Godfred

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Godfred
Konge af Danmark
Regerede Før 804810
Forgænger Sigfred el. Harald 1.
Efterfølger Hemming
Børn Oluf (Gesta Danorum)[1]
Søn (død 814)
Horik 1. (død 854)
Søn (død 827)
Søn (død eft. 819)
Søn (død eft. 819)
Holger Danske (La Chevalerie d'Ogier de Danemarche)[2]
Død 810
Friesland

Godfred, Gudfred eller Gøtrik (latin: Godofridus; islandsk: Gudrød) (død 810) var dansk konge først i det 9. århundrede. Navnet er er en fordanskning af det latinske navn "Godofridus", som nævnes i franske annaler. Det latinske "Godofridus" er en oversættelse af det nordiske navn "Gudrød".[kilde mangler] Oversættelsen skyldes, at den sagnfigur, som han er opkaldt efter, hedder noget forskelligt på forskellige sprog. Godfred er kendt fra samtidige frankiske annaler, hvori han først står omtalt i 804. Hans slægtskab med tidligere konger nævnes ikke. Godfred kendes også fra Saxo Grammaticus' værk Gesta Danorum, hvori han omtales som "Gøtrik".

Franske annaler[redigér | redigér wikikode]

På egnen ved Slesvig prøvede kong Godfred at sikre Danmarks sydgrænse.

Godfred dukker først op i kilderne i år 804, da han ankom grænsen mellem kongeriget og sakserne i Sønderjylland med sin flåde og hele sit kavaleri. Her udvekslede han gesandter med Karl den Store. Rimeligvis har han været en ny konge, som krævede en ny fredsaftale, da freden mellem stater på den tid var personlige aftaler herskerne imellem. Godfred angreb obotriterne i 808 og indtog bl.a. handelscenteret Reric, hvorefter han deporterede handelsfolkene til Sliestorp (der menes at have ligge ca. fem km øst for Slesvig.[3]) Han har ifølge de frankiske annaler bygget Dannevirke, hvilket dog ikke passer med dendrokronologiske dateringer. Men han kan have fornyet brystværnet og portene på den eksisterende vold, uden at vi i dag kan spore det. Det ville være logisk at gøre, fordi frankerne var så stor en trussel. Nogle mener, at han kan have bygget den forstærkende vold Kovirke. Det fremgår af franske annaler, at Godfred var konge over Jylland, Vestfold[4] og Skåne, så han har muligvis også regeret over Sjælland og Fyn. Godfred støttede sakserne mod Karl den Store, men det kom aldrig til en direkte konfrontation mellem de to herskere.

Angrebene på obotritterne medførte en krise med frankerne, da kejseren sendte en hær mod nord. En forhandling i 809 mellem Godfred og Karl den Stores udsendinge førte ikke til enighed, og Godfred angreb friserne i 810 med en flåde på 200 langskibe. Senere kom efterretninger om, at han var myrdet af en af sine soldater. Han blev efterfulgt på tronen af sin brorsøn Hemming, og det følgende år, i 811, blev der indgået fred mellem Hemming og Karl den Store. Drabet på Godfred kan have været aftalt mellem Hemming og frankerne.[5]

Nordiske Sagn[redigér | redigér wikikode]

Saxo Grammaticus[redigér | redigér wikikode]

Saxo Grammaticus kalder ham for "Gotricus" (oversat til Gøtrik) og fortæller, at han er søn af af en konge, der hedder Gorm. Han fortæller desuden, at han har sønnen Olaf, som bliver konge lige efter ham, men ellers passer hans historie med de frankiske annaler.

Foregående: Den forhistoriske danske kongerække Efterfølgende:
Sigfred Hemming
(810812)

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Denne Olaf, som nævnes af Saxo Grammaticus er muligvis identisk med den ældste af Godfreds sønner, som døde i 814 ved et sammenstød med Harald Klak og Reginfred. Han er måske også identisk med den Olav, der i Heimskringla nævnes som Godfreds søn
  2. ^ I følge kvadet var Holger en søn af Godfred, der blev givet til kejser Karl den Store som gidsel.
  3. ^ Sagnomspunden vikingeby fundet 28. juni 2012
  4. ^ Det fremgår af de franske annaler, at der efter Godfreds død opstod et oprør i Vestfold under kong Harald Klak, hvilke betyder at Vestfold var en del af Godfreds rige.
  5. ^ https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hemming/

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]