Lars Pedersen (1826-1903)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Lars Pedersen

Lars Pedersen (2. april 1826 i Åside11. marts 1903 smst) var en dansk gårdfæster og politiker.

Han var søn af fæstegårdmand Peder Hansen og overtog i 1853 fædrenegården, (nu Hjortsøgaard, Åsidevej 7) på 7½ tønde hartkorn i fæste under baroniet Gaunø. Han blev gift med Dorthea Kathrine, f. Larsen

Lars Pedersen var medlem af Snesere Sogneråd 1862-73, sognerådsformand 1867-70, medstifter af Snesere Sogns Sparekasse, senere bestyrelsesmedlem, 1867-69 bestyrelsesmedlem i "Landboforeningen for mindre Landbrugere i Præstø Amt" samt formand for hesteforsikringsforeningen. I 20 år, fra 1872 til 1892, var han folketingsmand for Venstre fra Præstøkredsen, dvs. i den konfliktprægede periode i dansk politik kendt som provisorietiden.

Lars Pedersen stillede sig første gang imod skoleinspektør Frederik Frølund ved valget den 12. oktober 1866, men bukkede da under med en ret anseelig minoritet. I 1869 stillede han sig ikke, derimod i 1872, hvor han med stor stemmeflerhed besejrede skoleinspektør Brøchner-Larsen og Frølund, hvis rolle var i den grad udspillet, at han af henved 1100 afgivne stemmer kun fik 90. I 1873 besejrede Lars Pedersen grev Holstein til Langebæksgård, og i 1876 og 1879 stod han uden modkandidat. Ved de to valg i 1881 var godsejer Alfred Hage til Oremandsgård oppe imod ham, men Pedersen fastholdt mandatet.

Ifølge Henrik Wulff spillede han ingen større rolle i Rigsdagen og talte næsten aldrig. Han hørte til Christen Bergs tilhængere (Det Forhandlende Venstre), og da forholdene senere blev radikaliserede, mistede Pedersen mandatet ved valget i 1892, fordi det nydannede Radikale Venstre (1878) stillede med gårdejer N. Olsen, der fik 411 stemmer, mens sejrherren på grund af det splittede Venstre blev Alfred Hage fra Højre.

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]