Maroquin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Der Tod in Venedig af Thomas Mann, 1912.
Blåt maroquin

Maroquin (marokkolæder efter Marokko. Også safian, saffian efter byen Safi) er et meget fint og blødt læder, der er farvet på narvsiden, og som oprindelig kun blev fremstillet af gedeskind, nu også af fåre- og kalveskind.

Både forbehandlingerne og selve garvningen foregår med stor omhu, hvorefter narvsiden farves rødt med tjærefarvestoffer. Der fremstilles også sort maroquin, som farves på anden måde. Rødt maroquin garves med sumak, sort med bark eller andet.

Efter farvningen følger en tørring, indgnidning af narvsiden med linolie, glitning og forsyning med kunstig narv.

Maroquin anvendes blandt andet til galanterivarer, bogbind og for, indvendigt betræk.

Maroquinpapir eller safianpapir er papir, der ved farvning, glitning og indpresning af mønster har fået et lignende udseende som maroquin.

Kilde[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
MaterialerSpire
Denne artikel om et materiale er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.