Kvælning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Kvælning eller asfyksi (fra græsk ασφυξία, asphyxía, uden puls) er en tilstand med alvorlig mangel på ilt (O2) til kroppen. Årsagen kan være iltmangel i luften, en forgiftning der hæmmer iltoptagelsen, obstruktion af luftvejene eller på anden vis en manglende evne til at trække vejret normalt. Ved perinatal asfyksi er den nyfødte skindød eller slap med langsom hjerterytme.

Virkning[redigér | redigér wikikode]

Kvælning forårsager generel hypoxia, som primært indvirker på væv og organer som er mest følsømme overfor iltmangel først, fx hjernen, som derfor fører til cerebral hypoxia (iltmangel i hjernen). Ved erotisk asfyksi siges iltmangel i hjernen at forøge den seksuelle nydelse. Afbrydelsen af omløbet af arterierne og/eller venerne i halsen, som i nogle typer af stranguleringer, fører ikke altid til kvælning, men oftere direkte til cerebral hypoxia (iltmangel i hjernen).

Årsag[redigér | redigér wikikode]

Kvælning er normalt karakteriseret ved luftmangel, men dette er ikke altid tilfældet; trangen til at trække vejret udløses af stigende kuldioxidniveau (CO2) i blodet, i højere grad end af faldende iltniveau. Nogle gange er der ikke nok kuldioxid til at skabe mangel på luft, og offeret oplever iltmangel uden at vide det. I alle tilfælde fører manglen på effektiv genoprettelse af iltniveau meget hurtigt til bevidstløshed, hjerneskader og døden.

Se også[redigér | redigér wikikode]