Løgneren

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Løgneren er en roman skrevet af Martin A. Hansen.

De første forarbejder stammer fra 1942, og Martin A. Hansen arbejdede med teksten ad flere omgange og færdigskrev den først i 1949. Den blev skrevet som radioroman på opfordring fra Statsradiofonien (Danmarks Radio), og første afsnit blev oplæst af skuespilleren Pouel Kern den 15. januar 1950. Siden blev romanen trykt som føljeton i Berlingske Aftenavis med illustrationer af Ib Spang Olsen. Romanen blev filmatiseret i 1970.

Romanen er Martin A. Hansens hovedværk og med sine næsten 400.000 trykte eksemplarer også et anerkendt hovedværk i dansk litteratur. Den har under 200 sider, men er fyldt med henvisninger til Bibel- og andre litterære tekster og dermed ikke så let tilgængelig. Sprogtonen er melankolsk til ironisk, sarkastisk, fortvivlet, men også blid, når forfatteren beskriver naturoplevelser.

Handlingen foregår på Sandø, hvor den ca. 40årige lærer og degn Johannes Vig lever som enlig iagttager blandt øens befolkning. Han er en splittet (og alkoholiseret) mand i efterkrigens Danmark, der har svært ved at træffe beslutninger. Han føler sig tiltrukket af en ung kvinde, der har været hans skoleelev engang. Men han føler sig også draget mod en gift kvinde på øen. Det lykkedes ikke for ham at beslutte sig for et liv med nogen af dem, derimod vælger han ensomheden. Romanen er skrevet som en dagbog, der henvender sig til en konstrueret læser ved navn "Nathanael". (se Kritik: Henrik Ljungberg: Den falske dagbog,Gyldendal 1994)