Masurisk (dialekt)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Masurisk (sprog))
Spring til navigation Spring til søgning
Masurien i violet

Masurisk (maz: Mazurská Gádka polsk: Mazurski; tysk: Masurisch) var en polsk dialekt, som blev talt af masurer i Østpreussen, som var efterkommere af folk fra Masovien.

Siden 1300-tallet havde folk fra Masovien bosat sig i det sydlige Preussen, som var blevet hærget af den Tyske Orden i deres korstog mod de indfødte gammelpreussere. Ifølge andre kilder flyttede folk fra Masovien først til det sydlige Preussen efter den protestantiske reformation, hvor Preussen blev lutheransk i 1525. Masurerne var fortrinsvis protestanter i modsætning til deres fortrinsvis katolske naboer i hertugdømmet Masovien, som blev en del af Polen i 1526. En ny dialekt udvikledes i Preussen, adskilt fra det øvrige polske sprogområde. Den masuriske dialekt indeholdt mange tyske og gammelpreussiske ord, men blev udtalt med polske endelser.

Fra 1870'erne begyndte tyske embedsmænd at begrænse brugen af andre sprog end tysk i Preussens østlige provinser.[1] Mens masurer i 1880 stadig blev behandlet som polakker i Tyskland indledte de tyske myndigheder omkring år 1900 en række tiltag, som skulle fortyske og adskille dem fra den polske nation ved at skabe en selvstændig identitet.[2] Efter 1. verdenskrig blev der i overensstemmelse med Versailles-traktaten afholdt en folkeafstemning den 11. juli 1920 i Østpreussen, hvor masurerne skulle tage stilling til om de ønskede at tilhøre Polen eller det tyske Østpreussen. Omkring 98% stemte for Tyskland.

I starten af det 20. århundrede var de fleste masurer i det mindste tosprogede og kunne tale tysk. I nogle områder talte omkring halvdelen fortsat masurisk – i det mindste i hjemmene. I 1925 angav kun 40.869 personer, at masurisk var deres modersmål, mens mange anså tysk for at være deres modersmål og masurisk blot en lokal dialekt. I starten af 1930'erne var støtten til nazisterne høj i Masurien, især ved valgene i 1932 og 1933. Nazistiske møder under valgkampene blev holdt på masurisk.[1]

Udskiftningen af masurisk til fordel for tysk var ikke afsluttet da den sovjetiske Røde Hær erobrede det masuriske Østpreussen i januar 1945 under 2. verdenskrig. Området blev i overensstemmelse med Potsdamaftalerne overdraget til Polen efter krigen. I forbindelse med kampene under krigen og fordrivelserne i årtierne efter krigen havde de fleste masurisktalende indbyggere forladt området og var taget til Vesttyskland, hvor de hurtigt blev assimileret. Som følge heraf uddøde den masuriske dialekt stort set.[3]

Skrivning[redigér | redigér wikikode]

[1]

'Masurisk' Eksempler
a, A pask, Nikołajki
á, Á wáju
ä, Ä wschodnie mätkiä
b, B bór
c, C cółno
č, Č spač, spacź
d, D dóra
e, E psies
é, É mléko
f, F fejfka
g, G geš, gesź
h, H héwo
i, I mÿgi, migi
j, J jo
k, K klémpa
l, L listkář, listkárż
ł, Ł głupsi
m, M moznošč, moznosźcź
n, N nelka
ń, Ń přÿńdó, prżińdó
o, O muchor
ó, Ó dómb
ô, Ô ôčec, uocźec
p, P prask
r, R rek
ř, Ř wéngoř, wéngorż
s, S saniec
š, Š šwam, sźwam
ś (si), Ś psiwo, Gołdapś
t, T tlo
u, U muši, musźi
û, Û ûlica, uulica
w, W wáju
ÿ, Ÿ nÿstÿ, nysti
z, Z zégáwka
ž, Ž kižlák, kiż'lák
ź, Ź bzije, gołómbź
Digraph
Džałdowo, Dżiałdowo

Kasus[redigér | redigér wikikode]

[2]

Kasus
Enkelt Pluralis
Nominative ksiát ksiátÿ
Genitive ksiátu/ksiáta ksiátów
Dative ksiát|oju, ochiu, oziu ksiátám
Accusative ksiát, ksíáta ksiátÿ
Instrumental ksiátem ksiát|ani, amni, ami
Locative ksiácie ksiátach
Vocative ksiácie! ksiátÿ!

Være verbet[redigér | redigér wikikode]

[3]

fortid nuværende tidspunkt fremtid
Pronomen Masurisk Masurisk Polsk Masurisk
já buł / ém buł / bułém Em je Ja jestem bénde/béde
Tÿ tÿsź buł / tÿsź buła / esź buł (+a) Tÿś je Ty jesteś béndžes/bédžes
Ón/Óna/Óno ón buł, óna buła, óno buło/bÿło Ón/Óna jes On/Ona jest béndže/bédže
Mÿ mÿ bÿli / mÿ bÿlim / mÿ bÿliźwa Em só/Mÿ jest My jesteśmy béndžém/bédžém/bédžewa
Wÿ wÿ bÿli / wÿ bÿlisźta / (e)sźta bÿli Wyśta só/Wÿ jeśteśta Wy jesteście bédžeta/béndžeta
Óni/Óne óne/óni bÿli Óni/Óne só Oni/One są bédó/béndo

Konjugation[redigér | redigér wikikode]

  • ·        
znám
Tÿ znás
Ón/Óna zná
Mÿ znawa
Wÿ znata
Óni/Óne znajó

dumač - tror (dumam, dumas, dumá, dumawa, dumata, dumajó),

kupač - købe (kupam, kupas, kupá, kupawa, kupata, kupajó)

  • ·        
mÿšle
Tÿ mÿšlis
Ón/Óna mÿšli
Mÿ mÿšlim/mÿšliwa
Wÿ mÿšlita
Óni/Óne mÿšló
  • ·       OWAČ
koménderuje
Tÿ koménderujes
Ón/Óna koménderuje
Mÿ koménderujém
Wÿ koménderujeta
Óni/Óne koménderujó

Ordbog[redigér | redigér wikikode]

[4][5][6]

Masurisk Tysk Polsk
abštÿsikant Junggeselle walarek, zalotnik
aštÿchnÿ hastig porywczy
bach Kind dziecko
best flieder bez
bónowač herumschwirren bzykać
bónÿ Bohnen fasola
brédek Brötchen bułka
buber Saubohne bób
bulwÿ Kartoffeln ziemniaki
bursa Geldbörse portmonetka
cajtunek Zeitung gazeta
cegój warum? dlaczego?
čiskač werfen rzucić
chrachór Taucher nurek
cÿtrona Zitrone cytryna
dek Dach dach
drómel Trommel bęben
drón Drohn truteń
drózdÿ Stare szpaki
durowač bestehen trwać
dÿšlo Deichsel dyszel
érdbera Walderdbeere poziomka
fana Fahne flaga
farÿna Zucker cukier
feler Fehler błąd
fifák schlitzohr nieszczery
flanca Sämling sadzonka
frÿštÿk Frühstück śniadanie
gbur Bauer, Landwirt rolnik, gospodarz
geš Gans gęś
giérÿ Beine nogi
gréfnÿ flink sprytny
gřniota Gewitter burza z piorunami
háka Hacke motyka
háuptniasto Hauptstadt stolica
hučik Hut kapelusz
huncfot Weiberheld kobieciarz
jébel Hobel strug
jegoda Heidelbeere jagoda
káfej Kaffee kawa
káncÿnał Gesangbuch śpiewnik kościelny
kasta Kasten skrzynia
keksÿ Kekse ciasteczka
klapštula Butterbrot kanapka
kléta Gerücht plotka
kléwer Klee koniczyna
knéfel Knopf guzik
klónkra Holzlöffel drewniana łyżka
kokošiniec Hühnerstall kurnik
košór Feuerhaken pogrzebacz
kówera Umschlag koperta
krakia Krähe wrona
krÿstómbrÿ Stachelbeeren agrest
kukáwkia Kuckuck kukułka
kupač kaufen kupować
kurpsie Latschen chodaki
łapém offen otwarte
Mazurÿ Masuren (Volk) Mazurzy
méntel Schmetterling motyl
muchor Fliegenpilz muchomor
nicht niemand nikt
niések Sack worek, torba
ôbléta Kleidung odzież
oddazinÿ Hochzeit ślub
piláki Entenküken kaczuszki
pitróla Petroleum nafta
plik Glatze łysina
plómpa Pumpe pompa
plumÿ Pflaumen śliwki
práwÿ Röhrling borowik
prÿnc Prinz książę
psiwo, bir Bier piwo
pupa Puppe lalka
redošč freude radość
régal Wandregal półka
rektór Lehrer nauczyciel
scérnÿ echter prawdziwy
scubeł Hecht szczupak
stérač verlieren zgubić
stimač fotografieren fotografować
stréfle Strümpfe pończochy
šurek Knabe chłopczyk
šwam Badeschwamm gąbka
táskia Tasse filiżanka
téja Tee herbata
tÿna Tonne beczka
topek Töpfchen nocnik
tropki Tropfen kropelki
waba Wabe włoszczyzna
wálnÿ gross duży
wašlap Geschirrtuch ścierka
wej lo! sieh mal! spójrz tylko!
wéla Welle fala
wérÿ Bett łóżko
zaft Saft sok
za šiła ziemlich viel zbyt wiele
zaûsnik Ohrring kolczyk
zdrednie Gefährlich niebiezpiecznie
zégáwka, zégáwkia Brennesseln pokrzywa
zietř Wind wiatr
zrének Morgen poranek
zÿcher ze jo selbstverständlich oczywiście

Måneder af året[redigér | redigér wikikode]

[7]

Måned - Nieszióndz
Tysk-latinske System Slavisk System
Anuar Stÿceń
Fébruar Lutÿ
Marc Maržec
Aprÿl Ksieczeń
Mej Maj
Juni Cérziec
Juli Lÿpsiec
Áugust Siéržpsiéń
Zeptémber Wržeszień
Október Paźdžiérnik
Nowémber Listopat
Décémber Grudnik

Stednavn[redigér | redigér wikikode]

[8]

Masurisk Polsk
Bziáłá Biała
Džałdów Działdowo
Gołdapś Gołdap
Jáńsbork Pisz
Lec Giżycko
Łék Ełk
Nibork Nidzica
Nikołajki Mikołajki
Ôleck Olecko
Ôlštÿnek Olsztynek
Ôřés Orzysz
Ôstród Ostróda
Pasÿń/Pasÿmek Pasym
Rastémbork Kętrzyn
Rÿn Ryn
Scÿtno Szczytno
Wéngobork Węgorzewo
Zielbark Wielbark
Zondzbork Mrągowo

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Clark, Christopher (2006). Iron Kingdom: The Rise and Downfall of Prussia 1600–1947. Cambridge: Belknap Press of Harvard. s. 776. ISBN 067402385-4. 
  2. ^ Becoming German: Lessons from the Past for the Present Brian McCook in Leitkultur and Nationalstolz-Tabu -German Phenomena? Bonn, April 2002 Alexander von Humboldt Foundation pp. 33-42
  3. ^ Ulrich Mai (2005) (på german). Masuren. Hentet 2009-05-25.