Spring til indhold

Malkekvæg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Holstein er et eksempel på en en kvægrace, der primært anvendes som malkekvæg. Den er i familie med sortbroget dansk landrace, der er den mest udbredte malkerace i Danmark.

Malkekvæg (malkekøer) er tamkvæg, der holdes i landbruget for voksne køers evne til at producere mælk. Denne komælk er i store dele af verden den centrale råvare i mejeriprodukter.

Historisk set har der ikke været skelnet mellem malkekvæg og kødkvæg, idet de samme racer blev brugt til både mælke- og kødproduktion. I nutiden er kvægproduktion typisk mere specialiseret, og de fleste malkekøer er fremavlet til at yde høje mælkemængder. Som et eksempel på dette kan nævnes tal fra USA, hvor der i 1950 var omkring 22 millioner malkekøer, der producerede 52,6 millioner tons mælk, mens de tilsvarende tal i 2007 var lidt over 9 millioner dyr og en produktion på 83,9 millioner tons.[1][2] Der findes omkring 1 milliard kvæg i hele verden, som alle spiser ca. 60-80[hvad? gram eller tons?] foder, og drikker 100 liter vand om dagen.[kilde mangler]

  1. "Milk Cows Production Final Estimates 2003-2007" (PDF). United States Department of Agriculture. marts 2009. Hentet 2011-06-15.
  2. Don P. Blayney (juni 2002). "The Changing Landscape of U.S. Milk Production" (PDF). United States Department of Agriculture. Arkiveret fra originalen (PDF) 21. juli 2011. Hentet 2011-06-15.
Spire
Denne artikel om dyr er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.