Tidebønner (kristendom)

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
    Oplysningerne her synes ikke helt at stemme overens med lex.dk's

Benediktinermunke til tidebønsgudstjeneste

For alternative betydninger, se Tidebønner. (Se også artikler, som begynder med Tidebønner)

Tidebøn er en bønspraksis, der følger døgnets rytme. Tidebønner har mest omfattende været dyrket i klostersamfund, hvor man døgnet igennem har holdt tidebønsgudstjenester.

I den katolske kirkes klassiske tidebønsskema er der 8 tidebønner:

• Matutin
• Laudes
• Prim
• Terts
• Sext
• None
• Vesper
• Completorium

Traditioner

Tidebønnerne rummer en stadig gentagelse af de 150 salmer fra Det gamle Testamente. De tre lovsange fra Det nye Testamente Benedictus, Magnificat og Nunc dimittis indgår fast i henholdsvis Laudes, Vesper og Completorium. I det hele taget består tidebønnerne primært af bibeltekster. Næsten kun de strofiske hymner er ikke ordret taget fra Bibelen.

Den klassiske fremføringsmåde af tidebønnerne er at synge dem på gregorianske melodier, i vekselsang mellem deltagerne eller mellem en forsanger og de øvrige. Ved siden af den sungne tidebøn findes også tidebønnen som individuel andagt, hvor den katolske præst læser tidebønnerne for sig selv af sit breviar. Melodibogen til tidebønnerne kaldes antifonale.

Den ortodokse kirke har en tilsvarende tidebønstradition. I den anglikanske kirke har man traditionen med daglig Morning og Evening Prayer, som også er en tidebøn, og i sin opbygning i familie med den katolske tidebøn.

I dansk folkekirkelig sammenhæng dyrkes tidebøn i mindre omfang, bl.a. af Selskabet for Tidebøn og Gregoriansk Sang (tidl. Selskabet Dansk Tidegærd) og Theologisk Oratorium. Der er udgivet tidebog og antifonale på dansk.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Tidebønner (kristendom)
• "horæ canonicæ" (kanoniske tider) hos Runeberg.org af Laust Moltesen