([[Individual Partnership Action Plan|IPAP]])
| {{flag|Germany}}{{refn|group=fn|name=MCN}}
| {{flag|Greece}}
| {{flag|Hungary}}
| {{flag|Iceland}}
| {{flag|Ireland}} ([[Partnership for Peace|PfP]])
| {{flag|Italy}}{{refn|group=fn|name=MCN}}
| {{flag|Jordan}}{{refn|group=fn|name=MCN}} ([[Mediterranean Dialogue|MD]])
| {{flag|Latvia}}
| {{flag|Lithuania}}
| {{flag|Luxembourg}}
| {{flag|Malaysia}}
| {{flag|Mongolia}} ([[NATO#Participating countries|GP]])
| {{flag|Montenegro}} ([[Partnership for Peace|PfP]])
| {{flag|Netherlands}}
| {{flag|New Zealand}} ([[NATO#Participating countries|GP]])
| {{flag|Norway}}
| {{flag|Poland}}{{refn|group=fn|name=MCN}}
| {{flag|Portugal}}
| {{flag|Republic of Macedonia}} ([[Membership Action Plan|MAP]])
| {{flag|Romania}}{{refn|group=fn|name=MCN}}
| {{flag|Russia}} ([[Partnership for Peace|PfP]])
| {{flag|Singapore}} <small>(2008–13)</small>
| {{flag|Slovakia}}
| {{flag|Slovenia}}
| {{flag|South Korea}} ([[NATO#Participating countries|GP]])
| {{flag|Spain}}
| {{flag|Sweden}} ([[Partnership for Peace|PfP]])
| {{flag|Switzerland}} <small>(2004–08)</small> ([[Partnership for Peace|PfP]])
| {{flag|Tonga}}
| {{flag|Turkey}}{{refn|group=fn|name=MCN}}
| {{flag|Ukraine}} ([[Partnership for Peace|PfP]])
| {{flag|United Arab Emirates}} ([[Istanbul Cooperation Initiative|ICI]])
| {{flag|United Kingdom}}{{refn|group=fn|name=MCN}}
| {{flag|United States}}{{refn|group=fn|name=MCN}}
}}

{{collapsible list
| bullets= yes
| title= [[Fil:Resolute Support.svg|22px]] '''[[Operation Resolute Support]] (siden 2015)'''<ref name="News – Resolute Support Mission">{{cite web|url=http://www.rs.nato.int/troop-numbers-and-contributions/index.php|title=News – Resolute Support Mission|publisher=|access-date=4. oktober 2015|archive-date=28. februar 2015|archive-url=https://archive.today/20150228192832/http://www.rs.nato.int/troop-numbers-and-contributions/index.php|url-status=dead}}</ref>
|{{flag|Australia}}
|{{flag|Croatia}}
|{{flag|Czech Republic}}
|{{flag|Georgia}} [[Individual Partnership Action Plan|(IPAP)]]
|{{flag|Germany}}
|{{flag|Italy}}
|{{flag|Romania}}
|{{flag|Spain}}
|{{flag|Turkey}}
|{{flag|United Kingdom}}
|{{flag|United States}}
}}

|fører1 = {{flagikon|Afghanistan}} [[Bismillah Khan]] <br /> {{flagikon|Afghanistan|1992}} [[Mohammed Fahim]] <br /> [[Fil:Isaf 1.jpg|22px]] [[Ton van Loon]] <br /> [[Fil:Isaf 1.jpg|22px]] [[David Richards (general)|David Richards]] <br /> [[Fil:Isaf 1.jpg|22px]] [[Dan McNeill]] <br /> {{flagikon|USA}} [[Tommy Franks]] <br /> {{flagikon|Canada}} [[David Fraser (Canadier)|David Fraser]]
|styrke1= [[Afghanistans hær]]: >100.000<br />[[NATO]]: 130.000
|tab1= Afghanske sikkerhedsstyrker:<br />5.500 dræbte (Oktober 2009)<ref>[http://www.mcclatchydc.com/2009/10/14/77193/while-us-debates-afghanistan-policy.html While U.S. debates Afghanistan policy, Taliban beefs up | McClatchy<!-- Bot genereret titel -->]</ref> <br />Den Nordlige Alliance:<br />~200 dræbte (maj 2007)<br />[[NATO]] dræbte: <br />1.908<ref>{{Cite web |url=http://www.icasualties.org/OEF/Index.aspx |title=iCasualties {{!}} Operation Enduring Freedom {{!}} Afghanistan<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 9. juni 2010 |archive-date=26. januar 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160126055652/http://www.icasualties.org/OEF/index.aspx |url-status=dead }}</ref><br /><small>(USA 1162, UK 313, andre 433)</small><br />NATO sårede: 15.000 <small>(USA 6.773<ref>http://www.defense.gov/news/casualty.pdf</ref>, UK 3.954<ref>http://www.mod.uk/DefenceInternet/AboutDefence/CorporatePublications/DoctrineOperationsandDiplomacyPublications/OperationsInAfghanistan/OpHerrickCasualtyAndFatalityTables.htm {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121130070658/http://www.mod.uk/DefenceInternet/AboutDefence/CorporatePublications/DoctrineOperationsandDiplomacyPublications/OperationsInAfghanistan/OpHerrickCasualtyAndFatalityTables.htm |date=30. november 2012 }} , http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/03645441-065E-4E0A-9F62-B8AEBDAC8151/0/opherrickcasualtytablesto15june2010.pdf</ref>, Canada >1.500<ref>[http://www.thecoast.ca/RealityBites/archives/2010/02/02/1580-canadian-soldiers-injured-and-killed-in-afghanistan 1,580 Canadian soldiers injured and killed in Afghanistan | Reality Bites<!-- Bot genereret titel -->]</ref>, Andre: >2.500)</small><br />USA civile Contractors: 338 dræbte, 7.224 sårede<ref>[http://www.dol.gov/owcp/dlhwc/dbaallnation.htm U.S. Department of Labor – Office of Workers' Compensation Programs (OWCP) – Division of Longshore and Harbor Workers' Compensation (DLHWC)<!-- Bot genereret titel -->]</ref><br />'''Total: >8.000 dræbte, >25.000 sårede'''
|part2= {{flagikon|Afghanistan|taliban}} [[Taliban]]<br /> {{flagikon|Islamister}} [[al-Qaeda]] <br /> [[Usbekistans islamiske bevægelse]]<br />[[Hezbi Islami]]
|fører2 = {{flagikon|Afghanistan|taliban}} [[Mohammed Omar]] <br /> {{flagikon|Afghanistan|taliban}} [[Mullah Obaidullah Akhund]][[Fil:White flag icon.svg|16px]] <br /> [[Fil:Flag of the Taliban.svg|border|22px]] [[Dadullah]] (dræbt i kamp) <br /> [[Fil:Flag of the Taliban.svg|border|22px]] [[Jalaluddin Haqqani]] <br /> {{flagikon|Islamister}} [[Osama bin Laden]](Død) <br /> {{flagikon|Islamister}} [[Ayman al-Zawahiri]] <br /> [[Juma Namangani]] (dræbt i kamp) <br /> [[Gulbuddin Hekmatyar]]

|styrke2= omkring >120.000 (2010)
|tab2=Anslået 23.000{{kilde mangler|dato=januar 2017}}
}}
[[Fil:Taliban insurgency in Afghanistan (2015–present).svg||thumb|Områder i rødt havde Afghanistans myndigheder kontrol over pr. februar 2016]]
[[Fil:National Park Service 9-11 Statue of Liberty and WTC fire.jpg|thumb|[[World Trade Center]] brænder 11. september 2001]]
[[Fil:AirForceCombatControllersAf.jpg|thumb|Et [[Tactical Air Control Party]] (TACP) fra det [[United States Air Force|amerikanske luftvåben]] sendte koordinater til bombefly som støtte til Den Nordlige Alliance (identiteten er sløret af sikkerhedsårsager).]]
[[Fil:Taliban-herat-2001.jpg|thumb|Talibansoldater i Herat, 2001]]
[[Fil:US forces Operation Enduring Freedom.jpg|thumb|Amerikanske specialstyrker på hesteryg sammen med medlemmer af Den Nordlige Alliance i Afghanistan [[12. november]] [[2001]].]]

'''Krigen i Afghanistan''' begyndte den [[7. oktober]] [[2001]] som reaktion på [[terrorangrebet den 11. september 2001]] mod [[USA]]. Formålet med invasionen af [[Afghanistan]] var at fange [[Osama bin Laden]], ødelægge [[al-Qaeda]] og fjerne [[Taliban]]-regimet, som havde støttet al-Qaeda og givet det et tilflugtssted.

Den 7. oktober [[2001]] indledte USA luftbombardementer af landet, og efter ni ugers krig lykkedes det i december 2001 for USA og dets allierede at fjerne Taliban-styret og indsætte en midlertidig overgangsregering under ledelse af den moderate [[Hamid Karzai]]. Taliban fortsatte dog med at bekæmpe den vestlige invasionsstyrke.<ref>[http://www.cfr.org/publication/10551/ The Taliban Resurgence in Afghanistan] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060927101915/http://www.cfr.org/publication/10551/ |date=27. september 2006 }} – Council on Foreign Relations, 30. maj 2006</ref> 

For de vestlige invasionsmagter var krigen mindre succesfuld i målet om at hindre Al-Qaedas bevægelsesfrihed.<ref>Hy S. Rothstein, ''Afghanistan: and the troubled future of unconventional warfare'' (2006) Manas Publications, {{ISBN|81-7049-306-4}}</ref> Siden invasionen er Afghanistan blevet mindre stabilt på grund af øget aktivitet blandt krigsherrer og Taliban-tro styrker, voksende illegal [[narkotika]]produktion og en skrøbelig regering med begrænset kontrol uden for hovedstaden [[Kabul]].<ref name=failedstate>[http://www.un.org/apps/news/story.asp?NewsID=20702&Cr=afghan&Cr1= Afghanistan could return to being a ‘failed State,’ warns Security Council mission chief] – UN News Centre – un.org</ref>

Ved udgangen af [[2014]] overtog de afghanske sikkerhedsstyrker ansvaret for landets sikkerhed. Styrker fra NATO-lande udgjorde [[Operation Resolute Support]] og kæmpede mod Taliban og andre oprørsgrupper, som stadig havde stor magt i dele af landet.

Den [[15. august]] [[2021]] overtog Taliban igen magten i hovedstaden [[Kabul]], da de amerikanske styrker forlod landet.

== Baggrund ==
Fra maj [[1996]] boede Osama bin Laden og medlemmer af Al-Qaeda-netværket i Afghanistan, hvor de havde militære træningslejre for Al-Qaeda-netværket med landets Taliban-styre.<ref>[http://www.infoplease.com/spot/osamabinladen.html Osama bin Laden – Wealthy Saudi exile is a terrorist mastermind] – infoplease.com</ref> Efter bombningerne af to amerikanske [[ambassade]]r i [[Afrika]] i [[1998]] affyrede [[USA's militær]] [[krydsermissil]]er mod træningslejrene med begrænset effekt.<ref>[http://www.infoplease.com/spot/newsfacts-sudanstrikes.html Primer on the Embassy Bombings and the U.S. Strikes on Sudan and Afghanistan] – infoplease.com</ref>

[[FN's sikkerhedsråd]] havde udstedt Resolution 1267 og 1333 i [[1999]] og [[2000]]. Resolutionerne var rettet mod Taliban, der gav Al-Qaeda finansiel og materiel støtte for at få styret til at udlevere bin Laden til retsforfølgelse for ambassadebombningerne og få dem til at lukke træningslejrene.<ref>[http://www.un.org/sc/committees/1267/index.shtml the Al-Qaida and Taliban Sanctions Committee – 1267] – FN's sikkerhedsråd</ref>

=== Efter flykapringer og flyhavarier i USA 11. september 2001 ===

{{Uddybende|Terrorangrebet 11. september 2001}}

Efter [[terrorangrebet 11. september 2001]] fandt efterforskere hurtigt beviser for, at bin Laden var involveret i angrebet.<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/2816381.stm Investigating al-Qaeda: Overview] – BBC News, 4. marts 2003</ref> Bin Laden nægtede først offentligt at være involveret<ref>[http://archives.cnn.com/2001/US/09/16/inv.binladen.denial/ Bin Laden says he wasn't behind attacks] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060705161654/http://archives.cnn.com/2001/US/09/16/inv.binladen.denial/ |date= 5. juli 2006 }} – CNN.com, 17. september 2001</ref>, men kort før det amerikanske præsidentvalg i [[2004]] bekræftede han på en båndet udtalelse, at han og Al-Qaeda stod bag angrebet.<ref>[http://www.cbc.ca/world/story/2004/10/29/binladen_message041029.html Bin Laden claims responsibility for 9/11] – CBC News, 29. oktober 2004</ref>

Den [[20. september]] [[2001]] gav præsident [[George W. Bush]] Taliban et ultimatum i en tale til den amerikanske kongres:<ref>[http://archives.cnn.com/2001/US/09/20/gen.bush.transcript/ Transcript of President Bush's address] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130806061017/http://archives.cnn.com/2001/US/09/20/gen.bush.transcript/ |date= 6. august 2013 }} – CNN.com, 21. september 2001</ref>

* Udlever Al-Qaeda-lederne i Afghanistan til USA
* Løslad alle fængslede udlændinge<ref>[http://www.guardian.co.uk/waronterror/story/0,1361,595750,00.html Freed aid workers describe Taliban jail rescue] – The Guardian, 16. november 2001</ref>
* Beskyt udenlandske [[journalist]]er, [[diplomat]]er og [[nødhjælpsarbejde]]re i Afghanistan
* Luk terroristernes træningslejre og "udlever alle terrorister og deres støttestruktur til de rette myndigheder"
* Giv USA fuld adgang til træningslejrene for at verificere, at de er lukket

Taliban nægtede at tale direkte med Bush og begrundede dette med, at det ville være en fornærmelse mod [[islam]] at tale med en ikke-[[muslim]]sk politisk leder. Taliban gav dog gennem deres ambassade i [[Pakistan]] udtryk for, at de afslog ultimatummet, da de mente, at de ikke havde fået beviser for, at bin Laden deltog i terrorangrebet. Den [[22. september]] trak de [[Forenede Arabiske Emirater]] og [[Saudi-Arabien|Saudiarabien]] deres diplomatiske anerkendelse af Taliban-regimet tilbage. Dermed var nabolandet [[Pakistan]] det eneste land med [[diplomati]]ske relationer til styret. Det menes, at Taliban allerede den [[4. oktober]] [[2001]] hemmeligt foreslog at udlevere bin Laden til Pakistan, hvor han kunne dømmes ved en international domstol, der dømte efter [[Sharia|Sharia-lov]].<ref>[http://www.j-n-v.org/AW_briefings/ARROW_briefing005.htm The Smoking Gun – The Taliban Agreed To Extradite Osama Bin Laden To Another Country] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110225052439/http://www.j-n-v.org/AW_briefings/ARROW_briefing005.htm |date=25. februar 2011 }} – j-n-v.org, 8. oktober 2001</ref> Det menes at Pakistan afslog tilbuddet.

Før de militære operationer startede den [[7. oktober]] 2001, tilbød Taliban åbent at retsforfølge bin Laden i en islamisk domstol i Afghanistan.<ref>[http://archives.cnn.com/2001/US/10/07/ret.us.taliban/ U.S. rejects Taliban offer to try bin Laden] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110415073508/http://archives.cnn.com/2001/US/10/07/ret.us.taliban/ |date=15. april 2011 }} – CNN.com, 7. oktober 2001</ref> Dette tilbud blev øjeblikkeligt afslået af USA. Først den [[14. oktober]] 2001, syv dage efter krigen startede, tilbød Taliban åbent at udlevere bin Laden til retsforfølgelse i et tredje land, men kun hvis de fik beviser for hans involvering i terrorangrebet 11. september.<ref>[http://www.guardian.co.uk/waronterror/story/0,1361,573975,00.html Bush rejects Taliban offer to hand Bin Laden over] – 14. oktober 2001</ref>

== Efter affyring af de første missiler og nedkastning af de første flybårne bomber (mod Afghanistan) ==
Omkring klokken 16:15 [[UTC]] (20:45 lokal tid) 7. oktober 2001 angreb styrker fra USA og Storbritannien: De affyrede missiler og sendte flybårne bomber mod Taliban og Al-Qaeda.<ref>[http://archives.cnn.com/2001/US/10/07/gen.america.under.attack/index.html Afghanistan wakes after night of intense bombings] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070917024357/http://archives.cnn.com/2001/US/10/07/gen.america.under.attack/index.html |date=17. september 2007 }} – CNN.com, 7. oktober 2001</ref> Der blev rapporteret om luftangreb mod mål i hovedstaden Kabul, hvor [[elektricitet]]sforyningen blev afbrudt, [[lufthavn]]en i [[Kandahar]] og byen [[Jalalabad]].
USA's regering retfærdiggjorde angrebene som et svar på terrorangrebet 11. september og Talibans manglende efterlevelse af USA's krav. Taliban fordømte angrebene og kaldte dem "et angreb på [[Islam]]."

Klokken 17:00 UTC bekræftede præsident Bush angrebet på landsdækkende [[TV]], og den tidligere britiske [[premierminister]] [[Tony Blair]] talte også til Storbritannien. Bush sagde, at samtidig med at Talibans og terroristernes træningslejre blev angrebet, blev mad, [[Lægemiddel|medicin]] og forsyninger nedkastet til "de sultende mænd, kvinder og børn i Afghanistan."<ref>[http://www.australianpolitics.com/news/2001/01-10-07.shtml Bush Addresses The Nation To Announce Attacks On Afghanistan] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070902122616/http://www.australianpolitics.com/news/2001/01-10-07.shtml |date= 2. september 2007 }} – australianpolitics.com, 7. oktober 2001</ref>

[[CNN]] frigav videooptagelser af Kabul, der blev bombet, til alle amerikanske nyhedsstationer.<ref>[http://archives.cnn.com/2001/US/10/07/ret.attack.pentagon/ Defense officials: Air operation to last 'several days'] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070308164900/http://archives.cnn.com/2001/US/10/07/ret.attack.pentagon/ |date= 8. marts 2007 }} – CNN.com, 7. oktober 2001</ref> 
Chefen for USA's generalstab, [[General]] [[Richard Myers]], udtalte, at omkring 50 [[Tomahawk krydsermissil]]er var affyret fra [[ubåd]]e og [[krigsskib]]e, 15 [[jagerbomber]]e fra [[hangarskib]]e, 25 [[bombefly]] som [[B-1 Lancer]], [[B-2 Spirit]], [[B-52 Stratofortress]] samt [[F-16 Fighting Falcon]] var involveret i den første angrebsbølge.<ref name=afa>[http://www.afa.org/media/reports/afghanbook/ The Afghan Air War – Dr. Rebecca Grant] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080303021110/http://www.afa.org/media/reports/afghanbook/ |date= 3. marts 2008 }} – Air Force Association, september 2002</ref> To [[C-17 Globemaster]] transportfly skulle levere 37,500 dagsrationer til flygtninge i Afghanistan ved hjælp af faldskærm på angrebets første dag.<ref name=afa/>

En videooptagelse af Osama bin Laden var frigivet før angrebet. På videoen fordømte han alle angreb på Afghanistan. Den arabiske nyhedskanal [[Al Jazeera]] rapporterede, at videooptagelserne blev modtaget kort før angrebet. Osama bin Laden påstod på optagelserne, at USA ville fejle i Afghanistan og derefter bryde sammen, præcis som Sovjetunionen havde gjort det. Han kaldte til et muslimsk [[jihad]] mod USA.

Bombefly, der opererede højt oppe og uden for [[antiluftskyts]]ets rækkevidde, begyndte at bombe Al-Qaedas træningslejre og Talibans luftforsvar.<ref name=afa/> Under forberedelserne til krigen havde der været spekulationer i medierne om, hvorvidt Taliban ville forsøge at bruge amerikansk fremstillede [[Stinger]]-missiler til at nedskyde angribernes fly. Under den sovjetiske besættelse i 1980'erne havde USA forsynet Afghanistans [[mujahid]]un med missilerne,<ref>[http://www.cooperativeresearch.org/context.jsp?item=complete_911_timeline_0986stingers#complete_911_timeline_0986stingers September 1986: CIA Provides Afghan Rebels Stinger Missiles] – Cooperative Research</ref> der blev brugt til at nedskyde de russiske kamp[[helikopter]]e.<ref>[http://www.globalsecurity.org/org/news/2001/011204-attack01.htm US fears Stinger missiles can be used against its own in Afghanistan] – globalsecurity.org, 4. december 2001</ref> Hvis disse missiler stadig eksisterede, blev de i hvert fald ikke brugt, og USA og Storbritannien mistede ingen fly pga. fjendtlig ild. Udover de måske eksisterende Stinger-missiler havde Taliban ikke noget nævneværdigt luftforsvar,<ref name=boston>[http://www.boston.com/news/packages/underattack/news/fighting_afghans.htm US forces would face punishing terrain, battle-hardened opponents in Afghanistan – John J. Lumpkin, Associated Press] – boston.com, 19. september 2001</ref> og det, de havde, var primært rester fra den sovjetiske besættelse. Angribernes fly kunne operere uforstyrret.<ref name=afa/>

Luftangrebene var til at begynde med koncentreret i området i og omkring byerne [[Kabul]], [[Jalalabad]] og [[Kandahar]]. Inden for få dage blev de fleste af træningslejrene alvorligt beskadiget, og Talibans luftforsvar ødelagt. Derefter skiftede man til at angribe mål, der var vitale for Talibans kommando, kontrol og kommunikation. To uger inde i luftkampagnen krævede [[Den Nordlige Alliance]], at fokus blev skiftet til at hjælpe deres fremrykning. Efterhånden som krigen fortsatte, begyndte de civile tabstal at stige i de krigshærgede områder. I mellemtiden kom tusinder af [[Pashtun]]-[[milits]]er ind i landet fra Pakistan og forstærkede Taliban. Amerikanske specialstyrker blev indsat for at støtte den nordlige alliance og indkalde flystøtte.<ref name=afa/>

Det næste stadium i luftkampagnen begyndte med hangarskibsbaserede [[F-18 Hornet|F/A-18 Hornet]] jagerbombere, der ramte talibanernes køretøjer i nålestiksangreb, andre fly kastede [[klyngebombe]]r.
Den Nordlige Alliance vandt terræn støttet af luftangrebene. Talibans kommandostruktur begyndte at erodere under presset fra luftbombardementerne. Amerikanske specialstyrker startede nu et angreb ind i det centrale Kandahar. Fremskridtene skete dog langsomt. Det var nu begyndelsen af november.

== Efter Koalitionens angreb for at støtte frontlinjer til Nordlige Alliance ==
Næste skridt i luftkampagnen var rettet specifikt mod Talibans frontlinje mod [[Den Nordlige Alliance]]. Frontlinjen blev bombarderet med 15.000 punds bomber<ref name=afa/> (6,8 ton) og [[Lockheed Martin C-130 Hercules|AC-130]] fly bevæbnet med 105&nbsp;mm [[haubits]]er. Talibanernes soldater havde ikke erfaringer med flyenes ildkraft og kunne finde på at stille sig fuldt synligt på fjerne bakkedrag, hvilket gjorde det nemt for de amerikanske specialstyrker at indkalde luftstøtte på deres positioner.
[[2. november]] var Talibans frontlinje decimeret, og det så for første gang ud, som om Den Nordlige Alliance kunne marchere mod Kabul. Udenlandske kombattanter fra Al-Qaeda overtog bevogtningen af de afghanske byer, hvilket viste Talibanregimets svækkelse. I mellemtiden planlagde Den Nordlige Alliance og deres rådgivere fra CIA og specialstyrkerne offensivens næste stadium. Tropper fra Den Nordlige Alliance ville indtage [[Mazar-e Sharif]], og dermed afskære Talibans forsyningslinjer, efterfulgt af et angreb mod selve Kabul.<ref>[http://www.cbc.ca/world/story/2001/11/07/mazar011107.html Opposition troops closing in on Mazar-e-Sharif] – CBC News 7. december 2001</ref>

=== Overtagelse af Mazar-e Sharif ===
[[9. november]] 2001 begyndte [[slaget om Mazar-e Sharif]]. Amerikanske bombefly tæppebombede talibantropperne, der var koncentreret i Chesmay-e-Safa-kløften, der markerer indgangsvejen til byen. Klokken 14:00 bevægede tropper fra Den Nordlige Alliance sig ind på byen fra syd og vest og erobrede byens primære militærbase og lufthavnen. Tropperne nedkæmpede derefter de resterende talibantropper i kløften foran byen og mødte kun let modstand. Inden for fire timer var slaget om byen overstået. Ved solnedgang trak de resterende talibantropper sig ud mod syd og øst. Næste dag gennemsøgte tropperne fra Den Nordlige Alliance byen, og der gik rygter om summariske [[henrettelse]]r af talibanstøtter. Omkring 100 talibanere blev dræbt i en skolebygning. En talsmand for FN udtalte senere, at de blev henrettet på stedet,<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/1655817.stm Concern over Afghan massacre reports] – BBC News, 14. november 2001</ref> mens Den Nordlige Alliance påstod, at de havde gjort modstand, og havde nægtet at overgive sig.<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/1659546.stm US allies deny 'Mazar massacre'] – BBC News, 16. november 2001</ref>

Den samme dag, [[10. november]], overrendte Den Nordlige Alliance fem nordlige provinser i et hurtigt fremstød. Mazar-e Sharifs fald havde udløst et komplet sammenbrud i talibanernes stillinger. Mange lokale krigsherrer skiftede side i stedet for at slås. Regimet var ved at gå op i sømmene i den nordlige del af landet. Mange af talibanernes frontsoldater blev flankeret og overgav sig derefter i byen [[Kunduz]] mens Den Nordlige Alliance fortsatte forbi dem mod syd.<ref>[http://www.time.com/time/nation/article/0,8599,183885,00.html Rebels: Mazar-i-Sharif is Ours] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20101030065844/http://www.time.com/time/nation/article/0,8599,183885,00.html |date=30. oktober 2010 }} – TIME, 9. november 2001</ref> Selv i det sydlige Afghanistan mindskedes Talibans kontrol med magten. Det religiøse parti påbegyndte jævnlige patruljer. Det så ud, som om Talibanstyret var ved at kollapse.

=== Overtagelse af Kabul ===

Om aftenen [[12. november]] flygtede talibanstyrkerne fra Kabul under dække af mørket. Da tropperne fra Den Nordlige Alliance ankom om eftermiddagen [[13. november]], var der kun bombekratere, brændt bevoksning og den udbrændte ammunition fra Talibans kanonstillinger tilbage. En gruppe på omkring 20 arabiske soldater, der gemte sig i byens park, var de eneste tilbageværende forsvarere. Denne gruppe blev nedkæmpet på omkring et kvarter. Derefter var Kabul nu kontrolleret af NATO-tropper og Den Nordlige Alliance.<ref>[https://archive.today/20120526230900/www.washingtonpost.com/ac2/wp-dyn/A24783-2001Nov13?language=printer Afghan Rebels Seize Control of Kabul] – washingtonpost.com, 14. november 2001</ref>

Kabuls fald markerede begyndelsen på Talibans sammenbrud over hele landet. Indenfor 24 timer var alle de Afghanske provinser langs grænsen til [[Iran]], heriblandt byen [[Herat]], faldet. Lokale Pashtunledere og krigsherrer havde overtaget magten i det nordøstlige Afghanistan, herunder nøglebyen Jalalabad.
De sidste Talibantropper i nord, der primært bestod af pakistanske frivillige, faldt tilbage til den nordlige by [[Kunduz]] for at holde stand der. [[16. november]] blev Talibans sidste tilholdssted i det nordlige Afghanistan belejret af Den Nordlige Alliance. Omkring 10.000 Talibansoldater, ledet af udenlandske kombattanter, nægtede at overgive sig, og fortsatte en indædt modstand. Samtidig var Taliban blevet drevet tilbage til deres magtcentrum i det sydøstlige Afghanistan, omkring Kandahar.
[[Fil:Tora bora.jpg|thumb|Tora Bora-bjergene]]
[[13. november]] havde tropper fra Al-Qaeda og Taliban, muligvis i følgeskab med Osama bin Laden, regrupperet og koncentrerede deres styrker i hulekomplekset [[Tora Bora]] ved den pakistanske grænse, 50&nbsp;km sydvest for Jalalabad. Her forberedte de en kamp mod Den Nordlige Alliance og NATO-tropperne.<ref>[http://www.guardian.co.uk/flash/0,,616624,00.html Al-Qaedas last stronghold – Tora Bora] – The Guardian, interaktiv flash-præsentation</ref>
Næsten 2.000 Al-Qaeda- og Taliban-tropper befæstede deres stillinger i [[bunker]]e og bjerghuler. [[16. november]] begyndte amerikanske bombefly at bombe bjergfortet. Samtidig begyndte personel fra [[CIA]] og [[United States Army Special Forces|specialstyrkerne]] at arbejde i området. De betalte lokale krigsherrer for at deltage i kampene og planlagde angrebet på [[Tora Bora]] komplekset.

=== Overtagelse af Kunduz ===

Mens bombardementerne af Tora Bora blev optrappet, fortsatte belejringen af [[Kunduz]]. Til sidst, efter ni dages voldsomme kampe og amerikanske luftbombardementer, overgav Taliban-soldaterne sig til Den Nordlige Alliances tropper [[25. november|25.]] og [[26. november]] [[2001]]. Kort før overgivelsen evakuerede pakistanske fly nogle hundrede efterretnings- og militærfolk, der havde været i landet før invasionen for at hjælpe Taliban med bekæmpelsen af Den Nordlige Alliance. Det menes, at op mod fem tusind personer blev evakueret fra regionen som helhed, heriblandt Taliban- og Al-Qaedatropper.<ref>[http://www.msnbc.com/news/664935.asp?cp1=1 The ‘airlift of evil’ – Why did we let Pakistan pull ‘volunteers’ out of Kunduz?] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20051216152224/http://www.msnbc.com/news/664935.asp?cp1=1 |date=16. december 2005 }} – msnbc.com, 29. november 2001</ref><ref>[http://www.newyorker.com/archive/2002/01/28/020128fa_FACT Seymour M. Hersh, "The Getaway"] – The New Yorker, 28. januar 2002, s. 36</ref><ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/1677157.stm Kunduz celebrates end of siege] – BBC News, 26. november 2001</ref>

==== Fangeoprør i fortet Qala-i-Jangi ====

25. november begyndte de tilfangetagne talibankrigere at blive gennet sammen i fortet [[Qala-i-Jangi]] nær Mazar-e Sharif. Nogle af fangerne angreb deres vagter, erobrede deres våben og åbnede ild. Dette startede et større fangeoprør blandt 600 fanger, der snart indtog den sydlige del af fortet. Fortet stammede fra [[middelalderen]], men havde et våbenlager med håndvåben, der snart blev erobret af fangerne. En amerikansk [[CIA]]-agent, [[John Michael Spann]], der var i gang med at forhøre fanger, blev dræbt, og var den første dræbte amerikaner i krigen.<ref>[http://archives.cnn.com/2001/US/11/28/ret.spann.profile/ Spann described as a hero] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070117224340/http://archives.cnn.com/2001/US/11/28/ret.spann.profile/ |date=17. januar 2007 }} – CNN.com, 28. november 2001</ref> Oprøret blev først slået ned efter syv dage med voldsomme kampe mellem fangerne og en blanding af britiske specialtropper fra [[Special Boat Service]], amerikanske [[United States Army Special Forces|grønne baretter]] og tropper fra Den Nordlige Alliance. [[Lockheed AC-130|AC-130]]-fly og andre [[ildstøttefly]] beskød ved flere lejligheder fortet.<ref>[http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,1001390-1,00.html Inside The Battle At Qala-I-Jangi] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070930100844/http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,1001390-1,00.html |date=30. september 2007 }} – TIME, 10. december 2001</ref> Kun 86 af de mange hundreder talibanfanger overlevede, og omkring 50 soldater fra Den Nordlige Alliance blev dræbt.<ref>[https://web.archive.org/web/20070322202231/http://www.cnn.com/CNN/Programs/presents/shows/house.of.war/interactive/interactive/house.of.swf House of War: Uprising at Maza-i-Sharif] – interaktiv præsentation af slagets gang. CNN.com</ref>
Der har siden været kritik af den brutalitet, fangeoprøret blev nedkæmpet med.<ref>[http://www.qern.org/node/68 The Massacre at Qala-i-Jangi] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071214005027/http://www.qern.org/node/68 |date=14. december 2007 }} – historie fra The Guardian på www.qern.org</ref>
Det knuste fangeoprør markerede enden på kamphandlingerne i det nordlige Afghanistan, hvor krigsherrer fra Den Nordlige Alliance nu sad sikkert på magten.

=== Overtagelse af Kandahar ===
I slutningen af november var Talibanbevægelsens centrum, Kandahar, deres sidste større tilflugtssted. Kandahar var under stigende pres. Næsten 3.000 stammekrigere, under ledelse af [[Hamid Karzai]], og Kandahars tidligere [[guvernør]] [[Gul Agha Sherzai]], lagde pres på Talibans styrker fra øst og afskar byens forsyningslinjer. Mod nord og nordøst nærmede Den Nordlige Alliance sig. I mellemtiden var de første amerikanske landtropper i større antal ankommet. Næsten 1.000 [[USMC|marinesoldater]] oprettede en fremskudt base i [[ørken]]en syd for Kandahar 25. november. De første egentlige kamphandlinger med amerikansk indblanding fandt sted dagen efter, da 15 pansrede køretøjer nærmede sig basen og blev angrebet med helikoptere, der ødelagde mange af dem. I mellemtiden fortsatte luftangrebene mod Talibans stillinger i selve Kandahar, hvor også [[Mullah Omar]] befandt sig. Omar, Talibanernes leder, beordrede sine tropper til at kæmpe til døden,<ref>[http://borsen.dk/nyhed/35817/ Taleban-leder vil kæmpe til døden] – Børsen, 29. november 2001</ref> selvom de nu kun kontrollerede 4 af Afghanistans 30 provinser.

Mens Taliban således var tæt på at miste sit sidste tilflugtssted, forøgede de amerikanske styrker deres fokus på Tora Bora. Lokale militser, omkring 2.000 mand, var betalt og organiseret af de Grønne Baretter og CIA operatører. De samledes til et angreb på hulerne, mens der fortsat var voldsomme bombardementer af al-Qaedas stillinger. 100-200 civile blev rapporteret dræbt, da bomber ramte en landsby nær Tora Bora.<ref>[http://www.ccmep.org/hotnews2/tora060302html.htm 'The Americans ... They Just Drop Their Bombs and Leave'] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070928010747/http://www.ccmep.org/hotnews2/tora060302html.htm |date=28. september 2007 }} – Artikel fra Los Angeles Times, 2. juni 2002, på ccmep.org</ref> [[2. december]] blev en gruppe på 20 amerikanske specialtropper indsat med helikopter for at støtte operationen. 5. december sikrede militssoldaterne området under hulerne og opstillede kampvognsstillinger, hvorfra de kunne beskyde deres fjende. Al-Qaedatropperne trak sig tilbage til højere beliggende stillinger og befæstede dem til det kommende slag.

[[6. december]] [[2002]] begyndte Omar at sende signaler om, at han var klar til at overgive Kandahar til stammekrigerne efter de langvarige luftbombardementer. Den amerikanske regering nægtede dog at give ham og de øvrige ledere [[amnesti]]. [[7. december]] slap Mullah Omar ud af byen med en gruppe loyale folk og bevægede sig mod nordvest ind i bjergene i provinsen [[Uruzgan]]. Andre medlemmer af Talibans ledelse flygtede ind i Pakistan gennem afsidesliggende bjergpas i provinserne [[Paktia]] og [[Paktika]]. De fleste af Talibantropperne i Kandahar var nu flygtet. Grænsebyen Spin Boldak overgav sig samme dag, og Taliban kontrollerede nu ikke længere byer i landet. De afghanske stammekrigere under Gul Agha indtog Kandahar, efter at de resterende forsvarere havde nedlagt deres våben.<ref>[http://borsen.dk/nyhed/36109/ Taleban har afgivet magten i Kandahar] – Børsen, 7. december 2001</ref> Marinesoldaterne indtog lufthavnen uden for byen og etablerede en amerikansk base her.<ref name=ToraBora>[http://politiken.dk/udland/article22210.ece Tora Bora-krigerne nedkæmpet] – Politiken.dk, 17. december 2001</ref>

=== Slaget om Tora Bora ===
{{uddybende|Slaget om Tora Bora}}
Al-Qaeda holdt stadig stand i [[Tora Bora]]-bjergene, mens stammemilitserne rykkede frem gennem det ufremkommelige terræn støttet af amerikanske luftbombardementer, der blev styret af specialstyrker. Da situationen blev vanskelig, indvilgede Al-Qaeda i  våbenhvile, så de kunne overgive sig. Nogle mener, at det var et trick, der tillod de vigtigste Al-Qaedaledere at flygte fra området.<ref>[http://www.cnn.com/2005/US/03/24/pentagon.binladen/ Document suggests bin Laden escaped at Tora Bora] – CNN.com, 24. marts 2005</ref> 12. december brød kampene ud igen. Igen pressede stammefolk og specialstyrker frem mod hulerne og Al-Qaedas bunkere, der lå spredt i området. [[17. december]] var det sidste hulekompleks indtaget. En eftersøgning fortsatte ind i januar 2002, men der var ingen spor efter bin Laden eller den øvrige Al-Qaedaledelse. Det menes, at de allerede var sluppet ind i Pakistan mod syd og øst. Det anslås, at omkring 200 Al-Qaedasoldater blev dræbt under slaget. Antallet for stammemilitserne kendes ikke. De amerikanske tab er ikke  rapporteret.<ref name=ToraBora/>

== Efter resolutionen til FN's sikkerhedsråd, om ISAF ==
[[International Security Assistance Force]], eller ISAF, blev autoriseret af FN's sikkerhedsråd [[20. december]] 2001 med resolution 1386.<ref>[http://www.nato.int/isaf/topics/chronology/index.html ISAF – Chronology] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20101113041055/http://www.nato.int/isaf/topics/chronology/index.html |date=13. november 2010 }} – www.nato.int</ref> Styrken blev til at begynde med udstationeret omkring Kabul. ISAF-operationens eksistens bragte soldater med fra land i tillæg til styrkerne fra USA og Storbritannien. (Den første del af krigen blev udført af tropper fra USA og Storbritannien.)

=== Operation Anaconda ===
{{uddybende|Operation Anaconda}}
[[Fil:Anaconda-helicopter.jpg|thumb|Amerikanske styrker under Operation Anaconda]]
[[Fil:AnacondaAreaOfOperations.jpg|thumb|Tredimensionelt kort der viser Talibans stillinger og flugtruter under Operation Anaconda]]
Efter slaget om Tora Bora konsoliderede de amerikanske tropper og deres afghanske allierede deres kontrol over landet. Efter et stort møde mellem de større afghanske grupperinger og stammeledere blev der dannet en midlertidig regering under [[Hamid Karzai]]. De amerikanske tropper etablerede deres primære base ved [[Bagram luftbasen]] nord for Kabul. Kandahar lufthavn blev også en vigtig base. En række fremskudte baser blev etableret i de østlige provinser, hvorfra man eftersøgte talibanere og Al-Qaedafolk. Antallet af vestlige tropper under amerikansk ledelse steg efterhånden til over 10.000. [[9. januar]] ankom 102 danske specialtropper til [[Camp Mjølner]] i Kandahar,<ref name=poltidslinje>[http://politiken.dk/udland/faktaudland/article282289.ece Krigen mod Taleban – 2001-2002] – Politiken</ref> og deltog nu i hemmelige operationer sammen med amerikanerne og andre NATO-tropper.<ref name=dr>[http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/B9F6520B-15A5-4FEB-B86E-92638F04F27C/397750/politiken11092205.pdf Skjulte forsvaret oplysninger om tortur i Afghanistan?] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160305183950/http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/B9F6520B-15A5-4FEB-B86E-92638F04F27C/397750/politiken11092205.pdf |date= 5. marts 2016 }} fra Politiken 11. september 2005, 1. sektion, side 1 – på dr.dk</ref>
Taliban og Al-Qaeda havde dog ikke opgivet kampen. Al-Qaedas tropper begyndte at regruppere ved Shahi-Kot bjergene i provinsen Paktia i januar og februar 2002. En talibanleder, der var flygtet til provinsen, [[Mullah Saifur Rehman]], begyndte også at genopbygge sine militstropper. Sammenlagt var de omkring 1,000 i begyndelsen af marts 2002. Deres mål var at bruge regionen som udgangspunkt for [[Guerillakrig|guerillaangreb]] og muligvis en større offensiv efter samme mønster som mujahideenkrigerne, der havde bekæmpet den russiske besættelsesmagt i 1980'erne.

Amerikanske tropper og deres allierede afghanske efterretningskilder kom snart under vejrs med denne troppeopbygning. Man forberedte et stort angreb for at imødegå truslen. [[2. marts]] 2002, startede amerikanske, afghanske og andre allierede, herunder danske,<ref name=poltidslinje/> tropper en offensiv mod Al-Qaeda og Talibans styrker i [[Shahi-Kot bjergene]].<ref>[http://politiken.dk/udland/article27893.ece Dårligt vejr stopper ikke kampene i Afghanistan] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070929103133/http://politiken.dk/udland/article27893.ece |date=29. september 2007 }} – Politiken, 8. marts 2002</ref> Oprørsstyrken, der var bevæbnet med håndvåben, [[Rocket Propelled Grenade|RPG'er]] og [[mortér]]er havde forskanset sig i huler og bunkere på bjergsiderne i højder der generelt var over 3.000 meter over havet. Herfra bevægede de sig ud og angreb de amerikanske og afghanske styrker, hvorefter de trak sig tilbage til huler og bunkere som beskyttelse mod de amerikanske bombefly. De amerikanske ledere undervurderede først modstanden og anslog den til under 200. Det viste sig at der var langt flere, ifølge nogle estimater 1.000-5.000, og de modtog forstærkninger.<ref name=6.marts>[http://archives.cnn.com/2002/WORLD/asiapcf/central/03/04/ret.afghan.fighting/index.html Operation Anaconda costs 8 U.S. lives] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071115220040/http://archives.cnn.com/2002/WORLD/asiapcf/central/03/04/ret.afghan.fighting/index.html |date=15. november 2007 }} – CNN.com, 4. marts 2002</ref>

[[6. marts]] [[2002]] blev otte amerikanere og syv afghanske soldater såret. Det blev rapporteret, at 400 af modstanderne var blevet dræbt i kampene.<ref name=6.marts/> Da operationen blev erklæret afsluttet [[18. marts]], var også en australsk soldat blevet dræbt, og det blev anslået, at omkring 650 Taliban- og Al-Qaedatropper var blevet dræbt.<ref name=poltidslinje/> Hundredvis af oprørere var dog flygtet til stammeområderne i [[Waziristan]] og over grænsen til Pakistan.

Efter Operation Anaconda menes det, at Al-Qaedatropperne etablerede sig mellem venligtsindede stammer i Pakistan, hvor de kunne genopbygge deres styrker. Senere begyndte de at lave mindre angreb over grænsen til Afghanistan.

=== 2003-2005 ===
[[Fil:3rd Battalion, 3rd Marines - Afghanistan.jpg|thumb|Amerikansk marinesoldat gennemsøger en gyde under anti-oprørsoperationer nær Methar Lam, april 2006]]
[[Fil:Afghan National Army.jpg|thumb|Repræsentanter for Afghanistans hær deltager ved kommandooverdragelsen i Kabul den 16. juli 2007.]]
Efter at have undgået større kampe med de internationale styrker i 2002, begyndte resterne af Taliban at forberede sig på det oprør, som Mullah Omar havde lovet i Talibans sidste dage ved magten.<ref>[http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9F05E5DB173FF930A25752C1A9629C8B63 World Briefing – Asia: Afghanistan: Taliban Leader Vows Return] – The New York Times, 13. november 2004</ref>
I september påbegyndte Taliban en rekrutteringskampagne i Pashtun-områderne i både Afghanistan og Pakistan for at  forny "[[jihad]]" eller hellig krig mod den afghanske regering og den amerikansk ledede koalition. Pamfletter der krævede jihad blev distribueret i al hemmelighed, og begyndte at dukke op i landsbyer i det tidligere Taliban-centrum i det sydøstlige Afghanistan.<ref>[http://www.intellnet.org/news/2003/02/14/16788-1.html Leaflet War Rages in Afghan Countryside]- fra Associated Press, 14. februar 2003 – Inellnet.org</ref>
Små mobile træningslejre blev etableret langs grænsen til Pakistan af flygtninge fra Al-Qaeda og Taliban, for at træne nye rekrutter i guerillakrig, ifølge afghanske kilder og en rapport fra FN.<ref>[http://www.csmonitor.com/2003/0627/p06s01-wosc.html?related Taliban regroups – on the road] – Christian Science Monitor, 27. juni 2003</ref> De fleste nye rekrutter kom fra [[madrassa]]er, koranskoler, i stammeområderne i Pakistan. Større baser, nogle med op til 200 mand, blev etableret i de bjergrige områder i Pakistan sommeren 2003. De pakistanske grænsestyrkers vilje til at forhindre infiltreringen blev draget i tvivl, og de pakistanske militæroperationer nyttede ikke meget.<ref name=csmonitor>[http://www.csmonitor.com/2003/0508/p01s02-wosc.html Taliban appears to be regrouped and well-funded] – Christian Science Monitor, 8. maj 2003</ref>

Taliban reorganiserede og genopbyggede gradvist deres styrker i løbet af vinteren og forberedte sig på en sommeroffensiv. De etablerede nye operationsformer med grupper på omkring 50 mand og angreb isolerede forposter og konvojer. Derefter dannede de grupper på 5-10 mand for at undvige forfølgelse. Efter denne strategi blev de internationale styrker kun angrebet indirekte med raketter og [[Improviseret sprængladning|improviserede sprængladninger]]. For at koordinere strategien udpegede Mullah Omar et ti mand stort råd med ham selv som leder.<ref name=csmonitor/> Der blev oprettet fem operationszoner med ansvarlige ledere fx [[Mullah Dadullah]], der stod for operationer i Zabul-provinsen.<ref name=csmonitor/> Al-Qaeda i det østlige Afghanistan havde en mere aggressiv strategi og gik målrettet efter amerikanerne og forsøgte bagholdsangreb.

De første tegn på at Talibans styrker regrupperede kom [[27. januar]] 2003 under Operation Mongoose, hvor en gruppe allieret med Taliban og [[Hezb-i-Islami]] blev opdaget og angrebet af amerikanske styrker ved hulekomplekset [[Adi Ghar]] 24&nbsp;km nord for [[Spin Boldak]]. 18 oprørere blev dræbt, og 12 overgav sig.<ref>[http://www.globalsecurity.org/military/library/news/2003/02/mil-030211-afps01.htm 12 Afghans Surrender After Firefight – Jim Garamone – American Forces Press Service] – globalsecurity.org</ref> Man mistænkte, at stedet blev brugt til at formidle forsyninger og tropper fra Pakistan. De første isolerede angreb fra relativt store grupper af taliban fandt sted på den tid.
Efterhånden som sommeren skred frem, tog angrebene til i styrke og hyppighed. Dusinvis af afghanske soldater, medarbejdere fra [[NGO]]'er og humanitære organisationer samt adskillige amerikanske soldater døde under talibans angreb. 

==== Træfninger i Zabul-provinsen's Dai Chopan-distrikt ====

Ud over guerillaangrebene begyndte Taliban at samle folk i distriktet [[Dai Chopan]] i [[Zabul]]-provinsen. Distriktet består af høje bjerge og dybe kløfter, og for Taliban var det et perfekt sted at kæmpe mod den afghanske regering og koalitionen. I sommerens løb samledes den måske største koncentration af militante talibanere siden talibanregimets fald i området: op mod 1,000 guerillaer. Over 220 med  afghanske politifolk blev dræbt i august 2003.

Som svar begyndte koalitionsstyrkerne at forberede offensiver, der skulle rydde området for oprørsstyrker. I slutningen af august 2005 angreb afghanske styrker støttet af amerikanske land- og luftangreb Talibans stillinger i bjergene. Efter en uges kampe blev taliban drevet tilbage med tab på omkring 124 mand ifølge afghanske regeringskilder. Talibans talsmænd benægtede tallene, og også de amerikanske estimater er noget lavere.

=== 2006 ===

Fra [[5. oktober]] 2006 havde [[International Security Assistance Force|ISAF]] mandat til at operere i hele Afghanistan.<ref>[https://web.archive.org/web/20070717000304/http://www.nato.int/isaf/topics/expansion/index.html ISAF – Expansion] – www.nato.int</ref> 

==== De sydlige provinser: Helmand, Orūzgān og Kandahar ====

Fra januar [[2006]] begyndte NATO's [[International Security Assistance Force]] (ISAF) at erstatte USA's styrker i det sydlige Afghanistan. Den britiske 16th Air Assault Brigade, der senere blev forstærket med britiske marinesoldater, udgjorde kernen i denne styrke med støtte fra [[Australien]], [[Canada]] og [[Holland]]. Styrken bestod af omkring 3,300 britiske soldater,<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/4961368.stm UK troops take over Afghan duties] – BBC News, 1. maj 2006</ref> 2,300 fra Canada,<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/4984880.stm Canada set for longer Afghan stay] – BBC News, 16. maj 2006</ref> 1,400 fra [[Holland]],<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/4673026.stm More Dutch troops for Afghanistan] – BBC News, 3. februar 2006</ref> 290 fra Danmark,<ref>[http://politiken.dk/udland/faktaudland/article268799.ece Danmark i krig – tidslinje] – Politiken.dk</ref> 300 fra Australien<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/4983540.stm Australia outlines Afghan force] – BBC News, 8. maj 2006</ref> og 150 fra [[Estland]].<ref>[http://www.defensenews.com/story.php?F=1221120&C=landwar Estonia To Increase Troops in Afghanistan ]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} – DefenseNews.com, 3. november 2005</ref> Luftstøtte blev leveret af USA, Storbritannien, Holland, [[Norge]] og Frankrig.

I januar 2006 var NATO's fokus i Afghanistan at danne [[Provincial reconstruction team]]s, der under militærbeskyttelse skulle hjælpe med genopbygning af området: briterne i [[Helmand]]-provinsen,  Holland og Canada i provinserne [[Orūzgān]] og Kandahar. Lokale Talibanledere var imod disse planer og kaldte til modstand.<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/5057154.stm Taleban vow to defeat UK troops] – BBC News, 7. juni 2006</ref>

I 2006 så det sydlige Afghanistan den voldsomste stigning af vold i landet, siden Talibanstyret blev væltet i 2001, da de nyankomne NATO-styrker kæmpede mod talibanstyrkerne. NATO-operationer havde britiske, canadiske og hollandske ledere. 17. marts 2006 begyndte [[Operation Mountain Thrust]], der skulle bekæmpe talibanstyrkerne. I juli indledte de canadiske styrker [[Operation Medusa]], hvis mål var at rydde området helt for talibanstyrker. I operationen deltog britiske, hollandske og danske soldater. Andre NATO-operationer var [[Operation Mountain Fury]] og [[Operation Falcon Summit]].

===== Træfninger i Helmand-provinens Musa Qala =====
{{Uddybende|Musa Qala}}
I juli 2006 afløste en ISAF-styrke af danske soldater fra [[Gardehusarregimentet]] en ISAF-styrke af britisk soldater i byen [[Musa Qala]]. Styrken kontrollerede byen juli-august 2006 og oplevede i den forbindelse nogle af de sværeste kampe for den danske hær siden [[2. Slesvigske Krig]] i [[1864]].<ref>[http://politiken.dk/udland/article279605.ece Danmark i Krig: Vejen til helvede] – Politiken.dk, 7. april 2007: ''"I Musa Qala i den afghanske Helmandprovins var danske soldater i hårde kampe mod Taliban – de hårdeste siden slaget ved Dybbøl i 1864."''</ref>
Da den britiske styrke i Musa Qala skulle afløses i juli 2006, faldt valget på en dansk let spejdereskadron fra Gardehusarregimentet, som var en del af den britiskledede "Helmand Task Force". Omkring 100 spejdere blev sendt af sted fra den danske hovedlejr [[Camp Bastion]] og på en farefuld vej 70 km til Musa Qala. Allerede på vej til Musa Qala blev de danske styrker angrebet fire gange af Taliban, der dog ikke kunne hindre den danske fremrykning. Den [[23. juli]] blev tre danske soldater såret, da deres køretøj påkørte en mine.<ref>[http://www.berlingske.dk/upload/webred/pdf/2006/MUSAQALA.pdf Dagbog fra Musa Qala] – af Christian Brøndum, berlingske.dk</ref> Den britiske styrke i Musa Qala blev afløst den [[25. juli]], og i de kommende 36 dage blev den danske styrke angrebet op mod 70 gange<ref>[http://avisen.dk/heltene-musa-qala-underrubrik-debatkrig--danmark-er-plads--050607.aspx Heltene fra Musa Qala] – Debatindlæg af Jens Ringsmose Forsker, Dansk Institut for Militære Studier, avisen.dk, 6. juni 2007</ref> af Taliban. I begyndelsen både om dagen og om natten, men da Taliban forstod, at de danske spejdere havde natkampudstyr, indskrænkede de deres angreb til dagangreb.<ref name=forsvaret5>{{Cite web |url=http://forsvaret.dk/NR/rdonlyres/CAE30BD2-C3DF-492A-8AA6-BAD8F02B069D/0/Forsvaret2006nr5web.pdf |title=Forsvaret, nr. 5, 2006 |access-date=27. september 2007 |archive-date=27. september 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070927184842/http://forsvaret.dk/NR/rdonlyres/CAE30BD2-C3DF-492A-8AA6-BAD8F02B069D/0/Forsvaret2006nr5web.pdf |url-status=live }}</ref> De danske styrker kæmpede med alle til rådighed værende midler og tilkaldte eksempelvis flystøtte 78 gange fra NATO.<ref name=forsvaret5/> Taliban svarede igen med morterer og raketter mod de danske styrker.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2006/08/01/123842.htm Daglige angreb på danske soldater] – DR.dk, 1. august 2006</ref> En dansk soldat blev hårdt såret af et skud i hovedet, hvilket var det værste tab de danske styrker led, inden de blev fjernet fra Musa Qala den [[25. august]] 2006.<ref>[http://www.danskpanser.dk/Artikler/Danskernes_laengste_kamp.htm Danskernes længste kamp] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070927035335/http://www.danskpanser.dk/Artikler/Danskernes_laengste_kamp.htm |date=27. september 2007 }} – danskpanser.dk, artikel fra Berlingske Tidende af Christian Brøndum</ref> Talibans tabstal har været omdiskuteret. [[Oberst]] [[Henrik Sommer]] fra [[Hærens Operative Kommando]] (HOK) oplyste først, at op til 70 talibanere var  dræbt af de danske styrker. Den [[28. august]] 2006 meddelte forsvarsminister [[Søren Gade]] (V) i [[Det Udenrigspolitiske Nævn]], at 25 Talibaner var blevet dræbt.<ref>[http://www.fyens.dk/article/683932 Gade: Danske soldater har dræbt mindst 25 talibanere] – Fyens Stiftstidende, 29. august 2006</ref>

===== Kampe i Kandahar-provinsens Panjwaii-distrikt =====

I sommeren 2006 blev der kæmpet i distriktet [[Panjwai]] i [[Kandahar (provins)|Kandahar-provinsen]]. Fra Koalitionen kæmpede canadiske og afghanske styrker med støtte fra mindre elementer af soldater fra Holland, USA og Storbritannien. I juli og september-oktober 2006 rasede kampe i området.
[[15. december]] 2006 begyndte Operation Falcon Summit.<ref>[http://www.ctv.ca/servlet/ArticleNews/story/CTVNews/20061215/taliban_offensive_061214/20061215?hub=TopStoriesNATO, Afghan troops launch anti-Taliban offensive] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210213063506/http://www.ctv.ca/servlet/ArticleNews/story/CTVNews/20061215/taliban_offensive_061214/20061215?hub=TopStoriesNATO, |date=13. februar 2021 }} – CTV.ca, 15. december 2006</ref> Styrker fra Storbritannien, Canada, Danmark og Estland samledes i Panjwaii. Operationens mål var at opretholde det pres, den tidligere Operation Medusa havde lagt på Taliban, og rydde distrikterne Panjwaii og Zhari for Taliban-styrker. 
Et område ved byen Howz-e-Madad med omkring 400 talibansoldater blev omringet.<ref>[http://www.ctv.ca/servlet/ArticleNews/story/CTVNews/20061222/baaz_tsuka_061222?s_name=&no_ads= Soft approach working in Operation Baaz Tsuka] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210213063521/http://www.ctv.ca/servlet/ArticleNews/story/CTVNews/20061222/baaz_tsuka_061222?s_name=&no_ads= |date=13. februar 2021 }} – CTV.ca, 22. december 2006</ref> 2. januar 2007 erklærede lederen af de canadiske styrker, at operationen var en succes, at distrikterne var blevet sikret, og at en række Talibanledere var blevet dræbt.<ref>[http://www.ctv.ca/servlet/ArticleNews/story/CTVNews/20070102/afghan_baaz_070102/20070102/ Commander says Baaz Tsuka offensive a success] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071016060749/http://www.ctv.ca/servlet/ArticleNews/story/CTVNews/20070102/afghan_baaz_070102/20070102/ |date=16. oktober 2007 }} – CTV.ca, 2. januar 2007</ref>

=== 2007 ===
==== Operationer udført af Koalitionen ====
[[Fil:Afghan Army supported by US forces.jpg|thumb|Afghanske tropper støttet af amerikanske specialstyrker gør klar til kampe mod Talibanstyrker i Sangin-distriktet i Helmand-provinsen, april 2007]]
[[Fil:US-UK-Sangin2007.jpg|thumb|Tropper fra USA og Storbritannien patruljerer i Helmand-provinsen i april 2007]]
I 2007 gennemførte koalitionsstyrkerne en række offensive operationer. I januar og februar gennemførte britiske marinesoldater [[Operation Volcano]], der skulle rydde landsbyen [[Barijku]] nord for vandkraftanlægget [[Kajaki]] for Talibaner.<ref>{{Dødt link|januar 2017}} [http://www.mod.uk/DefenceInternet/DefenceNews/MilitaryOperations/MarinesClearTalibanFromKeyAfghanDamvideo.htm Marines clear Taliban from key Afghan dam] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070213202318/http://www.mod.uk/DefenceInternet/DefenceNews/MilitaryOperations/MarinesClearTalibanFromKeyAfghanDamvideo.htm |date=13. februar 2007 }} – Defence News, 5. februar 2007</ref> Det britiske forsvarsministerium meddelte i februar, at det britiske kontingent i Afghanistan skulle øges med 1.400 soldater, til 7.700.<ref>{{Dødt link|januar 2017}} [http://www.mod.uk/DefenceInternet/DefenceNews/DefencePolicyAndBusiness/1400ExtraUkTroopsToDeployToAfghanistan.htm 1,400 extra UK troops to deploy to Afghanistan] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070926223315/http://www.mod.uk/DefenceInternet/DefenceNews/DefencePolicyAndBusiness/1400ExtraUkTroopsToDeployToAfghanistan.htm |date=26. september 2007 }} – Defence News, 26. februar 2007</ref>

[[Operation Achilles]], en større offensiv gennemførtes fra marts til slutningen af maj. 
Som en del af denne operationen begyndte [[Operation Silver]] 5. april og [[Operation Silicon]] begyndte 30. april. 
De  blev gennemført for at opretholde presset på Taliban.<ref>[http://www.mod.uk/DefenceInternet/FactSheets/OperationsFactsheets/OperationsInAfghanistanBritishForces.htm Operations in Afghanistan: British Forces] – Defence Fact Sheet</ref><ref>[http://www.mod.uk/DefenceInternet/DefenceNews/MilitaryOperations/BritishAndAfghanTroopsLaunchOperationSilicon.htm British and Afghan troops launch Operation SILICON] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070508201407/http://www.mod.uk/DefenceInternet/DefenceNews/MilitaryOperations/BritishAndAfghanTroopsLaunchOperationSilicon.htm |date= 8. maj 2007 }} – Defence New, 2. maj 2007</ref>

[[12. maj]] 2007 dræbte ISAF styrker [[Mullah Dadullah]], en højtstående talibanleder, der styrede Talibans operationer i det sydlige Afghanistan.<ref>[http://www.channel4.com/news/articles/politics/international_politics/taliban+commander+mullah+dadullah+killed/510372 Taliban commander Mullah Dadullah killed] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070617104855/http://www.channel4.com/news/articles/politics/international_politics/taliban+commander+mullah+dadullah+killed/510372 |date=17. juni 2007 }} – Channel 4 News, 13. maj 2007</ref>

Operation Achilles sluttede [[30. maj]] 2007 og blev fulgt af [[Operation Lastay Kulang]] samme dag.

=== 2014 ===
==== Efter afslutning af udlån af danske militærenheder til ISAF-operationen ====
Den 23. maj 2014 vendte de sidste danske [militærenhed på udlån til ISAF] tilbage fra Afghanistan.<ref>[http://politiken.dk/indland/ECE2298297/alle-danske-kamptropper-hjemme-fra-helmand/ Alle danske kamptropper hjemme fra Helmand - Politiken.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref> 

[[Camp Bastion|Bastion-leiren]] og [[Leatherneck-leiren]] blev overført til afghanske styrker, henholdsvis fra Storbritannien og USA, d. 26. oktober 2014.<ref>* {{cite news|last1=Syal|first1=Ryan|title=UK troops hand over Camp Bastion to Afghan forces, ending 13-year campaign|url=https://www.theguardian.com/uk-news/2014/oct/26/uk-troops-camp-bastion-afghan-forces-13-years-helmand|access-date=26. oktober 2014|work=The Guardian|publisher=The Guardian|date=26. oktober 2014}}
* {{cite news|author1=Kay Johnson, Raissa Kasolowsky, Michael Perry and Kevin Liffey|title=Britain ends combat role in Afghanistan, last US Marines hand over base|url=http://www.reuters.com/article/2014/10/26/us-afghanistan-troopwithdrawal-idUSKBN0IF06I20141026|access-date=26. oktober 2014|work=Reuters|agency=Reuters|publisher=Reuters|archive-date=26. oktober 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20141026100954/http://www.reuters.com/article/2014/10/26/us-afghanistan-troopwithdrawal-idUSKBN0IF06I20141026|url-status=dead}}
* {{cite news|last1=Loyn|first1=David|title=What have British troops achieved in Afghanistan?|url=http://www.bbc.com/news/world-asia-29761100|access-date=26. oktober 2014|work=BBC News Asia|publisher=BBC News Asia|date=26. oktober 2014}}</ref>

==== Resolutionen til FN's sikkerhedsråd, om ny NATO-ledet operation (fra 2015); afslutning af ISAF-operationen, december 2014 ====

[[Operation Resolute Support]], blev autoriseret af FN's sikkerhedsråd 12. december 2014 med resolution 1386.<ref name="UNNC">{{cite news |title=Afghanistan: Security Council backs agreement on new non-combat NATO mission |url=http://www.un.org/apps/news/story.asp?NewsID=49593 |publisher=United Nations News Centre |date=12. december 2014 |access-date=16. december 2014}}</ref>

Den 28. december blev [[International Security Assistance Force|ISAF]]-operationen formelt afsluttet.

== Efter start af ny NATO-ledet operation fra 1. januar 2015 ==
{{Uddybende|Krigen i Afghanistan (epoken siden 2015)}}

Den 1. januar 2015 begyndte den NATO-ledede [[Operation Resolute Support]] (frit oversat: operation resolut støtte).

I slutningen af 2016 reducerede USA sin styrke til ca. 8.400 soldater; de var stationeret fire steder: [[Kandahar]], [[Bagram]], [[Jalalabad]] og [[Kabul]].<ref name="20160706TheGuardian">{{cite news|last1=Roberts|first1=Dan|title=Obama delays US troop withdrawal from ‘precarious’ Afghanistan|url=https://www.theguardian.com/us-news/2016/jul/06/obama-delays-us-troop-withdrawal-afghanistan-al-qaida|access-date=6. juli 2016|work=The Guardian|publisher=The Guardian|date=6. juli 2016}}</ref><ref>{{cite news|author1=Gregory Korte and Tom Vanden Brook|title=Obama: 8,400 troops to remain in Afghanistan|url=http://www.usatoday.com/story/news/politics/2016/07/06/obama-afghanistan/86746010/|access-date=6. juli 2016|work=USA Today|publisher=USA Today|date=6. juli 2016}}</ref><ref>{{cite news|author1=Stephen Collinson and Tal Kopan|title=Obama to leave more troops than planned in Afghanistan|url=http://edition.cnn.com/2016/07/06/politics/obama-to-speak-on-afghanistan-wednesday-morning/|access-date=juli 6,  2016|work=CNN|publisher=CNN|date=juli 6,  2016}}</ref><ref>{{cite news|last1=E. Lee|first1=Carol|title=Obama to Slow Troop Withdrawal From Afghanistan|url=http://www.wsj.com/articles/obama-to-slow-troop-withdrawal-from-afghanistan-1467817803|access-date=6. juli 2016|work=The Wall Street Journal|publisher=The Wall Street Journal|date=6. juli 2016}}</ref> Tidligere forventede man, at styrken af NATO-soldater skulle være ca. 13.000 inklusive ca. 9.800 soldater fra USA, samt 26.000 underleverandører til militærvæsenet.)<ref>{{cite news|last1=Recknagel|first1=Charles|title=Explainer: Key Points In U.S.-Afghan Bilateral Security Agreement |url=http://www.rferl.org/content/explainer-bsa-afghan-us-security-agreement-bsa/26613884.html|access-date=26. oktober 2014|work=Radio Free Europe and Radio Liberty|publisher=Radio Free Europe and Radio Liberty|date=30. september 2014}}</ref><ref>{{Cite news|url=http://www.economist.com/news/asia/21700456-barack-obama-faces-unpleasant-decision-generals-words|title=The general’s words|newspaper=The Economist|issn=0013-0613|access-date=2016-06-12}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.washingtonpost.com/news/checkpoint/wp/2016/06/01/how-obamas-afghanistan-plan-is-forcing-the-army-to-replace-soldiers-with-contractors/|title=How Obama’s Afghanistan plan is forcing the Army to replace soldiers with contractors|website=Washington Post|access-date=2016-06-12}}</ref>

=== Operationens lån af danske soldater og politifolk ===
Fra januar 2015 [og pr. maj 2016], "har 161 danske soldater og politifolk deltaget i den internationale operation, som skal træne, rådgive og støtte de [[afghanske sikkerhedsstyrker]]."<ref name=ResoluteSupportDanmark2016maj>https://www.dr.dk/nyheder/politik/danmark-sender-flere-soldater-til-afghanistan Hentet 23. januar 2017</ref>

== Den afghanske stats sikkerhedsstyrker ==
Afghanistans sikkerhedsstyrker (قوات الأمن الوطنية الأفغانية; ''ANSF'') udgøres af 
* [[Militæret i Afghanistan]] (اردوی ملی افغانستان)
* "det Afghanske Nationalpoliti" - [[Afghan National Police]] (ANP); (د افغانستان ملي پولیس; tysk: Die Afghanische Nationalpolizei)
* "det Lokale Afghanske Politi" - [[Afghan Local Police]]; tysk: Lokale Afghanische Polizei
* "det Nationale Sikkerhedsdirektorat"; persisk: ریاست امنیت ملی, Riyāsat-e amniyat-e mellī; kortform: Amaniyat; [[National Directorate of Security]] (NDS); tysk: Die Nationale Sicherheitsdirektion

[[Militæret i Afghanistan]] udgøres blandt andet af [[Afghanistan's hær]], hvoraf 169.000 soldater antages at udgøre hærens ''active force strength'', pr. januar 2015, ifølge [[Special Inspector General for Afghanistan Reconstruction]](SIGAR), en [[etat]] tilhørende USA og baseret i Afghanistan.

== Tal på døde soldater, politi, modstandsfolk og civile ==
{{uddybende|Danske tab i Afghanistan siden 2002}}

Fra Afghanistan's sikkerhedsstyrker er mere end 21.950 døde, pr. december 2014. <ref name="watsonbrownSitatSikkerhedsstyrkerDød">[http://watson.brown.edu/costsofwar/files/cow/imce/papers/2015/War%20Related%20Casualties%20Afghanistan%20and%20Pakistan%202001-2014%20FIN.pdf War-related Death, Injury, and Displacement in Afghanistan and Pakistan 2001-2014]. s. 8. "I estimate that about 7,750 ANA have been killed and almost twice as many Afghan National Police, about 14,200 police, have been killed as of late December 2014, when the US combat mission ended."</ref>

=== Tal på Koalitionens døde soldater og politi ===

{|class="wikitable sortable"
!År!!Total døde i koalitionens<ref name=Fatalities>{{Cite web |url=http://icasualties.org/OEF/ByYear.aspx |title=Icasualties: Fatalities by year |access-date= 7. september 2011 |archive-date=27. oktober 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181027172424/http://icasualties.org/OEF/ByYear.aspx |url-status=dead }}</ref>!!USA's døde<br />{{flagikon|USA}}!!Danske døde<br />{{flagikon|Danmark}}!!Britiske døde<br />{{flagikon|Storbritannien}}!!Canadiske døde<br />{{flagikon|Canada}}||Døde i øvrige lande i<br />Koalitionen

|-
|2001||12||12||-||-||-||-
|-
|2002||70||49||3||3||4||11
|-
|2003||58||48||-||-||2||8
|-
|2004||60||52||1||1||1||5
|-
|2005||131||99||-||1||1||30
|-
|2006||191||98||-||39||36||18
|-
|2007||232||117||6||42||30||37
|-
|2008||295||155||13||51||32||44
|-
|2009||521||317||7||108||32||57
|-
|2010||711||499||9||103||16||100
|-
|2011||566||-||-||-||-||-
|-
|2012||402||-||-||-||-||-
|-
|2013||161||-||-||-||-||-
|-
|2014||75||-||-||-||-||-
|-
|2015||27||-||-||-||-||-
|-
|2016||16||-||-||-||-||-
|-
|'''Total'''||'''3528'''||'''2392'''||'''43'''||'''455'''||'''158'''||'''480'''
|-
|}

=== Civile ===
Tallet for døde civile er 26.270 pr. december 2014.<ref name="watsonbrown">[http://watson.brown.edu/costsofwar/files/cow/imce/papers/2015/War%20Related%20Casualties%20Afghanistan%20and%20Pakistan%202001-2014%20FIN.pdf War-related Death, Injury, and Displacement in Afghanistan and Pakistan 2001-2014]</ref>

== Krigsforbrydelser og bortførelser af hjælpearbejdere ==

Krigsforbrydelser er blevet udført af modstandsfolk og af soldater tilhørende Koalitionen.

=== Efter Shinwar-massakren ===

[[4. marts]] 2007 blev mindst 12 civile dræbt og 33 såret af amerikanske marinesoldater i [[Shinwar]]-distriktet i [[Nangrahar]]-provinsen, efter at en selvmordsbombe detonerede, og de blev beskudt.<ref>[http://www.csmonitor.com/2007/0416/p99s01-duts.html Pentagon inquiry finds US Marine unit killed Afghan civilians] – The Christian Science Monitor, 16. april 2007</ref> Marinesoldaterne reagerede på angrebet ved at beskyde forbipasserende civile langs landevejen med [[maskingevær]]ild. Den 120 mand store enhed blev derefter bedt om at forlade landet, da enhedens relationer med den afghanske befolkning havde taget skade.<ref>[http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2007/03/23/AR2007032301721.html Marine Unit Is Told To Leave Afghanistan] – washingtonpost.com, 24. marts 2007</ref> Hændelsen kaldes for [[Shinwar-massakren]].<ref name="named-as-massacre">{{cite book
 | last = Prince
 | first = Stephen
 | date = 13. august 2013
 | title = Firestorm: American Film in the Age of Terrorism
 | url = https://books.google.co.uk/books?id=SPgcyGainyYC&pg=PA210
 | publisher = Columbia University Press
 | page = 210
 | isbn = 978-0231148702
 | access-date = 6. maj 2015}}<br />{{cite book
 | date = 2009 | title = South Asia Defence and Strategic Year Book
 | url = https://books.google.co.uk/books?id=BksqAQAAIAAJ&q=%22Shinwar+massacre%22&dq=%22Shinwar+massacre%22&hl=en&sa=X&ei=CgJKVeyvO6zW7AaHz4GwBg&ved=0CDwQ6AEwBQ
 | publisher = Panchsheel
 | page = 254
 | access-date = 6. maj 2015
}}<br />{{cite book
 | editor-last = Tucker
 | editor-first = Spencer C.
 | date = 8. oktober 2010
 | title = Encyclopedia of Middle East Wars, The: The United States in the Persian Gulf, Afghanistan, and Iraq Conflicts
 | url = https://archive.org/details/encyclopediamidd00tuck
 | publisher = ABC-CLIO
 | page = [https://archive.org/details/encyclopediamidd00tuck/page/n1639 1368]
 | isbn = 9781851099481
}}<br />{{cite book
 | last = Danes
 | first = Kay
 | date = 2010
 | title = Beneath the Pale Blue Burqa: One Woman's Journey Through Taliban Strongholds
 | url = https://books.google.co.uk/books?id=ANy3sflK14UC&pg=PT110
 | location =
 | publisher = Big Sky Publishing
 | page = 110
 | isbn = 978-0980658286
 | access-date = 6. maj 2015
}}</ref>

=== Bortførelse af 23 sydkoreanske hjælpearbejdere ===
[[19. juli]] 2007 blev 23 kristne [[sydkorea]]nske hjælpearbejdere bortført af Taliban<ref>[http://politiken.dk/udland/article351857.ece Koreanske gidsler var advaret om Taleban] – politiken.dk, 1. august 2007</ref> to af gidslerne blev henrettet.<ref>[http://politiken.dk/udland/article351279.ece Myrdet koreansk gidsel identificeret] – politiken.dk, 31. juli 2007</ref> Gidseltagerne krævede en række fængslede militsmedlemmer løsladt.<ref>[http://politiken.dk/udland/article353532.ece Fortsat uenighed om møde med gidseltagere] – politiken.dk, 4. august 2007</ref> Den sydkoreanske regering pressede på, for at Afghanistans regering skulle forhandle om gidslerne, men [[7. august]] enedes både USA's præsident George W. Bush og Afghanistans præsident Hamid Karzai om, at der ikke skal tilbydes en handel for gidslernes frihed.<ref>[http://politiken.dk/udland/article354364.ece Ingen handel med Taleban om sydkoreanske gidsler] – politiken.dk, 7. august 2007</ref>

=== Efter Maiwand-distrikt-drabene ===
I 2010 skete Maiwand-distrikt-drabene, hvor tre afghanske civile blev dræbt. Fire soldater fra USA [der formelt var en del af [[International Security Assistance Force|ISAF]]-operationen] blev dømt for drab;<ref name=24years >{{cite web |title=Court Sentences 'Kill Team' Soldier to 24 Years in Prison |author=  |publisher=Der Spiegel |date=24. marts 2011 |url=http://www.spiegel.de/international/world/0,1518,752918,00.html}}</ref><ref>{{cite news| url=https://www.theguardian.com/world/2011/mar/23/us-soldier-admits-killing-afghans | location=London | work=The Guardian | first=Paul | last=Harris | title=US military (News),US news,Afghanistan (News),World news | date=2011-03-23}}</ref><ref name="guardian1">{{cite news| url=https://www.theguardian.com/world/2012/feb/04/us-military-drops-kill-team-charges | location=London | work=The Guardian | title=US military drops 'kill team' charges against soldier | date=2012-02-04}}</ref><ref>{{cite web |last=Ashton |first=Adam |url=http://www.bellinghamherald.com/2012/02/03/2379675/army-drops-murder-charge-against.html |title=Army drops murder charge against last soldier tied to "kill team" cases &#124; Northwest McClatchy |publisher=The Bellingham Herald |date=2012-02-03 |access-date=2012-07-17 |archive-date=20. juli 2012 |archive-url=https://archive.today/20120720061924/http://www.bellinghamherald.com/2012/02/03/2379675/army-drops-murder-charge-against.html |url-status=dead }}</ref> soldatene var udstationeret ved [[Sarkari Karez-udposten|Ramrod-udposten]].<ref>
{{cite news
| url=http://www.spiegel.de/international/world/0,1518,717127,00.html
| title=Did US Soldiers Target Afghan Civilians? War Crime Allegations Threaten to Harm America's Image
| publisher=[[Der Spiegel]]
| author=Marc Hujer
| date=2010-09-13
| access-date=2010-09-17
| quote=
}}
</ref><ref name=SeattleTimes2010-08-24a>
{{cite news
| url=http://seattletimes.nwsource.com/html/localnews/2012712859_civiliandeaths25m.html
| title=Stryker soldiers allegedly plotted to kill Afghan civilians
| publisher=Seattle Times
| author=Hal Bernton
| date=2010-08-24
| access-date=2010-09-15
| quote=}}
</ref> Drabene skete d. 14. januar 2010, d. 22. februar, og d. 2. maj 2010.

== Krigens konsekvenser ==

Krigen resulterede i talibanstyrets fald, men sikkerhedssituationen i landet er gradvist forværret, og den afghanske regering har reelt ikke større indflydelse uden for området omkring Kabul.<ref name=failedstate/> Afghanistan er blevet verdens førende producent af illegal [[opium]].<ref name=opiumstrid/> En international styrke, ISAF, står nu sammen med de afghanske sikkerhedsstyrker for sikkerheden i hele landet. I august 2007 udtalte den britiske militære leder af Helmand-provinsen at det kan tage op mod 30-40 år at sikre Afghanistan.<ref>[http://www.guardian.co.uk/afghanistan/story/0,,2141924,00.html Afghan victory 'could take 38 years'] – The Guardian, 5. august 2007</ref><ref>[http://politiken.dk/udland/article354820.ece Sejr i Afghanistan kan tage 30 år] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070815232113/http://politiken.dk/udland/article354820.ece |date=15. august 2007 }} – politiken.dk, 8. august 2007</ref>

=== Øget opiumsproduktion ===

Efter Talibanstyrets fald er opiumsproduktionen i Afghanistan eksploderet. Opium anvendes til fremstillingen af [[heroin]]. Afghanistan står nu for 92 % af verdens illegale produktion af opium.<ref name=opiumstrid>[http://www.bt.dk/article/20070626/NYHEDER/706260361/1039/A Strid om opiumsbekæmpelse] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070629200515/http://www.bt.dk/article/20070626/NYHEDER/706260361/1039/A |date=29. juni 2007 }} – bt.dk, 26. juni 2007</ref> Fra 2005 til 2006 steg opiumsproduktionen med 78 %<ref>[http://www.bt.dk/article/20060825/NYHEDER/108250014/1039/A Afghanistans opiumsproduktion slår nye rekorder] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070927230026/http://www.bt.dk/article/20060825/NYHEDER/108250014/1039/A |date=27. september 2007 }} – bt.dk, 25. august 2006</ref> Specielt i den usikre sydlige del af landet er opiumproduktionen udbredt. FN's narkotikakontor, [[UNODC]], rapporterer at der er en direkte sammenhæng mellem sikkerhedssituationen og opiumsproduktionen. I de sikre områder producerer 20 % af bønderne opium, mens det er 80 % i områder med dårlig sikkerhed.<ref>[http://www.unodc.org/unodc/en/press_release_2007_03_05.html Afghan opium cultivation shows divergent north-south trends in 2007, [[UNODC]] survey shows] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070518154229/http://www.unodc.org/unodc/en/press_release_2007_03_05.html |date=18. maj 2007 }} – unodc.org, 5. marts 2007</ref>

Der er uenighed blandt koalitionens medlemslande omkring strategien for opiumsbekæmpelsen. Nogle taler for at ødelægge opiumsmarkerne, mens andre taler for at finde alternative indtægtskilder til bønderne, da man frygter, at de ellers vil støtte Taliban.<ref name=opiumstrid/><ref>[http://www.bt.dk/article/20070517/PCPOLITIK/705170348/1039/A Fogh: Danske soldater skal ikke bekæmpe opium] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070930181329/http://www.bt.dk/article/20070517/PCPOLITIK/705170348/1039/A |date=30. september 2007 }} – bt.dk, 17. maj 2007</ref>

=== Ændring af placering på indeks over fejlslagne stater ===

I november 2006 advarede FN's sikkerhedsråd om, at Afghanistan kunne blive en såkaldt "fejlslagen stat" (en stat hvor regeringen har ringe praktisk kontrol over store dele af landets territorium) på grund af den forøgede vold, den illegale narkotikaproduktion og det svage statsapparat.<ref name=failedstate/> 
I 2006 blev Afghanistan listet som nummer 10 på et indeks for fejlslagne stater,<ref>Indekset sammenfattes af US Foreign Policy magazine og den USA-baserede tænketank Fund for Peace</ref> i 2005 lå landet som nummer 11.<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/africa/4964444.stm Sudan tops 'failed states index'] – BBC NEWS, 2. maj 2006</ref>

=== Antallet angreb udført af modstandsfolk ===
Fra 2005 til 2006 steg antallet af selvmordsangreb, konventionelle angreb og angreb med improviserede sprængladninger.<ref>[http://travel.nytimes.com/2006/12/13/opinion/13cordesman.1.html?pagewanted=1&n=Top%2FReference%2FTimes%20Topics%2FOrganizatio... One War We Can Still Win] – The New York Times, 13. december 2006</ref>

== Kilder ==
=== Notes ===
{{reflist|group=fn}}

=== Fodnoter ===
{{reflist|2}}<div style="height: 400px; overflow: auto; padding: 3px;text-align: left; border:solid 0px;" title="braglist:-/" ;></div> 

== Se også ==
*[[Liste over nuværende væbnede konflikter]]

=== Eksterne henvisninger ===
{{Commonscat|War in Afghanistan (2001–2021)}}
* http://www.afghanistan.um.dk/da {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110211145651/http://www.afghanistan.um.dk/da/ |date=11. februar 2011 }} Udenrigsministeriets Afghanistan-portal
* [http://politiken.dk/system/topicRoot/Krigen_mod_Taleban/ Krigen mod Taleban – fokus på krigen i Afghanistan] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070817095902/http://politiken.dk/system/topicRoot/Krigen_mod_Taleban/ |date=17. august 2007 }} – Politiken.dk
* [http://wms1.jay.net/ftv/arc10/fsv4006.wmv Forsvaret.dk om danskernes kampe i Musa Qala] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070930192345/http://wms1.jay.net/ftv/arc10/fsv4006.wmv |date=30. september 2007 }} – Video
* [http://www.dragsdahl.dk/afghanistan.htm Journalist Jørgen Dragsdahl skriver om sikkerhedspolitiske emner: Afghanistan]
* [http://www.modkraft.dk/spip.php?article5516 Afghanistan – krig og besættelse] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090131193653/http://modkraft.dk/spip.php?article5516 |date=31. januar 2009 }} : Linkbox med dansk- og engelsksproget materiale med baggrund, dokumentation, historie og debat. (Modkraft.dk/Tidsskriftcentet)

{{autoritetsdata}}
{{Islamisk Stat}}

[[Kategori:Krigen i Afghanistan (2001-nutid)| ]]
[[Kategori:Krige igangsat som følge af 11. september 2001]]
[[Kategori:Amerikanske krige]]
[[Kategori:Danske krige]]
[[Kategori:Danmark i 2000'erne]]
[[Kategori:Danmark i 2010'erne]]