Marius Kristensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Marius Kristensen
Født 27. april 1869Rediger på Wikidata
LystrupRediger på Wikidata
Død 2. november 1941 (72 år)Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse FilologRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Marius Kristensen (født 27. april 1869 i Lystrup, Elsted Sogn, død 2. november 1941 i København) var en dansk sprogforsker, lærer ved Askov Folkehøjskole 1895-1927 og derefter til sin død lønnet af Carlsbergfondet.

Han var søn af gårdmand Peder Andersen Kristensen og hustru Ane Andersen i Baastrup i Hylke Sogn. Han blev gift 1. august 1899 med Ane Marie Hansen, født 13. september 1872 i TranekærLangeland, der var lærerinde, datter af sognepræst Hans Anton Hansen og hustru Jensine Margrethe Mathiassen i Blegind Præstegård.

Kristensen var uddannet cand.mag., blev dr.phil. 1906 og øvede en betydningsfuld indsats i dansk dialektologi; et hovedværk er Kort over de danske folkemål med forklaringer (1898-1912, sammen med V. Bennike). Til sprog- og kulturhistorien bidrog han med bl.a. disputatsen Fremmedordene i det ældste danske skriftsprog (1906) og de omhyggelige tekstudgaver Harpestræng (1908-20) og En klosterbog fra middelalderens slutning (1928-33). Han udarbejdede desuden første halvbind af Danmarks gamle Personnavne (1936-40, sammen med Gunnar Knudsen).

Externe henvisninger[redigér | redigér wikikode]