Kurdisk (sprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kurdisk
(Kurdí, كوردی, Kurdî, Кöрди[1])
Talt i: • Tyrkiet
• Iran
• Irak
• Syrien
• Armenien
• Aserbajdsjan
• Georgien
I alt talere: 29.972.890[2]
Sprogstamme: Indoeuropæisk
 Indoiransk
  Vestiransk
   Nordvestiransk
    Kurdisk 
Skriftsystem: Kurmanji Alfabet (Latinsk alfabet; bruges mest i Tyrkiet og Syrien)
Sorani Alfabet (Arabisk alfabet; bruges mest i Irak og Iran)
Kyrilliske Alfabet (bruges mest i Armenien og det tidligere Sovjetunionen) 
Officiel status
Officielt sprog i: Kurdistan Kurdistan
Irak Irak
Reguleret af: Ingen officiel regulering
Sprogkoder
ISO 639-1: ku
ISO 639-2: kur 
ISO 639-3 : kur
ISO 639-3: flere:
ckb – Centralkurdisk
kmr – Nordkurdisk
sdh – Sydkurdisk
lki – Laki 
Idioma kurdo.PNG
Kort over kurdisk-talende områder

Kurdisk (kurmanji: Kurdî; sorani: کوردی) er navnet på et sprog, der tales i Irak, Tyrkiet, Syrien, Iran og Armenien. Kurdisk er nært beslægtet med persisk og hører til den iranske gren af det indoeuropæiske sprog.

Kurdisk er et mindretalssprog i alle de stater, hvor det tales, og flere steder er sproget ligefrem undertrykt.

De to største kurdiske dialekter er kurmanji og sorani, men der er flere lokale dialekter, heriblandt enkelte, som f.eks. zazaki, der tales af nogle få i Nordkurdistan (i og omkring Dersim) og Midtkurdistan. Der er mange flere dialekter, deriblandt nogle gamle og stort set uddøde.

Dialekter[redigér | redigér wikikode]

Geografiske fordeling af kurdiske dialekter [3]

Nordkurdisk (Kurmanji)
Kurmanji er den mest udbredte kurdiske dialekt. Der tales af 15-20 millioner i Tyrkiet, Syrien, Irak, Iran og Armenien. Siden 1930'erne er Kurmanjidialekten skrevet med det latinske alfabet og sproget er i øjeblikket i en udvidelsesproces.

Centralkurdisk (Sorani)
tales af en anslået 7 millioner kurdere i store dele af irakisk Kurdistan og den iranske Kurdistanprovins.[4] Sorani er en skriftlig standard for centralkurdisk, udviklet i 1920'erne (opkaldt efter den historiske Soran Emirat), og blev senere vedtaget som standardiseret retskrivning af kurdisk som officielt sprog af Irak.[5]

Sydkurdisk
Det tales af omkring 3 millioner kurdere i Kermanshah og Ilam-provinserne Iran og i Khanaqin-distriktet i det østlige Irak.[6]

Alfabeter[redigér | redigér wikikode]

Kurmanji Alfabet
Den Kurmanji kurdiske dialekt indeholder 31 bogstaver. Der er syv vokaler i dette alfabet, fire korte og tre lange. De lange vokaler er (E, I og U), og de korte er (A, Ê, Î, O og Û). Det kurdiske vokalsystem minder meget om det engelske.

A, B, C, Ç, D, E, Ê, F, G, H, I, Î, J, K, L, M, N, O, P, Q, R, S, Ş, T, U, Û, V, W, X, Y, Z

Samme alfabet benyttes ofte også for sydkurdisk med en ekstra vokal tilføjet (Ü), som kan sammenlignes med det danske Y.

Sorani Alfabet
Den Sorani kurdiske dialekt bliver hovedsageligt skrevet ved at bruge et omdannet arabisk-baseret alfabet med 33 bogstaver. I modsætning til det arabiske alfabet, er vokaler obligatoriske, hvilket gør Sorani nemt at læse. Kurdere i Irak og Iran bruger hovedsageligt dette alfabet, selvom man også skriver på Kurmanji.

ى, ێ, ﮪ , ﻭﻭ, ﻭ , ﯙ , ﻥ , ﻡ , ﻝ, ڵ, ﮒ, ﮎ, ﻕ, ڤ, ﻑ, ﻍ, ﻉ, ﺵ, ﺱ, ﮊ, ﺯ, ڕ, ﺭ, ﺩ, ﺥ, ﺡ, ﭺ, ﺝ, ﺕ, ﭖ, ﺏ, ﺋ, ﺍ

Samme alfabet benyttes også ofte for sydkurdisk med en ekstra vokal tilføjet (ۊ), som kan sammenlignes med det danske Y.

Kyrillisk Alfabet
Det tredje skriftsprog, bliver brugt af få Kurmanji-talende kurdere i det tidligere Sovjetunionen, der bruger et omdannet Kyrillisk alfabet som består af 32 bogstaver.

А, Б, В, Г, Д, Е, Ә, Ж, З, И, Й, К, Л, М, Н, О, Ö, П, Р, С, Т, У, Ф, Х, Һ, Ч, Ш, Щ, Ь, Э, Q, W

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Kurdish Language - Kurdish Academy of Language
  2. Ethnologue: Kurdish, hentet 24. august 2015 (Engelsk)
  3. The map shown is based on a map published by Le Monde Diplomatique in 2007. A similar map was made in 1998 by Mehrdad Izady (and labelled "for class use only"). The map is based on a twofold "North Kurdish" vs. "South Kurdish" division, and apparently conflates Central and Southern dialects. The area marked "Gorani" significantly overlaps with the areal of Southern Kurdish.
  4. Philip G. Kreyenbroek, "On the Kurdish Language", a chapter in the book The Kurds: A Contemporary Overview. The book is previewable at Google Book Search.
  5. Joyce Blau, Methode de Kurde: Sorani, Editions L'Harmattan (2000), p. 20
  6. Ranjbar, Vahid. Dastur-e Zaban-e Kurdi-ye Kermanshahi. Kermanshah: Taq-Bostan. 1388

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]