Lymfeknude

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Lymfeknuder også forkert kaldet "lymfekirtler" (de udskiller ikke noget og er derfor ikke kirtler), er dele af lymfesystemet. Lymfeknuderne virker som vagtposter, der filtrerer og undersøger lymfen, når den kommer ind fra hele kroppen mod venerne tæt ved hjertet. Denne filtrering er et vigtigt element i opdagelsen og bekæmpelsen af infektioner af bakterier og virus. Samtidig sikrer filtreringen mod sepsis. Lymfeknuder er fyldt med lymfocytter, der organiserer den adaptive immunitet, dvs. immunforsvaret mod genkendte fjender.

Lymfeknuder er bønneformede, og er normalt fra et par millimeter til et par centimeter brede. Når en infektion opdages vil de celler i knuden, der har genkendt infektionen, dog begynde at dele sig, så knuden vokser. Lymfeknuders to sider er forskellige; på den ene side sidder de lymfekar, der fører lymfe til knuden, og på den anden side sidder de lymfekar, der fører lymfen videre, samt den vene og arterie, der forsyner lymfeknuden med blod.