Curiosity
| Curiosity | ||
 Selvportræt af Curiosity | ||
| Rover | ||
|---|---|---|
| Organisation: | NASA | |
| Opsendelsesdato: | 26. november 2011 kl. 16:02 dansk tid | |
| Opsendelsessted: | Cape Canaveral, Florida | |
| Forløbet: | et marsiansk år (686 jorddøgn) | |
| Masse: | 899 kg | |
| Energiforsyning: | radioisotopgenerator | |
| Størrelse: | 2,7 m lang | |
Curiosity[1] (arbejdstitel: Mars Science Laboratory, forkortet MSL) er en sekshjulet marsrobot der blev opsendt d. 26. november 2011 kl. 16:02 dansk tid[2]. Curiosity landede i Gale-krateret på Mars d. 6. august 2012 kl. 7:31 dansk tid. Denne rover er tre gange så tung og dobbelt så bred som de to Mars Exploration Rovers (MER) som landede i 2004. Efter landingen skal Curiosity analysere mange jordprøver og klippestykker. Curiosity forventes at virke i mindst et marsår (~2 jordår) og skal udforske et større område end nogen tidligere rover. Den skal undersøge Mars’ tidligere og nuværende evne at opretholde liv. [3]
Tekniske specifikationer[redigér | rediger kildetekst]
Curiositys masse er på 899 kg, hvoraf 75 kg er videnskabelige instrumenter[4]. Den skal kunne køre over hindringer, som er 75 cm høje. Curiosity kan flytte sig op til 90 m i timen, men hastigheden forventes at blive på ca. 30 m per time afhængig af strømforsyning, terrænet, hjulspin[5] og sigt. Curiosity forventes at tilbagelægge 6 km på dets initialmission, længere på forlængede missioner.
Curiosity er det første marsfartøj som udførte en præcisionslanding. Landingssystemet placerede den 232 m fra den planlagte landingsplads, sammenlignet med de 150 km for de tidligere marslandere. Foruden radarhøjdemåler anvender man også et kamerabaseret kortsystem og man lader siden et intelligent system vælge en ufarlig landingsplads.
Curiosity drives af en radioisotopgenerator. Solenergi er ikke en effektiv kraftkilde og blev kun anvendt af Mars Pathfinder m.fl. på grund af et midlertidigt forbud mod atomkraft. Solenergi kan ikke anvendes effektivt på høje breddegrader, i skyggen eller i støvede områder. Desuden kan man ikke holde roveren varm om natten hvilket begrænser levetiden på elektronikken.
Mission[redigér | rediger kildetekst]
Curiosity løfter arven efter MER-rovere Spirit og Opportunity. Desuden får den større muligheder end sine forgængere. For eksempel skal den ved hjælp af laserablation[6] bestemme indholdet af grundstoffer. NASA kan også anvende robotarmen til at indsamle prøver, der skal undersøges af instrumenterne om bord. [3]
Svindel med kopi-titan[redigér | rediger kildetekst]
Curiosity anvender det stærke og relativt lette titan til at modstå de marsianske forhold. En del er leveret af Western Titanium Inc. fra San Diego og skulle have været af militær standard, som er meget kostbar på grund af de særlige krav til fremstillingsmåden. Ansatte i ledelsen blev i 2008 anklaget for at have udstedt falske certifikater og solgt ringere "kopi-titan" (improperly treated non-conforming titanium) som "militær standard" – ikke kun til NASA men også til firmaer der producerer F-22 jagerfly og C-17 transportfly. "Militær standard" får en særlig varmebehandling, så styrken og sejheden øges. Det meste af titanet kommer fra Western Titanium Inc., så NASA's ingeniører har brugt tid og ressourcer på at undersøge metaldelene på Curiosity. [7][8][9]
Curiosity skulle oprindeligt have været opsendt i opsendelsesvinduet december 2009, med ankomst til Mars i oktober 2010. Grundet forsinkelserne måtte Curiosity vente på det næste opsendelsesvindue i 2011, med ankomst til Mars i august 2012.
[redigér | rediger kildetekst]
Navnet Curiosity var resultatet af en navnekonkurrence, hvor folk frem til d. 29. marts 2009 kunne stemme blandt ni forskellige navne[10]. Sjetteklasseseleven Clara Ma fra Kansas' forslag Curiosity ((engelsk): nysgerrighed) vandt[11].
Kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "NASA Selects Student's Entry as New Mars Rover Name". Arkiveret fra originalen 28. januar 2012. Hentet 29. maj 2009.
- ^ Af sted til Mars (Webside ikke længere tilgængelig) Tycho Brahe Planetariet d. 28. november 2011
- ^ a b Curiosity Rover Mission Overview. NASA (opdateres løbende)
- ^ Mars Science Laboratory Launch Press Kit November 2011 (side 40)
- ^ Hjulspin får marsbil til at vælge omvej Arkiveret 15. marts 2009 hos Wayback Machine Hentet d. 25. marts 2009
- ^ Laser Ablation Hentet d. 25. marts 2009
- ^ Strength of Titanium Parts on Mars Probe Questioned hentet d. 7. aug. 2010
- ^ Nasa i chok: Vi har bygget vores marssonde af kopi-titanium Arkiveret 28. oktober 2009 hos Wayback Machine hentet d. 7. aug. 2010
- ^ Fudged titanium could threaten next Mars rover hentet d. 7. aug. 2010
- ^ rover names into your favorite ranking. Arkiveret 26. marts 2009 hos Wayback Machine Hentet d. 25. marts 2009
- ^ "Meet Curiosity, NASA's next Mars rover!". Arkiveret fra originalen 1. juni 2009. Hentet 29. maj 2009.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- MSL’s hjemmeside
- Malin Space Science Systems
- JPL's Mars Technology Program side Arkiveret 17. juni 2006 hos Wayback Machine
- Mars Science Laboratory Acquisition Program Arkiveret 23. februar 2010 hos Wayback Machine
| Forbiflyvninger |  | |
|---|---|---|
| Satelitter | ||
| Landere / Køretøjer | ||
| Fremtidige missioner |
| |
| Se også | ||
Fed kursiv indikerer aktive marsmissioner | ||