Ludvig den Fromme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. sep. 2014, 00:26 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Lnk FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
Ludvig den Fromme

Ludvig den fromme (fransk Louis le Débonnier 77820. juni 840) var Karl den stores tredje søn med hans tredje gemalinde Hildegard. Ludvig blev indsat som konge i Aquitaine i 781 af sin far og efterfulgte ham som enehersker over frankerne i 814. Han havde været medregent i et år.

Han fjernede straks sin fars dygtigste minister. Det var Mala Karl Martells barnebarn og lod sig krone på ny i Reims af pave Stefan IV. Hans lod sin nevø Bernhard af Italien blinde. Bernhard havde følt sig tilsidesat ved ved delingen af riget i 817 og gjorde oprør. Samme år havde Ludvig indsat sin ældste søn Lothar som medkejser.

Ludvig den Fromme førte i 815 et felttog i Jylland, hvor han støttede en kong Harald, der var blevet fordrevet af Godfredsønnerne. De trak sig tilbage til Fyn, og frankerne trak sig hurtigt tilbage, efter at være blevet angrebet i baglandet.

Under rigsdagen i Worms år 829 opsøgtes Ludvig af to sendebud fra kongen i Svealand, som mente at hans land skulle overgå til den kristne tro. Ludvig udpegede Ansgar og hans hans medhjælper munken Witmar til at rejse til Birka.

Af hans to yngre sønner blev Pippin konge over Aquitaine, mens Ludvig fik tildelt Bayern. Senere ændrede han det til fordel for en yngre søn, han havde med sin anden gemalinde, Judith. Hun fødte ham en fjerde søn, Karl den Skaldede, og han blev i 829 indsat som hersker over Allemain. Dermed fik han sine tre ældste sønner mod sig. De gjorde oprør og fratog ham al magt.

Da Ludvig i 832 overlod Aquitain til sin søn Karl, sendte de tre ældre sønner faren til Coiffons, efter at have besejret ham på Rotfeld ved Colmar. I Coiffons tvang Lothar ham i oktober 833 til offentlig kirketugt (pønitens).

Denne skammelige behandling af faren gjorde Pippin så forbitret, at han slog sig sammen med Ludvig mod Lothar, og 1. marts 834 blev faren genindsat som hersker. Lothar fik kun lov at beholde sin del af Italien.

Da Ludvig efter Pippins død i 838 ville foretage en ny deling af magten, så hans søn Ludvig af Bayern fik sit herredømme indskrænket, drog denne i hærtog mod sin far. Men allerede før slaget døde Ludvig og blev gravlagt i den kirke, hvor også Arnulf af Metz var bisat.

Foregående: Tysk-romersk kejser
814 - 840
Efterfølgende:
Karl 1. den Store Lothar 1.
Wikimedia Commons har medier relateret til: