Kronometer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Skibs-kronometer.

Et kronometer, også kaldet skibs-kronometer og sø-ur var et til navigationsbrug særligt konstrueret ur, der fandtes i ethvert søgående skib.

Kronometeret skulle have en nøjagtig gang og måtte derfor være så lidt påvirkeligt som muligt af skibets bevægelser, temperaturforandringer, elektriske strømme m.m. Drivkraften og reguleringen foregik som i et lommeur eller armbåndsur, da lodder og pendul, som tidligere var almindelige i fx Bornholmerure, ikke kunne anvendes af hensyn til skibets slingringer. Kronometeret anbragtes ligesom kompasset i "kardansk" ophængning i en solid kasse, der var fastskruet i et skab, kronometer-skabet, der om muligt blev placeret på et sted, hvor de ugunstige påvirkninger er så små som muligt.

Kronometeret viste Greenwich middelklokkeslet (Greenwich Mean Time), ved hjælp af hvilket man kunne finde klokkeslettet om bord, når "Længden" kendes, eller "Længden", når klokkeslettet om bord var fundet ved en observation. Det var nødvendigt at kende klokkeslettet med få sekunders nøjagtighed, da en fejl på blot 1 sekund giver en fejl i "Længden" på 4 bue-minutter, det vil sige en helt anden placering af skibet end dets faktiske position. I skibe på langfart havde man derfor som oftest indtil 3 kronometre, der daglig blev sammenlignet, hvorved man kunne kontrollere, hvilket der gik bedst, og kronometrets stand og gang kontrolleredes, så ofte lejlighed gives, ved klokkeslætsobservationer.

Kronometrets stand er forskellen mellem dets visning og middelklokkeslettet i Greenwich, den er +, når forskellen skal lægges til K.’kronometerets visning, altså når kronometeret gik for langsomt, og ÷, når det modsatte er tilfældet. Kronometerets daglige gang er den forandring, som standen undergår i et døgn. Den er +, når kronometeret taber, og ÷, når det vinder. Kronometerets stand og gang og alle andre forhold, som vedrører kronometeret, blev opført i en Kronometer-Journal eller observationsprotokol. Da det var af stor betydning, at kronometeret ikke gik i stå, blev der truffet særlige foranstaltninger til at sikre dets optrækning på bestemt tid. I orlogsskibe var det således indrettet, at mandskabet ikke kunne få middagsmad, før der er afgivet melding for, at kronometeret var optrukket.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

"Kronometer" (i: Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XIV, s. 756)