Lars Møller (redaktør)
| Lars Møller | |
|---|---|
| Født |
9. januar 1842  Nuuk, Grønland |
| Død |
26. januar 1926 (84 år) Nuuk, Grønland |
| Nationalitet |
 Grønlandsk |
| Barn |
John Møller |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Tegner, redaktør, litograf, oversætter, bogtrykker, illustrator |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
For alternative betydninger, se Lars Møller. (Se også artikler, som begynder med Lars Møller)
Lars Peter Silas Mathæus „Arĸaluk“ Møller[1] (også kaldet Lars Peder Sillas Matthæus Møller[2] og med ny retskrivning Aqqaluk; født 9. januar 1842 i Nuuk, død 20. januar 1926 sammesteds[1]) var en grønlandsk redaktør, bogtrykker, litograf, tegner, oversætter, tolk og ekspeditionsdeltager.
Liv[redigér | rediger kildetekst]
Lars Møller var søn af Peter Erik Møller (1816-1897) og dennes kone Ane Elisabeth Karen Lynge (1817-1905).[3]
Han blev i første omgang opdraget som jæger og fisker, men da inspektør Hinrich Johannes Rink grundlagde trykkeriet i Nuuk i 1857, begyndte den kun 15-årige Lars Møller at arbejde der som assistent og lærling. Han videreuddannede sig hos Rink i Danmark i et halvt år i 1861 inden for typografi og litografi og vendte så tilbage til trykkeriet, hvor avisen Atuagagdliutit fra da af blev trykt.[3] I 1873/74 afløste han Rasmus Berthelsen som redaktør på Atuagagdliutit.[4] Artiklerne i avisen illustrerede han selv med farvetryk, og hans avis ses som en af grundene til, at den almindelige grønlænder begyndte at blive interesseret i at læse i slutningen af det 19. århundrede.[5] Han oversatte også fra dansk for at fylde Atuagagdliutit med tekster. Hans viden om landet og folket samt hans arbejde bidrog i høj grad til at knytte Grønland og Danmark sammen, idet han fungerede som tolk for de mange inspektører i løbet af sin karriere og som fagperson bragte dem tættere på deres inspektorat. Også for de polarforskere, der færdedes i Grønland, udgjorde han en vigtig kilde til informationer, eksempelvis ledsagede han Adolf Erik Nordenskiöld på dennes ekspedition i 1883 og udfærdigede i den forbindelse mange tegninger.[3] I 1922 blev den efterhånden 80-årige Lars Møller efterfulgt af Kristoffer Lynge efter 65 års tjeneste.[6]
Den 10. februar 1867 giftede han sig med Louise Malene Kristiane Rasmussen (1847-1928), datter af jagtleder Peter Rasmussen (1802-1864) og dennes kone Ane Kathrine Platou (1813-1885), datter af inspektør Christian Alexander Platou.[3] De fik følgende børn:
- John Peter Christian Møller (født 19. november 1867 i Nuuk, død 9. juli 1935 sammesteds), bogtrykker og fotograf[7]
- Claus Elias Karl Møller (født 31. marts 1870 i Nuuk)[8]
- Sophie Birgitte Jakobine Møller (født 17. juni 1872 i Nuuk)[9]
- Dødfødt søn (dødfødt 3. august 1879 i Nuuk)[10]
- Stephen Pavia Kristian Møller (født 17. september 1882 i Nuuk, død 11. marts 1909 sammesteds), tegner og maler[11]
I 1892 fik han Fortjenstmedaljen i sølv, og i 1917 blev han Ridder af Dannebrog. Han døde i starten af 1926 kort efter sin 84. fødselsdag.[3]
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b kirkebøger Nuuk 1915–1926 (Døde mænd S. 159)
- ^ kirkebøger Nuuk 1827–1886 (Fødte drenge S. 23)
- ^ a b c d e Biografi i Dansk biografisk leksikon
- ^ Biografie i Den Store Danske
- ^ Lars Møller i Atuagagdliutit fra 1. september 1922
- ^ Atuagagdliutit Grønlandsposten i Den Store Danske
- ^ John Møller i Dansk biografisk leksikon
- ^ Kirkebøger Nuuk 1827–1886 (Fødte drenge S. 61)
- ^ Kirkebøger Nuuk 1827–1886 (Fødte piger S. 160)
- ^ Kirkebøger Nuuk 1827–1886 (Fødte drenge S. 83)
- ^ Stephen Møller i Dansk biografisk leksikon