Louis-Jean-François Lagrenée

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Louis-Jean-François Lagrenée
Louis Jean Francois Lagrenée - Self-portrait.jpg
Selvportræt, 1750'erne
Personlig information
Født 21. januar 1725Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Død 19. juni 1805 (80 år)Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Søskende Jean-Jacques LagrenéeRediger på Wikidata
Barn François LagrenéeRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted École nationale supérieure des Beaux-ArtsRediger på Wikidata
Beskæftigelse KunstmalerRediger på Wikidata
Arbejdsgiver École nationale supérieure des Beaux-ArtsRediger på Wikidata
Arbejdssted FrankrigRediger på Wikidata
Elever Pierre PeyronRediger på Wikidata
Kendte værker La Charité romaine, Coriolan chez les VolsquesRediger på Wikidata
Genre PortrætRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af Æreslegionen (15. juli 1804)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Louis-Jean-François Lagrenée (født 30. december 1724 i Paris, død 19. juni 1805 i samme by) var en fransk historiemaler fra rokokotiden, bror til Jean-Jacques Lagrenée og far til Anthelme-François Lagrenée. Han malede primært mytologiske scenerier i en stil beslægtet med François Bouchers.

Han var elev af Carle van Loo, blev 1749 indehaver af Rom-prisen (på værket Josef tolker Faraos drøm, som er gået tabt), vendte i 1753 hjem fra sit ophold i Rom, blev 1755 medlem af og 1758 professor ved Académie royale de peinture et de sculpture, virkede nogle år som hofmaler for kejserinde Elisabeth og direktør for kunstakademiet i Sankt Petersborg, fra 1781 som direktør for Det Franske Akademi i Rom og endte, efter adskillige genvordigheder i revolutionsårene, som rektor for École des Beaux-Arts i Paris og konservator ved Louvre.

Den 15. juli 1804 blev han udnævnt til Ridder af Æreslegionen af kejser Napoleon.[1]

Talrige arbejder af Lagrenée findes i franske museer, i Louvre-samlingen Retfærdighed og nåde og Dejaneiras rov, et portræt af den russiske kejserinde Elisabeth i museet i Douai, nogle værker i Nationalmuseum i Stockholm. Han raderede også.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Documents in Archives Nationale, Paris. Cote: LH/1443/12, LAGRENEE AINE, No. 1443012.