Llywelyn den Store

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Llywelyn den Store

Llywelyn the Great.JPG

Personlig information
Født Llywelyn mab Iorwerth Rediger på Wikidata
1173 Rediger på Wikidata
Dolwyddelan, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død 11. april 1240, 1240 Rediger på Wikidata
Aberconwy Abbey, Kongeriget England/Storbritannien Rediger på Wikidata
Gravsted Aberconwy Abbey Rediger på Wikidata
Far Iorwerth Drwyndwn Rediger på Wikidata
Mor Marared ferch Madog Rediger på Wikidata
Ægtefælle Joan av Wales (fra 1205) Rediger på Wikidata
Partner Tangwystyl Goch Rediger på Wikidata
Børn Dafydd ap Llywelyn,
Gruffydd ap Llywelyn Fawr,
Tegwared y Bais Wen,
Gwladus Ddu,
Angharad ferch Llywelyn,
Elen ferch Llywelyn,
Margaret ferch Llywelyn,
Susanna ferch Llywelyn Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Monark Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Llywelyn den Store (walisisk: Llywelyn Fawr, fulde navn Llywelyn mab Iorwerth[1][2]), (ca 1173 - 11. april 1240) var konge af Gwynedd i det nordlige Wales og han endte som hersker af hele Wales. Ved en kombination af krig og diplomati dominerede han Wales i 45 år.[3][4]

I løbet af Llywelyns barndom blev Gwynedd hersket af hans to onkler, der havde opdelt kongeriget imellem dem, efter Llywelyns farfar, Owain Gwynedd, var død i 1170. Llywelyn havde et stort krav som legitim hersker og begyndte en kampagne for at få magt i en ung alder. Han var enehersker i Gwynedd i 1200, og underskrev en traktat med kong Johan uden Land dette år. Llywelyns relation med Johan forblev godt i de næste 10 år. Han giftede sig med Johns datter Joan i 1205, og da Johan arresterede Gwenwynwyn ap Owain af Powys i 1208, brugte Llywelyn muligheden til at annektere det sydlige Powys. I 1210 blev deres relation dog dårlig, og John invaderede Gwynedd i 1211. Llywelyn blev tvunget til at søge om fred, og han måtte opgive alt land øst for floden Conwy, men han formåede at få områderne igen det følgende år via en alliance med de andre walisiske prinser. Han allierede sig med baronerne der tvang Johan til at underskrive Magna Carta i 1215. I 1216 var han den dominerende magt i Wales, og han holdt råd i Aberdyfi dette år for at fordele land til de andre prinser.

Efter Johans død fik Llywelyn bekræftet Worcestertraktaten med hans efterfølger, Henrik 3., i 1218. I løbet af de næste 15 år var Llywelyn ofte involveret i kampe med Marcher lords og nogle gange med kongen, men han skabte også alliancer med stor magtfaktorer i Marches. Peace of Middle i 1234 markerede slutningen på Llywelyns militære karriere, den indgåede fred på 2 år blev udvidet år for år i resten af hans styre. Han bibeholdt sin position i Wales indtil sin død i 1240, og blev efterfulgt af sin søn Dafydd ap Llywelyn.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Edwards, Owen Morgan (1895). Y Llenor. Penguin UK. s. 51. ISBN 1145653332.
  2. ^ Davies, John (2014). Hanes Cymru (A History of Wales in Welsh). Penguin UK. ISBN 9780140125702.
  3. ^ (Lee)
  4. ^ (Chisholm)
Litteratur