Limerick (poesi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Limerick.

Limerick er en kort, ofte humoristisk eller frivol form for digt, der overholder en bestemt struktur.

Struktur[redigér | redigér wikikode]

Et limerick består af fem linjer, hvor der er to sæt enderim: "A-A-B-B-A". Antallet af stavelser er tilsvarende for de fem linjer: "9-9-5-5-9". Metrisk kan formen beskrives som bestående af 4 linjer à 4 slag, hvor den første, anden og fjerde linje er katalekte, dvs. at det sidste, fjerde slag kun er realiseret som en pause, mens den tredje, fulde linje er delt i to med ind-rim, hvor de tre øvrige linjer har ende-rim.

Indholdsmæssigt siger traditionen at den første linje indeholder et personnavn samt som sidste ord et stednavn og en angivelse af hvor (han,hun,den) er. Resten af limericket lægger derpå op til en humoristisk pointe i forbindelse med slutlinjen.

Og også at der er en bestemt rytme når man læser det op:

da DUM da/da DUM da/da DUM (da)
(da) da DUM da/da DUM da/ da DUM (da)
(da) da DUM da/da DUM (da)
(da) da DUM da/da DUM (da)
(da) da DUM da/da DUM da/da DUM (da)

Kilde: Tid til Dansk

Historie[redigér | redigér wikikode]

Betegnelsen limerick har en uklar oprindelse, og selv om der er teorier om en forbindelse til den irske by Limerick, er denne forbindelse aldrig verificeret. Første kendte forekomst af et limerick er fra 1896.

Eksempler[redigér | redigér wikikode]

Alvilda i Tisvildeleje
en fiskebutik ville eje,
hun købte en disk,
men alt gik i fisk,
nu ejer hun ikke en reje.


Jomfru Esther gik til fest i Herstedvester,
som er den by, hvor Jomfru Esther fester.
Men på vejen hjem fra ballet
da blev Jomfru Esther knaldet.
Jomfru Esther hed herefter bare Esther.


En gammel kone fra Brønshøj
Sagde: "Nej, jeg vil ikke ha' høns, føj!
For skønt de er rare
Så ender det bare
Med pletter af æg på min søns tøj.
(Per Vadmand).

Anti-limerick[redigér | redigér wikikode]

Den måde som limerick er opbygget på, er så velkendt at der ligefrem kan laves sjov hermed. Denne type limerickvers, som bevidst ikke overholder spillereglerne helt, kaldes for anti-limerick.
Nedenstående eksempel laver spøg med strukturen og anvender for mange stavelser i linje 5:

En limerickdigter fra Sigte
fik ingen succes med at digte.
Når man spurgte ham: ”Hvorfor?”,
svared’ han: ”Jo, det er mest når
jeg skal skrive linje fem så får jeg temmelig ofte alt for mange stavelser puttet ind i det”.
Eller:
En limerick-digter fra Rønne
gjorde sit bedste, så vidt man kan skønne.
På slutningen fik
han dog ikke skik:
‘Her er da vist lidt for månge ståvelser’ … var det sidste man hørte fra Rønne.
Eller:
En limerick-digter hed Bo.
Han nåede kun til vers to.
Eller:
En limerickist fra Hobro
gik i stå i vers 2.


Kunst og kultur Stub
Denne artikel om kunst eller kultur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.