Carlsbergfondet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Carlsbergfondet
Virksomhedsinformation
Selskabsform Erhvervsdrivende fond Rediger på Wikidata
Grundlagt 1876 Rediger på Wikidata
Grundlægger J.C. Jacobsen Rediger på Wikidata
Hovedsæde H.C. Andersens Boulevard 35, Danmark Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
35±15 Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer 60223513 Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/60223513 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Carlsbergfondet er en erhvervsdrivende fond, der grundlagt af brygger J.C. Jacobsen i 1876. Det er dermed en af de ældste erhvervsdrivende fonde i verden.

Et væsentligt virke i Carlsbergfondet er at støtte dansk grundvidenskabelig forskning inden for humanistisk videnskab, samfundsvidenskab og naturvidenskab. En anden hovedopgave for fondet er at være en aktiv investor med en bestemmende aktiepost i Carlsberg A/S og dermed sikre afgørende indflydelse på Carlsberg Groups strategi. Derfor er Carlsbergfondet forpligtet til at eje aktier med ret til mindst 51 % af stemmerne i Carlsberg A/S.

Udover fokus på fremragende grundforskning lægger Carlsbergfondet særlig vægt på at støtte talentudvikling og generationsskiftet i dansk grundforskning, internationalisering af danske talenter og visionære forskningsnybrud.

Carlsbergfondets daværende formand Flemming Besenbacher (2012-2021) mødte kritik i danske medier for håndtering af kritik og inhabilitet i 2020-21 og afstod herefter muligheden for at kunne vurdere ansøgninger fra Århus Universitet. [1]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Carlsbergfondet blev oprettet af brygger J.C. Jacobsen ved Fundats- og Gavebrev af 1876. Carlsbergfondet overtog efter J.C. Jacobsens død hans bryggeri Gamle Carlsberg i 1888. J.C. Jacobsen valgte at testamentere sit bryggeri til Carlsbergfondet, da han mente, at fondet var det bedste værn for hans bryggeri. Derved blev Carlsbergfondet en af verdens første erhvervsdrivende fonde. Fra 1902 blev Carlsberg Bryggerierne drevet af Carlsbergfondet som en selvstændig erhvervsvirksomhed. Det fortsatte, indtil bryggerierne i 1970 blev fusioneret med De forenede Bryggerier A/S.

Carlsbergfondets opgave var i første omgang at yde tilskud til og lede Carlsberg Laboratorium samt støtte dansk forskning. J.C. Jacobsen bad som beskrevet i fundatsen samtidig Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab om at udpege fem professorer fra sin midte til at udgøre fondets bestyrelse. J.C. Jacobsens mente, at videnskabsfolk var "De Fremmeste i Danmark", og derfor var det dem, der bedst kunne varetage hans fond.

Carlsbergfondets fundats er løbende blevet justeret og tilpasset for at sikre, at Carlsbergfondet stedse kan varetage rollen som strategisk ejer i relation til Carlsberg A/S.

I 2013 ændredes fundatsen, således at Carlsbergfondet nu kun er forpligtet til at eje en aktiepost, der giver ret til mindst 51% af stemmerne i Carlsberg A/S.

Den seneste fundatsændring i 2021 betyder, at Carlsbergfondet fra 2023 kun fremsætter to medlemmer af Carlsbergfondets bestyrelse som kandidater til bestyrelsen i Carlsberg A/S. Den ene kandidat vil være Carlsbergfondets formand, der tiltænkes rollen som næstformand i bestyrelsen for Carlsberg A/S, mens den anden kandidat vælges blandt og af fondets bestyrelse baseret på relevante kompetencer i relation til bestyrelsen i Carlsberg A/S.[2]

Carlsbergfondet støtter[redigér | rediger kildetekst]

Carlsbergfondet støtter de bedste forskere med de mest lovende projekter gennem forskellige udbudte virkemidler - alle sammen inden for dansk grundforskning på højt internationalt niveau. Fondet ønsker at fremme internationaliseringen og vækstlaget i dansk grundforskning ved at støtte de i særklasse bedste og mest talentfulde yngre forskere. Carlsbergfondet prioriterer også forskere, der arbejder på tværs af videnskabelige fagområder.

Forskningspris[redigér | rediger kildetekst]

Carlsbergfondets forskningspris er blevet uddelt hver tår siden 2011 til to danske forskere inden for hhv. naturvidenskab og humaniora, der har bidraget afgørende til grundforskning. Med prisen følger 1 mio. kr., hvoraf de 250.000 er til personen selv, mens resten er støtte til et forskningsprojekt.[3]

Modtagere
År Modtagere[3] Forskningsområde
2011 Lene Vestergaard Hau Fysik
Dan Zahavi Filosofi
2012 Ole Wæver International politik
Kristian Helin Molekylærbiologi
2013 Jørgen Christensen-Dalsgaard Astronomi
Claus Bundesen Psykologi
2014 Gitte Moos Knudsen Neurobiologi
Jesper Ryberg Filosofi
2015 Andreas Roepstorff kognition, kommunikation og kultur
Jens Kehlet Nørskov Fysik
2016 Tobias Holck Colding Matematik
Morten Broberg International udviklingsret
2017 Mette Birkedal Bruun Kirkehistorie
Karl Anker Jørgensen Kemi
2018 Tim Bollerslev Finansiel økonometri
Poul Nissen Strukturel biologi
2019 Mikael Rask Madsen Jura
Thomas Kiørboe Marine økologi
2020 Ikke uddelt grundet coronaviruspandemien
2021[4] Eske Willerslev[5] Evolutionsbiologi
Dorthe Berntsen Psykologi
2022 Dorthe Dahl-Jensen Fysiker og iskerneforsker
Frederik Stjernfelt Semiotik og idéhistoriker

Overskuddet fra Carlsberg A/S går tilbage til samfundet[redigér | rediger kildetekst]

Det var J.C. Jacobsens ønske, at det var fondet, der skulle sørge for udviklingen af bryggeriet samt sikre Carlsberg-øllets kvalitet gennem videnskaben. Disse ønsker er stadig en integreret del af Carlsbergfondets DNA. Det er fondets vision at forvalte arven efter brygger J.C. Jacobsen således, at hans tanker, idéer og fondets fundats tilgodeses, tilpasses nutiden og medvirker til at præge fremtiden for Carlsberg, videnskaben og samfundet. Forvaltningen af Bryggerens arv indebærer derfor, at overskuddet fra Carlsberg A/S altid går tilbage til samfundet.

Uden J.C. Jacobsen havde Danmark således været fattigere på øl. Men Danmark havde også været fattigere på alt det, som J.C. Jacobsen via sin mæcenvirksomhed fik skabt, og som Carlsbergfondet i dag fortsat bevilger økonomisk støtte til gennem Fondets afdelinger: Carlsberg Laboratorium, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, samfunds gavnlige aktiviteter gennem Tuborgfondet og støtte til grundforskningen i Danmark.

J.C. Jacobsens søn, Carl Jacobsen, oprettede i 1902 Ny Carlsbergfondet. Han var meget kunstinteresseret, og med den nye fond ønskede han af støtte dansk kunst. Da Carl Jacobsen overdrog sit bryggeri, Ny Carlsberg, til Carlsbergfondet fulgte hans fond med. I dag er Ny Carlsbergfondet en selvstændig afdeling under Carlsbergfondet og bestyrer blandt andet Ny Carlsberg Glyptotek. Fordelingen af overskuddet fra Carlsberg Bryggerierne mellem Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet blev fastsat i 1916.

Carlsbergfondets afdelinger[redigér | rediger kildetekst]

Carlsbergfondet yder tilskud til og driver sit arbejde gennem fondets fire afdelinger:

Carlsbergfondet ejer J.C. Jacobsens oprindelige bolig på bryggeriområdet i Valby. Ejendommen benævnes Carlsberg Akademi og består af såvel konferencefaciliteter på ca. 400 kvm såvel som en forskerbolig på 1. sal på ca. 200 kvm.

Carlsbergfondet indviede 2. september 2016 22 forskerboliger i Carlsberg Byen. Boligerne huser topforskere fra ind- og udland.

Hvert år uddeler Carlsbergfondet to store forskningspriser til henholdsvis en naturvidenskabelig og en humanistisk/samfundsvidenskabelig forsker, som afgørende har bidraget til grundforskning. Fondet afholder løbende forskningskonferencer og andre events. Blandet andet stod Carlsbergfondet bag Stephen Hawkings besøg i København i august 2016.

Formænd[redigér | rediger kildetekst]

Indtil 2012 kaldtes den øverste ledelse "direktion". I 2012 ændrede Carlsbergfondets direktion navn til "bestyrelse", hvilket blev vedtaget af Videnskabernes Selskab

Øvrige bestyrelsesmedlemmer[redigér | rediger kildetekst]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • Kristof Glamann, The Carlsberg Foundation – the early years, Carlsberg Foundation, 2003. ISBN 87-987829-6-7.
  • Kristof Glamann, Carlsbergfondet siden 1970, Carlsbergfondet, 1993. ISBN 87-983213-0-7.
  • Carlsbergfondet årsskrift, Rhodos/Carlsbergfondet, 1977-

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]