Leopold Wenger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg

Leopold Wenger (4. september 1874 i Obervellach21. september 1953 sammesteds) var en østerrigsk retslærd.

Wenger blev privatdocent 1901 i Graz, 1902 ekstraordinær professor sammesteds, ordentlig professor 1904 i Wien, 1905 i Graz, 1908 i Heidelberg, 1909 i München. Sammen med Mitteis og Wlassak stod Wenger i første linje af datidens romanister; særlig den moderne papyrusforskning tæller ham blandt sine pionerer. Foruden en mængde afhandlinger i "Archiv für Papyrusforschung", "Zeitschrift der Savigny-Stiftung für Rechtsgeschichte" og andre tidsskrifter har Wenger blandt meget andet skrevet Zur Lehre von der Actio judicati (1901), Rechtshistorische Papyrusstudien, Papyrusforschung und Rechtswissenschaft (1903), Römische und antike Rechtsgeschichte (1905) og Institutionen des römischen Zivilprozessrechts (1925).

Af stort værd er hans skildringer af Emil Strohal (1914) og Ludwig Mitteis und sein Werk (1923). Sammen med Josef Kohler skrev Wenger Orientalisches Recht und Recht der Griechen und Römer (1914), med August Heisenberg Byzantinsche Papyrus (I—II 1914). Hasn var udgiver af "Münchener Beiträge zur Papyrusforschung" (1913 o. ff.), af 5. oplag af Karl von GareisRechtsencyklopädie (1920), og 17. oplag av Rudolf Sohms Institutionen (1923), medudgiver af "Archiv für Rechts- und Wirtschaftsphilosophie" med mere.

Kilder[redigér | redigér wikikode]