Maskeballet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Operaer af Giuseppe Verdi
Verdi Giuseppe.jpg

Oberto, conte di San Bonifacio (1839)
Un giorno di regno (1840)
Nabucco (1842)
I Lombardi alla prima crociata (1843)
Ernani (1844)
I due Foscari (1844)
Giovanna d'Arco (1845)
Alzira (1845)
Attila (1846)
Macbeth (1847)
I masnadieri (1847)
Jérusalem (1847)
Il corsaro (1848)
La battaglia di Legnano (1849)
Luisa Miller (1849)
Stiffelio (1850)
Rigoletto (1851)
Trubaduren (1853)
La traviata (1853)
Siciliansk vesper (1855)
Simon Boccanegra (1857)
Aroldo (1857)
Maskeballet (1859)
Skæbnens magt (1862)
Don Carlos (1867)
Aida (1871)
Otello (1887)
Falstaff (1893)

Maskeballet (originaltitel: Un ballo in maschera) er en opera af Giuseppe Verdi, komponeret 1859.

Handlingen foregår i Stockholm og skildrer mordet på kong Gustav 3. Men da censuren i mange lande gjorde indsigelse mod et kongemord på scenen, ændredes person- og stednavne: kong Gustav blev til Riccardo, guvernør i Boston; zigeunersken Mor Britta blev til mulatinden Ulrica osv.

I København og Stockholm spilles operaen i den oprindelige version.

Verdi var ikke den første, som benyttede Gustav III's død som emne for en opera. I 1833 opførtes på operaen i Paris Gustave III ou le Bal masqué af den franske komponist Auber (1782-1871) med tekst af E. Scribe (1791-1861).

I Verdis opera foregår første akts andet billede i hytten hos spåkvinden Britta/Ulrica. Hun driver sort magi og spår kongen hans snarlige død og kan udpege hans banemand. Hun begynder med at påkalde Djævelen med ord, som genkalder indledningen til de romersk-katolske tidebønner. Første linje af hendes arie lyder: "Re dell'abisso, affrettati", som er en travesti af "Deus in adjutorium meum intende / Domine ad adjuvandum me festina."

Det var som Ulrica, den store alt Marian Anderson (1897-1993) efter indgriben Eleanor Roosevelt i 1957 optrådte på Metropolitan Opera i New York, New York og brød den racediskrimination, som the Met havde hævdet.