Venstre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Venstre (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Venstre)
Venstre
Venstre, Danmarks Liberale Parti
SVG hand-remade version of the single-letter party logo for the Danish political party Venstre.svg
Partileder Lars Løkke Rasmussen
Partiformand
Næstformand Kristian Jensen
Talsmand
Partisekretær Claus Søgaard-Richter
Politisk ordfører Inger Støjberg
Gruppeformand i Folketinget Kristian Jensen
Gruppeleder i :
Gruppeleder i
Grundlagt 1870 (1910)
Nedlagt
Partiavis Liberalt Overblik
Hovedkontor Søllerødvej 30
2840 Holte
Antal medlemmer 44.361 (31/12 2010)
Ungdomsorganisation Venstres Ungdom
Studenterorganisation Danmarks Liberale Studerende
Pladser i Folketinget
Pladser i byrådene:
Pladser i regionsrådene:
Pladser i Europa-Parlamentet:
Pladser i :
Politisk ideologi Liberalisme. Oprindeligt et agrarparti.
Politisk placering Centrum-højre
Internationalt samarbejdsorgan Liberal International
Nordisk samarbejdsorgan
Europæisk samarbejdsorgan European Liberal Democrat and Reform Party
Partigruppe i Europaparlamentet Alliance of Liberals and Democrats for Europe
Partifarve(r) Blå
Partibogstav V
Website www.venstre.dk

Venstre, Danmarks Liberale Parti er kendt som Venstre og er et dansk politisk parti. Partiet har partibogstavet V på stemmesedlen. Navnet Venstre kommer af, at det ved sin oprettelse befandt sig på venstrefløjen: Det kæmpede for lighed mellem de forskellige klasser i samfundet, for skolegang til alle børn og for lige ret til lægehjælp. I dag er Venstre rykket til højrefløjen idet socialistiske partier har videregående mærkesager som økonomisk lighed.

Partiets officielle ungdomsorganisation hedder Venstres Ungdom (VU) og er mere liberale end moderpartiet. Desuden er Liberalt Oplysnings Forbund (LOF) og Danmarks Liberale Studerende tilknyttet Venstre.

Venstres historie[redigér | redigér wikikode]

Venstres ledere før 1900. Med uret: Frede Bojsen, Christen Berg (i midten), Sofus Høgsbro, Viggo Hørup og Ludvig Holstein-Ledreborg

Venstre stiftedes 1870 ved en samling af forskellige venstreorienterede grupper under navnet "Det forenede Venstre". Venstre har rødder i Bondevennernes Selskab, der blev stiftet i 1846. Partiets første program udkom i 1870. I 1872 kom et nyt program. Venstre var i opposition til godsejerne og De Nationalliberale. Venstres modstandere, der understøttede kongemagten, blev senere til Højre (afløst af Det Konservative Folkeparti).[1]

Mellem 1864 og 1910 blev Venstre splittet og samlet flere gange. Da den politiske konflikt skærpedes som følge af forfatningskampen og blev endnu mere forbitret i provisorietiden, blev Venstre opsplittet i fraktioner. Fra 1873 voksede modsætningerne i partiet.

Én fløj – de senere radikale – ville vælte Estrup-regeringen ved at sætte hårdt mod hårdt. En anden fløj – de senere moderate – ville svække regeringen ved at forhandle med de mere mådeholdende af regeringens tilhængere.

Omkring 1880 var Venstre reelt delt i to stridende partier:

Det Folkelige Venstre med Viggo Hørup, Edvard Brandes og Christen Berg (og en kort overgang det Radikale Venstre (1878)) og Moderate Venstre ledet af bl.a. Ludvig Holstein-Ledreborg, Sofus Høgsbro og Frede Bojsen.

Allerede i 1884 blev Det Folkelige Venstre også splittet. Hørup og Brandes gendannede det Radikale Venstre, mens Berg og hans tilhængere gik sammen med Det Moderate Venstre og dannede Det Danske Venstre.

Da Venstre i 1894 indgik forlig med Højre om Københavns Befæstning, blev Venstrereformpartiet stiftet i protest mod "det rådne forlig" af bl.a. Viggo Hørup, Edvard Brandes, J.C. Christensen og Carl Theodor Zahle.

Venstrereformpartiets konseilspræsidenter (Deuntzer og J.C. Christensen) blev genvalgt i henholdsvis 1903 og 1906, men de måtte begge træde tilbage i utide midt i deres anden valgperiode. Niels Neergaard er det eneste eksempel på en Venstrepolitiker, der var statsminister i to ikke-sammenhængende perioder (1908-1909 og 1920-1924).

I maj 1905 brød Det Radikale Venstre ud af Venstre på grund af interne stridigheder.[2] Brandes og Zahle var ledende skikkelser, og et vigtigt stridspunkt var forholdet til militæret, hvor Det Radikale Venstre krævede total nedrustning, mens de grupper som forblev i Venstre støttede at der skulle eksistere en form for forsvar, selvom der var uenighed om et fremtidigt forsvars indretning. Venstre var i de efterfølgende år splittet i spørgsmålet om hvorvidt man skulle søge at genforene de to partier, men tanken blev endeligt opgivet omkring 1920 efter J.C. Christensen, Klaus Berntsen og Niels Neergaard samlet afviste tanken.

To af de moderate Venstrefolk fra anden generation Niels Neergaard og Klaus Berntsen blev statsministre i årene op til 1. verdenskrig. I 1910 blev to fraktioner fra Venstrereformpartiet forenet med Det Moderate Venstre. Ved den lejlighed antog partiet navnet Venstre. Venstres landsorganisation blev dannet i 1929.

Siden 1929 har frafaldne venstrefolk tilsluttet sig partier som: Det Frie Folkeparti (senere Bondepartiet) (1935), De Uafhængige (1953), Liberalt Centrum (1965), Kristeligt Folkeparti (1971) og Ny Alliance (2007).

Senest har partiet sammen med de Konservative haft regeringsmagten i Danmark fra 27. november 2001 efter sejren i folketingsvalget 20. november 2001 frem til dannelsen af en ny regering efter folketingsvalget 15. september 2011. Partiets tidligere formand Anders Fogh Rasmussen var den første Venstre-formand, der har været statsminister i tre perioder.

Venstre i dag[redigér | redigér wikikode]

Venstre har i dag (oktober 2011):[3]

Statsministre[redigér | redigér wikikode]

Anders Fogh Rasmussen i 2003

Venstre har i Danmarkshistorien haft 11 statsministre,[4] hvoraf Anders Fogh Rasmussen er den eneste i nyere tid, der er blevet genvalgt.

Partiformænd[redigér | redigér wikikode]


Resultater ved folketingsvalg[redigér | redigér wikikode]

Folketingsvalg Stemmer Procent Mandater
1910 118.988 34,1 % 57
1913 104.885 29,0 % 24
1915 43
1918 271.879 29,7 % 46
26. april 1920 353.680 34,4 % 49
6. juli 1920 347.044 36,2 % 52
21. september 1920 411.661 34,0 % 51
1924 362.682 28,3 % 44
1926 378.137 28,3 % 46
1929 402.121 28,8 % 43
1932 381.862 24,7 % 38
1935 293.393 17,9 % 26
1939 309.355 18,2 % 30
1943 376.850 18,7 % 28
1945 479.158 23,4 % 38
1947 529.140 26,1 % 49
1950 438.188 21,3 % 32
21. april 1953 456.896 22,1 % 33
22. september 1953 499.656 23,1 % 42
1957 578.932 25,1 % 45
1960 512.041 21,1 % 38
1964 547.770 20,8 % 38
1966 539.027 19,3 % 35
1968 530.167 18,6 % 34
1971 450.904 15,6 % 30
1973 374.283 12,3 % 22
1975 711.298 23,3 % 42
1977 371.728 12,0 % 21
1979 396.484 12,5 % 22
1981 353.280 11,3 % 20
1984 405.737 12,1 % 22
1987 354.291 10,5 % 19
1988 394.190 11,8 % 22
1990 511.643 15,8 % 29
1994 775.176 23,3 % 42
1998 817.894 24,0 % 42
2001 1.077.858 31,2 % 56
2005 974.637 29,0 % 52
2007 908.472 26,2 % 46
2011 947.726 26,7 % 47

Resultater ved Europa-Parlamentsvalg[redigér | redigér wikikode]

Europa-

Parlamentsvalg

Stemmer Mandater Valgte kandidater
Antal Procent[5] Ændring i

procentpoint[6]

Antal Ændring[6]
1979 252.767 14,4 +14,4 3 +3
1984 248.397 12,4 -2,0 2 -1
1989 297.565 16,6 +4,2 3 +1
1994 394.362 19,0 +2,4 4 +1
1999 460.834 23,4 +4,3 5 +1
2004 366.735 19,4 −4,0 3 -2 Karin Riis-Jørgensen, Niels Busk, Anne E. Jensen
2009 474.041 20,2 +0,8 3 0 Jens Rohde, Morten Løkkegaard, Anne E. Jensen

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Frivillige bidrag[redigér | redigér wikikode]

Venstre har i sit 2010-regnskab[7] opgivet at have modtaget bidrag (herunder fået stillet konferencefaciliteter til rådighed) for over 20.000 kroner fra:


Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Ekstern kilde/henvisning[redigér | redigér wikikode]