Louise af Preussen (1838-1923)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 20. sep. 2014, 18:36 af MGA73bot (diskussion | bidrag) MGA73bot (diskussion | bidrag) (Retter Commons:Category til Commonskat da det giver samme resultat)
Louise af Preussen (1838-1923)
Portræt af Louise i 1856.
Storhertuginde af Baden
Regerede 20. september 1856 – 28. september 1907
Ægtefælle Frederik 1. af Baden
Børn Frederik 2. af Baden
Victoria af Sverige
Ludvig af Baden
Far Wilhelm 1. af Tyskland
Mor Augusta af Sachsen-Weimar-Eisenach
Født 3. december 1838
Berlin, Kongeriget Preussen
Død 23. april 1923 (84 år)
Baden-Baden, Baden, Tyskland
Hvilested Karlsruhe

Prinsesse Louise af Preussen (Luise Marie Elisabeth; 3. december 1838 – 23. april 1923) er andet barn og eneste datter af kejser Wilhelm 1. af Tyskland og Augusta af Sachsen-Weimar-Eisenach. Hun var tipoldebarn af Ruslands zarina Katharina den Store og er desuden blevet tipoldemor til både Carl 16. Gustav af Sverige og Margrethe 2. af Danmark.

Biografi

Prinsesse af Preussen

Louise havde kun én bror, den senere kejser Frederik 3. af Tyskland og hun var hele syv år yngre end ham. Forældrenes ægteskab var, som så mange andre på den tid, arrangeret for at skabe alliancer, men det var også et ulykkeligt ægteskab og parret var fremmedgjorte overfor hinanden. Efter fødslen af Louise erklærede moderen, at hun nu havde gjort sin pligt for at sikre dynastiet.

Hvor faderen viste kun ganske lidt interesse overfor sin søn og arving, var han til gengæld umådelig kærlig overfor sin datter Louise. Han kom flere gange under hendes skoleundervisning, og de endte ofte med at lege på gulvet. Forholdet mellem moder og barn var ganske koldt og Louise var til tider fyldt med ærefrygt og skræk over, om hun ville komme til at svare forkert på de spørgsmål hendes mor stillede hende, som var en del af hendes undervisning.

Storhertuginde af Baden

Louise blev som 16-årig forlovet med den 12 år ældre Frederik af Baden i 1854. På dette tidspunkt var han regent for sin sindssyge bror og siden 1856 udråbtes han som storhertug, da lægerne havde opgivet at kurere hans bror. Parret blev gift 20. september 1856 i Neues Palais i Potsdam og Louise var dermed storhertuginde fra starten, allerede før hendes far var blevet konge (1861).

Allerede få uger efter brylluppet blev Louise gravid og parret fik i alt tre børn:

  1. Frederik 2. af Baden (9. juli 1857 – 9. august 1928) – gift 1885 med Hilda af Luxembourg, ingen børn.
  2. Victoria af Baden (7. august 1862 – 4. april 1930) – gift 1881 med Gustav 5. af Sverige og fik 3 børn.
  3. Ludvig af Baden (12. juni 1865 – 23. februar 1888) – død ugift og uden børn.
Louise og Frederik ved deres guldbryllup i 1906.

Frederik og Louise brød sig ikke så meget om det stive hof i Karlsruhe, så de opholdt sig ofte på slottet på øen Mainau ved Konstanz.

Efter Den østrigsk-preussiske krig i 1866 forblev Storhertugdømmet Baden som stat, på trods af at landet havde været allieret med østrigerne. Flere af de østrigsk-allierede stater i Tyskland blev annekteret af Kongeriget Preussen, men Louise's familiære forhold til dem gjorde nok at Baden undgik dette, selvom det ikke helt passede kansleren Otto von Bismarck.

Filantropen

Louise brugte meget af sin tilværelse på velgørenhedsarbejde, især til støtte for kvinder. Hun havde en del korrespondance med Florence Nightingale og hun var også aktiv i at oprette felthospitaler ved både Den fransk-preussiske krig og 1. verdenskrig.

Frederik døde den 28. september 1907 og Louise's søn blev herefter storhertug. Samme år blev hendes datter dronning i Sverige. Efter revolutionen i 1918 og kejser Wilhelm 2.s abdikation flygtede familien til Langenstein Schloß, der tilhørte det svenske hof. Regeringen i Weimar gav ordre til at hertugfamilien skulle beskyttes, da man ikke ønskede antydningen af nogen som helst konflikt med Sverige, hvis dronning også opholdt sig på slottet. Efter nogen tid tog Louise ophold i Baden-Baden, hvor hun boede frem til sin død i 1923.

Wikimedia Commons har medier relateret til: